Det ubeskyttede X kromosom. Er det derfor mænd lever kortere end kvinder?

Gennemsnitligt lever mænd væsentligt kortere end kvinder. I Danmark er middellevetiden pt. 79,3 år for mænd og 83,2 for kvinder (Danmarks Statistik, februar 2020). Det faktum, at forskellen i middellevetid i Danmark er reduceret fra 5,7 år i 1990 til 3,9 år for de nyeste tal fra 2018/2019 peger på, at forskellen til dels kan forklares ved livsførelse og adfærd.

Hvis man kigger på fordelingen af mennesker der når at runde 100 år, såkaldte centenarians, så viser det sig også, at der er en kraftig overvægt af kvinder sammenlignet med mænd.

Eksempel på fordelingen af centenerians (folk der runder en alder på 100 år) i en befolkningsgruppe – her i Holland. Grafen indeholder en fremskrivning af forventet antal og fordeling frem til 2025 (fra Centraal Bureau voor de Statistiek).

Dette gælder de fleste lande i verden. I 2018 blev det f.eks. opgjort at 88% af de personer i Japan, der var 100 år eller derover var kvinder.

På de fremskrivningstabeller, som eksisterer, både herhjemme og i udlandet, ser det ikke ud til at mænd inden for en overskuelig fremtid kommer til at indhente kvinder på den konto.

Og det kommer måske heller aldrig til at ske, medmindre bioteknologiske fremskridt en gang i fremtiden skubber lidt til naturens gang.

En hel del af forklaringen på mænd og kvinders forskellige levealder kan formentlig findes i vores arvemateriale. Det er åbenlyst at de forskelle der kan tilskrives hormonelt betinget adfærd i bund og grund er på et genetisk grundlag, som udmønter sig i forskellig ekspression af f.eks. testosteron og østrogen.

Men der er forskere, som har en hypotese om at en del af denne forskel i levealder også skyldes at mænd og kvinders genom er forskelligt opbygget, altså at vores DNA er forskelligt. Forskellen ligger i kønskromosomerne. Hvor kvinder har to X-kromosomer har mænd ét X og ét (mindre) Y. Det faktum at der er denne forskel, gør at der er en række gener, hvor kvinder har 2 kopier, mens mænd kun har en enkelt.

Hypotesen om mænds  kortere levealder skyldes forskelle på kønskromosomerne kaldes det ubeskyttede X kromosom (the unguarded X hypothesis). Tanken bag hypotesen er, at DNA (som er en essentiel del af kromosomerne) i kroppens celler akkumulerer mutationer gennem vores levetid, hvilket medfører at nogle gener bliver mere eller mindre dysfunktionelle. Hvis et gen inaktiveres som følge af en mutation på et X kromosom vil der ikke være en ekstra kopi til at producere det normale genprodukt i cellen hos en mand. For kvinder, med to X kromosomer i deres celler, vil der til gengæld være mulighed for at samme gen på det andet X kromosom kan overtage, hvis genet på det første ødelægges*.

labroots fandt jeg en artikel, der refererede til et nyligt studie, hvor man havde sammenlignet levetid og kromosomfordeling for en række arter i verden, omfattende forskellige pattedyr, men også krybdyr, fisk, fugle og insekter. Gennemsnitligt lever heterogameter (med XY kromosomer) 17-18% kortere end homogameter (med XX kromosomer). En anden interessant observation, som forskerne gjorde var, at i arter, som fugle, sommerfugle og møl, hvor hannen er homogamet (to ZZ kromosomer) mens hunnen er heterogamet (ZW kromosomer) – der er den hannerne, der generelt lever længst. For arter, hvor hannerne er homogameter var den forøgede levalder mindre – nede på omkring 7%. Da der er tale om sammenligninger af meget forskellige arter inden for dyreriget kan der naturligvis vikles en række forklaringer op omkring disse observationer.

Men noget tyder altså på at vore kønskromosomer kan gemme på en forklaring på, at kvinder altid vil have en naturlig fordel i forhold til den gennemsnitlige levealder.

 


* Nogle har måske stødt på begrebet X-inaktivering. Det betyder, at i kroppens celler hos en kvinde vil det ene X kromosom være normalt aktivt mens det andet siges at være inaktiveret (som såkaldt heterokromatin), således at der i praksis er ét fungerende X kromosom lige som i mænds celler. Det hænger ikke umiddelbart sammen med hypotesen omkring det ubeskyttede X kromosom hos mænd. Det skal dog tages til efterretning, at et sted mellem 10 og 20% af generne på det ‘inaktiverede’ X kromosom stadig kan udtrykkes, hvilket i praksis kan give øget beskyttelse af disse gener.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*