Giv blod

Adgang til blod er helt essentielt for en række behandlinger, der udføres på de danske hospitaler. Blodtransfusion gives fx i forbindelse med operationer, hvor patienten undervejs mister en del blod, ulykker og kræftbehandling. Ifølge Bloddonor.dk fordeles blodet således:

  • 39 % af blodet anvendes til kræftbehandling
  • 20 % af blodet anvendes i behandlingen af hjerte-/karsygdomme samt lungesygdomme
  • 12 % af blodet anvendes til patienter, som akut har lidt et stort blodtab
  • 11 % af blodet anvendes til patienter, som lider af sygdom i deres fordøjelsessystem
  • 5 % af blodet anvendes til patienter, som lider af blodsygdomme
  • 13 % af blodet anvendes til øvrige patienter – eksempelvis ved fødsler

I Danmark er det blodbanker rundt om i landet, der sørger for at levere blod til hospitalerne. Blodbankerne drager nytte af et frivilligt korps af bloddonorer.

Der er naturligvis nogle kriterier, som skal opfyldes for, at man kan godkendes som bloddonor (inklusive sygdom, indtagelse af medicin og rejser til bestemte lande). Det kan man læse mere om på bloddonor.dk.

Som udgangspunkt, hvis man er ved godt helbred og vejer over 50 kg så kan man være en del af donorkorpset til man er 60 år.

Støt den gode sag – meld dig som bloddonor, hvis du ikke allerede er en del af korpset!

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*