Tarme med charme – Giulia Enders

Jeg har haft denne bog stående i reolen i et godt stykke tid nu, og genfandt den for nylig, da jeg ville forsøge at slå noget op omkring tarmenes egenskaber.

Da jeg atter åbnede bogen for at se om den indeholdt det jeg søgte efter fandt jeg ud af hvad den ikke er egnet til. opslagsværk. For at yde Tarme med charme retfærdighed, så er det overhovedet heller ikke en funktion bogen er tiltænkt.

Tarme med charme (originaltitel: Darm mit Charme) er en prosaisk, vittig og letforståelig gennemgang af vores mavetarmsystem, dets mangfoldige funktioner og (overraskende) store betydning for vores generelle velvære. Bogen er skrevet af den unge tyske mikrobiolog og forsker Giulia Enders under lidt vejledning af sin søster Jill.

Selvom bogen oprindeligt udkom i 2014, fulgt op af den danske oversættelse året efter, er den stadig yderst relevant læsning. Man står med rette tilbage med følelsen af, at der stadig er meget at lære om tarmenes betydning i forhold til sundhed og sygdom – et forskningsfelt, der pt. er i rivende udvikling.

 

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*