Hvorfor bliver min hovedpude gul?

Det er ikke noget jeg selv har tænkt så meget over, men min bedre halvdel har flere gange luftet spørgsmålet om hvorfor min og ikke hendes, hovedpudebetræk bliver gulligt efter nogle dages brug.

Efter lidt diskuteren frem og tilbage blev vi enige om en hypotese, der gik på at der var tale om et spørgsmål om hygiejne. Som et led i sin daglige aftenrutine vasker min kæreste sin makeup af ansigtet. Jeg derimod holder mig oftest til en tandbørstning inden jeg kaster hovedet på puden.

Idéen var at teste, om hypotesen holder ved at jeg i nogle dage i træk skulle huske at vaske mit ansigt i vand og sæbe inden sengetid.

Inden ‘forsøget’ gik i gang prøvede jeg for sjov at google problematikken. Og lidt overraskende fandt jeg et par hjemmesider, hvor der stod, at mænd udskiller meget mere urinsyre gennem hovedbunden end kvinder – og at det er dette som kan give den markante misfarvning af hovedpuden. Og da jeg vasker hår oftere end min kæreste, må det i så fald netop være fordi der udskilles mere.

Et hurtigt opslag på Wikipedia angiver, at urinsyre dannes i kroppen ved nedbrydning af nukleinsyrer, og at der udskilles omkring 1 gram i døgnet – 75% via nyrerne til urin, og resten udskilles i sved, spyt eller via tarmen. Urinsyre har en væsentlig antioxidant funktion i kroppen.

Generelt sveder mænd mere end kvinder. Det er nok stadig en plausibel tanke, at det ville hjælpe at vaske ansigtet hver aften, for at fjerne rester af dagens sved. Men tilsyneladende er udskillelsen kraftigst fra hovedbunden, så det ville måske kræve en hårvask i tilskud for virkelig at gøre en forskel.

Under alle omstændigheder er der en oplagt forklaring på det gulnede hovedpudebetræk.


Søvn og comfort

Bedre Livsstil

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*