Ændringer i grænseværdier for forhøjet blodtryk – i USA

Jeg abonnerer på et såkaldt “nyhedsbrev” fra Nokia Health. Det skyldes nok, at jeg for snart mange år siden købte en bioimpedans badevægt og registrerede mig online. Nyhedsbrevet har også mest karakter af forsøg på at promovere produkter i deres sortiment.

Ikke desto mindre bed jeg mærke i beskeden, der lå i indbakken forleden: “New blood pressure guidelines: What you need to know!”

Det viser sig, at American Heart Association og American College of Cardiology for nylig har justeret på retningslinjerne for blodtryksværdier. Ændringerne betyder at man opfattes som at have et forhøjet blodtryk ved et systolisk blodtryk på 130 – tidligere var grænsen 140.

Inddeling i grupper after blodtryksværdier. Fra Nokia Health Blog, april 2018.

Et hurtigt opslag på Herteforeningens hjemmeside giver ikke en indikation af at disse ændringer er slået igennem herhjemme endnu. Det angives dog, at der er forskel på grænseværdierne målt i en lægekonsultation (under 140/90) og hjemme (under 135/85).

 

 

Nokia Health Blog

Hjerteforeningen

 

 

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*