Fitness Hapser #1, 2020

Nedenfor er korte sundhedsnyheder hapset fra magasinet Aktiv Træning. Der er her ikke taget stilling til udsagnenes lødighed i forhold til den oprindelige kilde. 


 

Længere levealder ved motion

I en britisk undersøgelse fulgte man 15.000 midaldrende og ældre over en periode på 20 år. Uafhængigt af overvægt, blodtryk og kolesterolniveau var konklusionen, at dyrkning af motion hang sammen med længere levetid. Motion, hvor pulsen kom op blot 20 minutter om dagen kunne korreleres med en reduktion i dødelighed på 28%.

Aktiv Træning 1/2020 (University of Glasgow)

 

Indtag af valnødder kan korreleres med nedsat risiko for overvægt

Et studie med data for 130.000 amerikanere over 34 år peger på, at de, som begyndte at indtage valnødder i undersøgelses-perioden havde 15% mindre risiko for at udvikle overvægt. Hvis der blev kigget på indtag af alle typer nødder var der stadig en påviselig reduktion af risikoen – på 11%.

Aktiv Træning 1/2020 (fra BMJ)

 

En “morfar” kan give nedsat risiko for hjerteanfald

Forskere, der fulgte over 3400 personer i 5 år kom frem til den konklusion, at de der tog sig en lur midt på dagen en til to gange om ugen havde 48% lavere risiko for at lide af hjerteproblemer i forhold til de som aldrig tog sig en “morfar”.

Aktiv Træning 1/2020 (fra University of Lausanne)

 

Morgentræning før morgenmad kan give sundhedsfordele

Britiske forskere har konkluderet, at det kan øge fedtforbrændingen og insulinfølsomheden at træne om morgenen før indtagelse af et morgenmåltid, sammenlignet med hvis man venter til træning efter dagens første måltid. Forsøgsdeltagerne var overvægtige, der indgik i et program for vægttab. I forsøget, der forløb over 6 uger havde de personer, som trænede inden morgenmad, og de som trænede efter, i gennemsnit tabt sig lige meget, men den første gruppe havde forbrændt dobbelt så meget fedt.

Aktiv Træning 1/2020

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*