En måned som veganer

Debatten omkring forskellige kost-strategier raser mere end nogensinde – forstærket af den hurtige spredning af information på diverse sociale medier. Og netop på sociale medier er der flere eksempler på, at det nærmest er er endt med skyttegravskrig mellem forskellige fraktioner – fx veganere og carnivore.

Jeg har tidligere bidraget med et indlæg, hvor jeg har givet mit besyv med – i forlængelse af udgivelsen af den omdiskuterede film The Gamechangers.

Når det er sagt så mener jeg, at der er plads til at folk eksperimenterer med forskellige kostplaner i forsøget på at finde frem til, hvad der fungerer bedst. I langt de fleste tilfælde kan en øget opmærksomhed på hvad man putter i munden i løbet af dagen være væsentlig sundere end at lade sig lede af hvad der står forrest på hylderne i supermarkedet.

Jeg er selv af den opfattelse, at en optimal kost ligger relativt tæt op ad hvad der anbefales af Sundhedsstyrelsen. Ikke desto mindre har jeg i længere tid overvejet at forsøge at teste andre kostplaner – dels for at se om jeg kan mærke en forskel på min krop, dels for at få et indtryk af om det er svært at planlægge i praksis, og dels om cravings efter forbudte fødevarer bliver overvældende.

Jeg besluttede at konvertere til veganer – blot for en måned – her i januar 2020. Jeg havde dog på forhånd taget beslutning om, at der var to udvalgte datoer, hvor jeg måtte ‘synde’ – pga. aftaler, som var lavet tidligere.

Overgangen var sådan set ikke så overvældende som jeg ellers havde forventet. Jeg blev hurtigt gjort opmærksom på, at der findes en række produkter, som ‘imiterer’ fødevarer, som jeg er vant til, som fx mælk, ost og yoghurt samt diverse pålæg til brød og pølser. Desuden indgår der en hel del veganske fødekilder i min normale kost.

En fordel var nok også, at det ikke var et enmandsprojekt. Min kæreste er normalt vegetar, og ville gerne være med på 1 måned som veganer – og hun var god til at finde på ny måltider undervejs. Havde det hele været op til mig ville min kost formentlig have været en del mere ensformig.

Eksempler på veganske måltider i løbet af januar.

Det er også gået op for mig, at man ikke automatisk får en sund kost af at spise som veganer. Hele denne produktportefølje af forarbejdede veganske fødevarer, som nu er tilgængelig i mange supermarkeder, gør, at man relativt nemt kan komme til at skubbe sundere basisfødevarer lidt i baggrunden. Desuden kommer visse kulhydratrige fødevarer, som brød, pasta og ris, også nemt til at udgøre en stor del af kosten, hvis man skal have lidt fylde og energi. Så pointen er, at det gik op for mig at jeg også skulle arbejde lidt for at skabe sunde kostvaner som veganer, akkurat lige som før.

Jeg lærte at spise hummus – noget jeg aldrig før i mit liv har følt noget for. Men jeg fandt, at det reddede min frokost flere gange, når jeg om morgenen skulle smøre en hurtig madpakke – og smagen er ganske udmærket, med brød og agurk eller peberfrugt. Og med tanke på at alternativet i disse situationer ville have været leverpostej er det nok ikke et skridt tilbage, sundhedsmæssigt set.

Avocado kom også på banen meget oftere end normalt. Og når fisk nu var bandlyst havde jeg en god fornemmelse med det – særligt da jeg fandt ud af, at det smager ret godt med salt og peber drysset over.

Min måned som veganer var ikke en slankekur, selvom mit indtryk var, at jeg generelt fik lidt mindre energi indenbords. Rent faktisk tog jeg på i løbet af de første 10-12 dage. Måske det var en reaktion fra min krop på de ændringer den blev udsat for – jeg følte mig også noget oppustet i den periode.

Generelt følte jeg mig godt til mode, med et energiniveau, som svarede nogenlunde til det jeg normalt har. Fysisk følte jeg mig ikke svagere end normalt. Med hensyn til at kødprodukter var bandlyst var det ikke noget jeg opfattede som et savn. Jeg ville dog have nydt at få et glas mælk i ny og næ eller blot lidt mælk i kaffen, som jeg plejer at få i min daglige kop. Soya-, havre- ris- og mandeldrik er ikke helt det samme. Nogle scrambled eggs en gang imellem ville nok kunne tage mine tanker væk fra bekymringen om at få tilstrækkeligt protein.

Nu kørte dette projekt kun en måned (inklusive 2 cheat-måltider), og jeg ved ikke helt hvordan det ville gå, hvis det skulle have været i et halvt eller helt år. Måske ville jeg for alvor begynde at få cravings efter æg og måske kød. Måske ville jeg pludselig få mindre energi – eller måske det modsatte?

Det er ikke min plan at få opklaret disse ting. Jeg tror ikke, at jeg på længere sigt vil bryde mig om at leve efter at skulle udelade bestemte fødevaregrupper fra min kost – særligt hvis jeg mener at de har en sundhedsværdi.

Men eftertanken er dog, at det er ganske uproblematisk at reducere indtaget af kød, og ind imellem også finde erstatning for visse mælkeprodukter blandt de plantebaserede alternativer, som findes på markedet. Det er mit nye mål, måske ikke så meget ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt, men mere pga. overvejelser af moralsk karakter.

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*