Mammografiscreening

I Danmark får over 4000 kvinder hvert år en brystkræft diagnose. Generelt er det sådan, at jo tidligere kræften opdages, jo større er chancen for helbredelse, og for et brystbevarende operativt indgreb.

I et forsøg på at nedbringe dødeligheden og komplikationer, der kan være en følge af sen behandling er der i Danmark indført et mammografiscreeningsprogram for kvinder i alderen 50-69 år. Kvinder i denne aldersgruppe indkaldes til undersøgelse hvert andet år.

Mammografi undersøgelsen

Selve undersøgelsen består i at kvindens bryster gennemlyses af røntgenstråler i et mammografiapparat. Der tages to billeder af hvert bryst, fra forskellige vinkler, og dette tager få minutter. Grunden til at brystet klemmes sammen er, at det mindsker den stråledosis, der skal til at passere gennem vævet, og at skarpheden øges. Desuden øges muligheden for at detektere små tumorer, da de ikke komprimeres så meget som det omkringliggende normale væv. At vurdere tidligere billeder med efterfølgende er værdifuldt i forhold til at evaluere eventuelle forandringer, der kan opstå i løbet af screeningsperioden.

Evaluering af mammografi billedet

Røntgenbillede udført ved mammografi af et bryst med en tumor (indrammet). Fra www.cancer.dk

På røntgenbilledet kan radiologen se kirtelvæv, bindevæv og fedt, som er dele af det normale brystvæv. Med alderen ændres fordelingen mellem kirtelvæv/bindevæv og fedtvæv i det normale bryst, så der gradvist ses mere fedt. Dette gør typisk radiologens vurdering af mammografiet nemmere, da fedtvæv ses som mørke områder, kirtelvævet er relativt lyst, mens tumorer og eventuelle calcifikationer optræder som lyse områder. Godartede (benigne) forandringer vokser ekspansivt og skubber det normale væv til side, mens ondartet (malignt) kræftvæv vokser invasivt ind i det normale kirtelvæv. Mammografien kan afsløre tumorer på få mm størrelse, som man ikke kan mærke ved selvundersøgelse. Svaret på undersøgelsen kommer når billederne er tolket, hvilket typisk er inden for ti hverdage. 2-5% af de undersøgte kvinder bliver genindkaldt til en mere omfattende undersøgelse.

Hvis der er mistanke om kræft

Mikroskopisk foto af brystkræft, hvor kræftcellerne er farvet så de kan genkendes (det bruntfarvede væv).

Hvis der påvises unormale forandringer i brystet vil kvinden blive indkaldt til en mere omfattende undersøgelse, der omfatter en manuel undersøgelse af bryster og lymfeknuder i armhuler. Desuden udføres en klinisk mammografiundersøgelse, som er mere detaljeret end ved screeningen. Der kan også suppleres med ultralydsscanning.

Hvis der efter den uddybende undersøgelse stadig er mistanke om kræft vil det efterfølgende forløb kunne variere. I nogle tilfælde kan der udtages en biopsi, hvor indgrebet er minimalt, hvor kun noget af vævet fjernes. I andre tilfælde fjernes hele tumoren ved et operativt indgreb, som udføres i fuld bedøvelse eller lokalbedøvelse. I begge tilfælde analyseres vævet ved mikroskopi af en patolog.

Analysen kan vise, at der er tale om en godartet forandring, som kan efterlades, og følges i efterfølgende screeninger eller knuden kan bortopereres.

I tilfælde af at der påvises kræftceller, skal der opfølgende undersøgelser til bl.a. for at se om kræften har spredt sig (metastaseret), og udrede, hvilken type behandling, der er mest optimal.

 Det personlige valg

Det diskuteres jævnligt, om mammografiscreening har den ønskede virkning i forhold til en reduktion i antallet af dødsfald og komplikationer i forbindelse med behandling. Det skyldes i høj grad overdiagnosticering; at der hos nogle kvinder påvises tumorer, som aldrig ville have udviklet sig til ondartet brystkræft, og de vil derfor undergå et unødigt behandlingsforløb.

Læs mere om denne debat her.

Den pjece, der sendes med indkaldelsen til screeningprogrammet nævner også både fordele og ulemper ved at takke ja til tilbuddet, og er bestemt værd at gennemlæse inden der tages en beslutning.

Fremtiden

Forskere lærer stadig mere om biologien bag brystkræft, og på et tidspunkt vil det måske blive muligt at bedre skelne mellem tumorer, der ikke behøver behandling, og de som udvikler sig til invasiv kræft. Samtidig sker der også løbende teknologisk udvikling inden for screeningprogrammet. Blandt andet er en ny teknik ved at blive indarbejdet; Tomosyntese, kan give en højere opløsning og følsomhed end traditionel mammografi, og potentielt lede til en mere præcis diagnose.


Kilder:

Thomsen HS. Mammografi. Patienthåndbogen på sundhed.dk. 10.08.2016

Mammografi – røngtenundersøgelse af brystet. Kræftens Bekæmpelse. 2016.

Kræftstatistik: Nøgletal og figurer, Danmark – Bryst. NORDCAN 8.7.2016.

Mammografi, Screening for brystkræft. Sundhedsstyrelsen.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*