Sarkopeni – aldersrelateret muskeltab

Efterhånden som kroppen ældes mister den gradvist muskelmasse.
Der er næppe nogle, der har en forventning om at kunne lave fysiske præstationer som 60-årige, der er på niveau med da de var 25 – medmindre de var sofakartofler som unge, og er begyndt at træne i en sen alder. Så det aldersrelaterede tab af muskelmasse kan ses som en del af en naturlig ældelsesproces. Fænomenet betegnes for sarkopeni (Græsk: sarx, kød; penia, tab).
CT scanning, der viser tværsnit gennem låret på en yngre (tv) og ældre (th) testperson), der er sammenlignelige ifht. vægt og højde. Den grå masse er muskelvævet. Hos den ældre ses en reduktion i muskelarealet, samt en øgning af intramuskulært bindevæv og underhudsfedt. Fra Koopman & van Loon 2009.

 

Definition af sarkopeni

Ved benyttelse af begrebet sarkopeni må det være på sin plads at skelne mellem det naturlige uundgåelige tab af muskelmasse og de kliniske manifestationer det kan lede til. Som et klinisk syndrom vil sarkopeni spille en rolle når det hæmmer personers evne til fysisk udfoldelse i hverdagen, fx lav ganghastighed, øget risiko for at falde og besvær med at rejse sig. Der findes ingen fuldstændig fastlagte definitioner på hvornår man lider af sarkopeni i klinisk forstand, omend flere organisationer har forsøgt sig med inklusion af forskellige testbare parametre som måling af muskelmasse, muskelstyrke og ganghastighed.

 

Ændringer i musklerne på mikroskopisk og molekylært niveau

Et typisk eksempel på effekten af sarkopeni fra dagligdagen er når man skal rejse sig fra en stol. En ung rask person vil typisk end ikke tænke over bevægelsen, men for ældre kan denne simple manøvre være en udfordring. Sarkopeni kan ramme muskulaturen generelt, men ofte ses de meste markante forandringer ved eksplosive bevægelser, der kræver reel muskelstyrke og kraft. Skeletmuskulaturen er opbygget af forskellige typer muskelfibre. Groft opdelt kan de inddeles i Type I fibre og Type II fibre, hvor førstnævnte er langsomme, udholdende og Type II kan levere hurtig eksplosiv kontraktion, men er mindre udholdende. Når muskler ældes ses ændringer af begge fibertyper, med en reduktion af fiberdiameteren. De mest markante ændringer ses dog i Type II fibrene.
Tværsnit gennem område i lårmuskulatur fra en ung person (øverst) og en ældre person (nederst). Vævet er farvet for myosinATPase aktivitet, og de lyse fibre er således Type I fibre mens de mørke fibre er Type II fibre. Fiberdiameteren er generelt er noget mindre hos den ældre (bemærk forskellig målestok), men særligt en del af Type II fibrene har ændringer i diameter og form. Fra Lexell et al 1988.
Det giver meget god mening, at det er Type II fibre som ses at undergå de største aldersrelaterede degenerative forandringer, da det netop aktiviteten af disse fibre, som er mangel på når en person har svært ved at rejse sig fra stolen.
I tråd med dette fornemmer mange ældre også selv, at de har lettere ved aktiviteter, der kræver udholdenhed (fx gang, jogging) frem for aktiviteter, der kræver rå styrke (løft af tunge vægte, åbning af et syltetøjsglas).
Andre generelle forandringer i muskulaturen kan også detekteres på et mikroskopisk og molekylært niveau. Satellitceller, der indgår i at vedligeholde muskelfibrene mister efterhånden noget af deres stamcelleaktivitet. Og ved sammenligning af genekspression, og mitichondrieaktivitet (cellernes små kraftværker) ses også aldersrelaterede forandringer.

 

Årsager til udvikling af sarkopeni

Udover et naturligt aldersrelateret tab af muskelmasse og styrke som ikke kan undgås, da det er en del af aldringsprocessen, er der en række parametre, som kan forstærke raten, hvormed sarkopeni kan forløbe og evt. lede til kliniske symptomer. Mangel på fysisk aktivitet, enten pga. dovenhed eller på baggrund af en underliggende sygdom kan forstærke sarkopeni. Noget tyder på at evnen til at syntestisere protein ændrer sig med alderen, og kosten har derfor også en vigtig rolle i forhold til at bevare muskelmasse.
Eksempler på faktorer, der kan spille en rolle i forhold til udvikling af sarkopeni. Fra Walston 2014.

 

Kan sarkopeni bremses?

Tydeligvis er det ikke muligt at sætte tiden helt i stå, men meget tyder på at det er muligt at bremse sarkopeni. Flere forskningsprojekter fokuserer i øjeblikket på at klarlægge effekten af regelmæssig træning og optimering af kosten.
Øverst til venstre ses en sammenligning af muskeltværsnit af fra en hhv. ung og ældre person, der træner sprinttræning. Som forventet ses en reduktion af fiberdiameteren for både Type I og Type II fibre, men Type II fibrene hos veltrænede ældre minder mere om unges type II fibre, end for utrænede ældre. Under de histologiske sektioner ses, at ældre har en kraftig reduktion i mængden af MyHC (myosin heavy-chain) IIx. Til højre ses arealfordelingen af forskellige fibertyper i forhold til alder, og selv i trænede personer øges Type I/Type II ratioen med alderen. Forskernes konklusion er dog, at de aldersrelaterede forandringer er mindre prominente hos veltrænede personer. Fra Kohornen et al 2006.

Regelmæssig styrketræning er med til at vedligeholde muskelmasse og styrke, også hos ældre. Danske forskere, der er en del af forskningsprojektet CALM (Counteracting Age-related Loss of Skeletal Muscle Mass) har i en artikel i Ældrebladet fremført at “Det er lidt ligesom at børste tænder. Hvis du vil kunne bevare tænderne og spise dit kød og dine fiberrige grøntsager, er du nødt til at have værktøjet intakt, og det kræver at du vedligeholder dem, ellers så står den på yoghurt resten af tiden. Det er sådan lidt det samme med musklerne, at hvis du vil bevare evnen til at komme rundt og være sammen med dine børnebørn, vandre og opleve naturen og sådan noget, så skal du gøre noget for at beholde din muskelmasse, din styrke og funktion, for ellers går det nedad.”

Resultater fra et forsøg, der viser, at ældre sagtens kan optræne muskelstyrke. Fra Melov et al 2007.

 

Så regelmæssig styrketræning bør anbefales til alle ældre, for at forebygge udvikling af sarkopeni, der kan hæmme hverdagens aktiviteter.

 

 


Korhonen MT, Cristea A, Alén M, Häkkinen K, Sipilä S, Mero A, Viitasalo JT, Larsson L, Suominen H.Aging, muscle fiber type, and contractile function in sprint-trained athletes. J Appl Physiol (1985). 2006 Sep;101(3):906-17.

Lexell J, Taylor CC, Sjöström M. What is the cause of the ageing atrophy? Total number, size and proportion of different fiber types studied in whole vastus lateralis muscle from 15- to 83-year-old men. J Neurol Sci. 1988 Apr;84(2-3):275-94.

Koopman R, van Loon LJ. Aging, exercise, and muscle protein metabolism. J Appl Physiol. 2009 Jun;106(6):2040-8. doi: 10.1152/japplphysiol.91551.2008.

Walston JD. Sarcopenia in older adults. Curr Opin Rheumatol. 2012 Nov;24(6):623-7. Review.

Melov S, Tarnopolsky MA, Beckman K, Felkey K, Hubbard A. Resistance exercise reverses aging in human skeletal muscle. PLoS One. 2007 May 23;2(5):e465.

https://danske-seniorer.dk/seniorbladet

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*