Fitnesshapser #1 2018

Nedenfor kan findes nogle kortfattede sundhedshapsere, som er fundet på nettet. Oplysningerne er gengivet uden kritisk stillingtagen til lødigheden af udsagnene, så gå selv på jagt i kildematerialet, hvis du vil vide mere.


Genvariation har stor betydning for udvikling af overvægt

Et dansk-baseret forskningsstudie har karakteriseret en genvariant, der kraftigt øger risikoen for overvægt. Varianten af genet ADCY3 er bl.a. fundet i et mindretal af grønlandske inuitter. På baggrund af undersøgelsen af omkring 5.000 inuitter kunne forskerne konkludere, at de som havde én kopi af varianten af ADCY3 gennemsnitligt vejede 2 kg mere, med en 2 cm øget livvidde i forhold til kontrolpopulationen. Hvis de derimod havde genvarianten i begge genomets kopier kunne der ses en drastisk øgning i både gennemsnitsvægt og livvidde: henholdsvis 15 kg på vægten og 17 cm om livet.

Læs mere på Videnskab.dk

 

Populære udsagn om sundhed; fup og fakta

I søndagsavisen kunne man i januar støde på en liste over populære sundhedsudsagn, og hvorvidt de er sande eller falske:

  • Du taber dig mest af træning ved høj intensitet: FAKTA
  • Du skal svede for at forbrænde fedt: FUP
  • Du kan svede usunde affaldsstoffer ud ved at træne eller gå i sauna: FUP
  • Det er godt at træne dagen efter en bytur: FUP
  • Folk, der vinterbader, er sundere end andre: FAKTA
  • Du bliver markant sundere af at tage cyklen på arbejde: FAKTA
  • Det, man spiser om aftenen, feder mest: FUP
  • Det er usundt at løbe, hvis man bor i byen: FUP
  • Mørk chokolade er sundere end lys: FAKTA
  • For højt BMI giver risiko for tidlig død: FUP
  • Sved er et tegn på dårlig kondition: FUP
  • Seks måltider om dagen er bedre end tre store: FUP
  • Der er lige meget sukker i juice som i cola: FAKTA
  • Kronisk dårlig ryg skal trænes væk: FAKTA
  • Fedme-gen hinder vægttab: FUP (skulle have været FAKTA)

En del af ovennævnte punkter kan ikke stå alene, uden en uddybende forklaring. Forklaringerne kan findes i artiklen i Søndagsavisen eller på Videnskab.dk, hvorfra listen er lånt.

 

Nyt håb for tidlig detektion af kræft

Forskere fra Johns Hopkins University mener at være kommet på sporet af en effektiv metode til tidlig detektion af kræft. Metoden udnytter, at kræftceller afgiver tumorspecifikt DNA og protein, der kan spores i en blodprøve. I deres studie omfattende omkring 1000 personer med forskellige typer kræft kunne det spores i blodet i 70% af tilfældene. Næste skridt er at teste metoden på personer uden en diagnose. Perspektiverne er tidlige detektion, og dermed mere succesfuld behandling.

Læs mere på DR Nyheder her og her.

 

De største fitnesstrends i 2018

  1. HIIT – høj-intensiv intervaltræning
  2. Holdtræning
  3. Wearables
  4. Kropsvægttræning
  5. Styrketræning
  6. Uddannet og erfarent fitnesspersonale
  7. Yoga
  8. Personlig træning
  9. Træningsprogrammer for ældre
  10. Funktionel træning

Kilde: i FORM, Mens Health

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*