Lev sundt, lev længere

I januar 2020 udkom resultaterne af en analyse af indrapporterede oplysninger fra The Nurses Health Study (NHS) og The Health Professions Follow-up Study (HPFS) – begge spørgeskema-baserede forskningsstudier fra USA. NHS blev påbegyndt i 1976 med over 121.000 kvindelige sygeplejesker som undersøgelsesmateriale, mens HPFS startede i 1986 med over 50.000 deltagende mænd ansat i sundhedssystemet (omfattende tandlæger, optikere, osteopater, fodterapeuter, farmaceutikere og dyrlæger).  I den aktuelle videnskabelige artikel udgivet i  BMJ er der data fra >73.000 kvinder og >38.000 mænd – i alt >111.000 personer på informationer afgivet frem til 2014.

Konklusionerne

Formålet med det aktuelle studie var at sammenligne forventet levetid uden sygdom for personer, som overholder forskellige sunde ‘leveregler’ sammenlignet med personer, der i forskellig grad undlader dette.

Konklusionen er ganske entydig – og ikke særlig overraskende: jo sundere livsstil, des længere kan du forvente at leve uden kronisk sygdom.

Mere detaljeret opgjort: kvinder, som havde gode sundhedsvaner, baseret på 4-5 parametre, kunne fra de er 50 forvente at leve 34,4 år uden sygdomme som type 2 diabetes, hjerte-kar sygdom og kræft sammenlignet med 23,7 år for kvinder, som ikke havde implementeret gode vaner inden for de opstillede parametre. For mænd var den forventede sygdomsfri levetid fra de var 50 år på 31,1 år ved den sunde livsstil mod 23,5 år for de som ikke havde nogle af de gode vaner.

Forventet levealder (LE) fra 50 års alder for kvinder og mænd uden sygdom (gule bars), og inklusive sygdom (lilla bars) fordelt på antallet af sundhedsvaner, der efterleves. (Fra Li et al 2020, BMJ 2020; 368:16669).

 

Hvilke sundhedsparametre blev sammenlignet?

De parametre, der blev lagt til grund for vurdering af om man havde gode sundhedsvaner omfattede kost, rygning, motion, alkohol og BMI.

 

Forventet levealder efter 50 år med underopdeling af de forskellige livstils-parametre for kvinder og mænd. AHEI, score for sunde kostvaner; Rygning: antal cigaretter pr dag; Motion: antal timers aktivetet pr uge; Alkohol: Antal genstande pr uge. (Fra Li et al 2020, BMJ 2020; 368:16669).

Af disse forskellige sundhedsparametre har rygning den største effekt mens alkohol har den mindste, som det kan ses af den ovenstående figur. Derudover er der en klar effekt af at motionere, spise sundt og undgå at blive kraftigt overvægtig.

 

Konklusion

Et studie som dette har nogle svagheder:

  • Studiet omfatter personer med tilknytning til sundhedsvæsnet, og det svarer ikke nødvendigvis til resten af befolkningen.
  • Data er indsamlet ved selvrapportering, hvilket betyder, at der kan være unøjagtigheder i de informationer, som opgives.
  • Denne type studier kan aldrig helt afskrive muligheden for at der andre ubeskrevne faktorer, som har indflydelse på resultaterne, og årsag-virkning sammenhænge kan heller fuldstændig ikke afklares.

 

Ikke desto mindre bekræfter konklusionen af studiet noget de fleste af os nok allerede intuitivt er klar over. Hvis vi vil leve længst muligt med optimal livskvalitet så handler det om at smide smøgerne, generelt følge de gængse kostråd, motionere regelmæssigt, undgå at blive fede og nyde alkohol med måde.

Tanken om, at man gennemsnitligt kan få 8-10 år ekstra med optimalt helbred i seniortilværelsen ved at tage vare på sin sundhed livet igennem kan måske inspirere til at justere lidt på de dårlige vaner?

 


 

Læs artiklen: https://doi.org/10.1136/bmj.l6669

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*