Urinsyregigt

Min mors podagra

Jeg kan huske når min mor ind imellem fik et anfald af urinsyregigt. Hendes storetå var hævet, huden rød og skinnende – og hun kunne ikke holde ud at have fodtøj på pga. smerter ved den mindste berøring.  Min mor var bestemt ingen piveskid. Mange som lider af urinsyregigt er nok enige i, at et anfald kan være ekstremt smertefuldt.

Heldigvis gik det altid over igen efter et stykke tid, ofte i løbet af en uge. Desværre kunne min mor ikke undgå fremtidige anfald pga. en anden kronisk sygdom.

Ophobning af urinsyre i leddene fører til anfald af urinsyregigt

Urinsyregigt (latin: artritis urica; engelsk: gout) er en ledsygdom, og blandt de mest udbredte inflammatoriske gigtsygdomme herhjemme. Hvis man får et akut anfald af urinsyregigt i storetåens grundled kaldes det for podagra. Andre led kan også rammes;  hvis anfaldet opstår i skulderen kaldes det omagra og hvis det er i knæet kaldes det for gonagra.

Baggrunden for lidelsen er kendt, hvilket antydes af navnet urinsyregigt. Urinsyre dannes helt normalt i kroppen som et affaldsprodukt ved nedbrydning af puriner, som bl.a. indgår i vores cellers DNA og RNA. Urinsyre udskilles af nyrerne og vi slipper således af med det gennem urinen. Et anfald af urinsyregigt skyldes ophobning af urinsyre, der udfældes og ophobes som krystaller i det ramte led. At der kan ske en udfældning skyldes, at koncentrationen af urinsyre i blodet når over et ‘mætningspunkt’. Urinsyrekrystaller, der ophobes i fx storetåleddet opfattes som ‘fremmedlegemer’ af kroppen og det sætter gang i et inflammatorisk respons – heraf rødmen, hævelse og smerte.

Hvem får urinsyregigt?

Alder og køn er vigtige faktorer i forbindelse med risikoen for at udvikle urinsyregigt. Risikoen stiger generelt med alderen, og urinsyregigt forekommer langt hyppigere hos mænd i forhold til kvinder. Rent faktisk er lidelsen decideret sjælden hos kvinder før menopausen, da kvindelige kønshormoner stimulerer nyrernes evne til at udskille urinsyre. Meget fed kost og overvægt øger også risikoen for at udvikle urinsyregigt. Hovedparten af de som udvikler urinsyregigt har en genetisk betinget nedsat udskillelse af urinsyre via nyrerne. En sekundær hyperurikæmi kan opstå som følge af anden sygdom, som fx leukæmi, polycytæmi, psoriasis, hvor der er forhøjet celleomsætning i kroppen og derfor dannes mere urinsyre – eller som følge af sygdomme, der nedsætter evnen til at udskille urinsyren, fx forskellige nyresygdomme.

Hvad kan udløse et anfald?

Hvis man har et forhøjet niveau af urinsyre i blodet vil en ændring af kroppens væskebalance kunne udløse et anfald. Har man for vane ikke at få drukket tilstrækkeligt med væske i løbet af dagen, kan det lede til dehydrering og en kritisk stigning i urinsyrekoncentrationen. Alkohol er er vanddrivende og kan også påvirke nyrernes evne til at udskille urinsyre. Bestemte madvarer indeholder mere purin end andre (fx skaldyr, indmad  som lever, hjerne og nyre – og til dels rødt kød), hvilket kan øge dannelsen af urinsyre. Sukkersødede fødevarer, særligt hvis de indeholder fruktose, kan også øge risikoen for et anfald, selvom de ikke indeholder nævneværdige mængder puriner. Indtag af visse typer blodtrykssænkende medicin og naturligvis vanddrivende medicin kan øge risikoen for anfald.

Behandling af urinsyregigt

Ved et akut anfald af urinsyregigt anbefales smertestillende midler af NSAID (non-steroide anti-inflammatoriske drugs)-typen, fx ibuprofen, der dels dulmer smerten og dels dæmper inflammationen. I visse tilfælde anses det som anbefalelseværdigt at give lokal behandling med binyrebarkhormon. Kuldebehandling i form af kortvarig påvirkning af det ramte led med en ispose kan også være smertelindrende. Ingen af disse tiltag fungerer dog som andet end symptombehandling – og en egentlig behandling af sygdommen bør iværksættes efter udredning ved besøg hos lægen.

Ubehandlet kan urinsyregigt over tid føre til permanente skader på særligt led og sener. Der findes effektiv medicinsk forbyggende behandling af anfald af urinsyregigt, og medicinen virker ved at nedsætte koncentrationen af cirkulerende urinsyre. Det mest anvendte lægemiddel indeholder stoffet allopurinol.

Som udgangspunkt skal urinsyregigt opfattes som en kronisk sygdom, der skal behandles for at undgå følgeskader på leddene. I mange tilfælde kan frekvensen af anfald også nedsættes ved kostomlægning (se ovenfor) og ved at tabe sig hvis man er overvægtig. Dog kan et hurtigt vægttab udløse anfald.

 

En effektivt behandlet urinsyregigt normalt ikke føre til tab af livskvalitet – måske faktisk det modsatte, hvis man ser det som en mulighed for at tjekke op på om der er nogle vaner, som trænger til at blive ændret til det sundere.

 


Læs mere om urinsyregigt på Gigtforeningens hjemmeside.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*