En måned som carnivor

Sociale medier er med til at promovere alle mulige subkulturer og fænomener, som før i tiden næppe ville opnå særlig stor udbredelse. I de kredse jeg bevæger mig i på Youtube er jeg blevet hvirvlet ind i et netværk af proponenter for diverse kostplaner – ikke altid med lige gennemtænkte råd. I et stykke tid fulgte jeg diverse fortalere for at følge en plantebaseret vegansk kostplan – nogle af dem med en rabiat og nærmest aggressiv adfærd over for personer, der ikke følger deres overbevisning.

En direkte modpol til det veganske samfund er et trend, som i de seneste år har fået mere og mere omtale: folk, der vælger at leve udelukkende af animalske produkter; efter en såkaldt carnivor diæt. Set ud fra et kostmæssigt synspunkt kan veganere og carnivorer nok ikke være mere forskellige – og det resulterer da også ofte i at personer fra de to lejre bekriger hinanden på ord og holdninger om hvad der er rigtigt og forkert.

Man kan helt sikkert diskutere etik og bæredygtighed i forhold til udelukkende at indtage animalske fødevarer, men det er blot én ting. En helt anden ting er hvorvidt det er sundhedsmæssigt forsvarligt. Vil kolesteroltallet ikke stige eksplosivt og arterierne kalke til? Vil de manglende fibre i føden ikke ødelægge fordøjelsen? Vil udelukkelsen af kulhydrater ikke gøre at hjernen gå i stå? Vil man ikke udvikle skørbug som følge af C-vitamin mangel?

Fortalere for carnivor diæten belyser flere positive sider ved denne kostplan. Ingen oppustethed. Ingen grund til at føle sig sulten. Ingen blodsukkersvingninger. Større sexlyst. Og en effektiv slankekur.

I stedet for blot at stå på sidelinjen tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne give det en måned som carnivor, når jeg nu næsten også lige har taget en måned hver som veganer og vegetar.

Naturligvis havde jeg ingen illusioner om at kunne belyse langsigtede sundhedsmæssige perspektiver ved at leve en enkelt måned som carnivor, men blot at få en forsmag på de effekter det har på fysikken – og mentalt.

 

En indskrænket menu

Lad det være sagt med det samme. For mig var kostomlægningen en større omvæltning end jeg havde forstillet mig – og en langt større indskrænkning i variation på menuen end selv da jeg fulgte en vegansk kostplan. Jeg kastede mig ud i dette vel vidende at jeg ville blive fanget i variationer over okse-, svine og kyllingekød da lammekød, fisk, skaldyr, krebsdyr og insekter ikke ligger super højt på min favoritliste – specielt ikke uden tilbehør.

En implikation af at leve som canivor er, at indtaget af kulhydrater er meget lavt. Effekten på kroppen kommer derfor til at minde om en ketolyse kur (ketogen diet), hvor man bevidst undgår fødevarer med nævneværdige kulhydrater. Mere om dette nedenfor.

 

Nul fiber

Nul planteprodukter i kosten betyder et farvel til kostfibre i tarmene. Man kan læse mangt og meget om hvor vigtigt det er at indtage tilstrækkelige mængder kostfibre; for mæthedsfornemmelse, regulering af blodsukkerniveauet og stimulering af fordøjelsen.

På carnivor-diæten kunne jeg konstatere, at jeg aldrig følte mig oppustet, til forskel fra når jeg har fulgt plantebaserede kostplaner. Med hensyn til sult- og mæthedsfornemmelse så savnede jeg ikke kostfibre for at holde en sultfornemmelse fra døren. Proteiners evne til at stimulere mæthedsfornemmelsen har tilsyneladende virket bedre på mig end kostfibre, for jeg kan ikke erindre at jeg på noget tidspunkt oplevede en ’rumlende mave sultfornemmelse’ jeg ellers kender alt for godt. Det er på trods af, at mit daglige energiindtag ofte var væsentligt lavere end normalt.

Jeg oplevede heller ikke eksempler på forstoppelse. Blot var der en markant nedgang i frekvensen af hvornår det var tid til at gå på tønden, som et tegn på at langt det meste af den faste føde, som blev indtaget rent faktisk blev optaget i kroppen.

Om der på længere sigt ville være konsekvenser af at undlade kostfibre i kosten skal jeg ikke kunne sige, men for de 30 dage, jeg var på carnivor kostplan, var det bestemt ikke et issue – måske snarere tværtimod.

 

Masser af fedt og protein

Det er vigtigt ikke at holde for meget igen på indtaget af fedt når man følger denne kostplan. Det er fedtet, som giver energi til at holde kroppen og hjernen kørende når der nu ikke er kulhydrater til rådighed. Efter et kort stykke tid uden kulhydrater i kosten bliver kroppens lagre af glykogen (glukose oplaget i muskler og lever) opbrugt. Hjernen bruger i gennemsnit omkring 20% af det samlede daglige energiforbrug, og den foretrækker glukose. Hjernen kan ikke bruge fedt eller protein direkte som energikilde, så hvis der ikke er kulhydrater til rådighed startes et ’backupsystem’, som leder til, at fedt omsættes til ketonstoffer, som hjernen godt kan gøre brug af. Faktisk er det en normal reaktion, som også initieres ved periodisk faste. Musklerne kan til gengæld godt forbrænde fedt.

Overgangen til denne ketose-proces kan godt sammenlignes med at ’ramme muren’ som maratonløber – og kroppen skulle gerne justere sig ind i løbet af nogle dage. For mig var dagene 2-3 nok de værste.

Jeg indtog typisk over 200 gram protein om dagen – et godt stykke over, hvad der anbefales i en normal kost. En rimelig sejlivet myte er at et højt proteinindtag på niveau med dette kan skade nyrerne. Raske og sunde nyrer har dog ingen problemer med et proteinindtag i denne størrelsesorden. Da hverken fedt eller kulhydrat kan omsættes til aminosyrer, proteiners byggesten, er et rigeligt proteinindtag vigtigt for opretholdelse af muskelmasse – særligt hvis kostplanen skal bruges som slankekur.

 

Kolesterol

Jeg har igennem flere år haft et lavt kolesteroltal – ofte lavere end min hjemmemåler har kunnet detektere (<3.3 mmol/L). Da en carnivor kostplan som sagt medfører et højt fedtindtag, kunne man forestille sig, at det også vil give en kraftig stigning i både fedt- og total kolesterol niveauet i blodet. Total kolesteroltallet dækker over koncentrationen af LDL (low-density lipoprotein), HDL (high-density lipprotein) og VLDL (very low-density lipoprotein), og det er egentlig LDL og VLDL niveauet, som sættes i forbindelse med øget risiko for at udvikle hjertekarsygdomme. Ikke desto mindre er totalniveaeut et godt udgangspunkt for at vurdere status.

I løbet af min carnivor periode målte jeg kolesterolniveauet i mit blod tre gange:

  • Dag 6: 3.6 mmol/L
  • Dag 15: 3.3 mmol/L
  • Dag 25: 3.3 mmol/L
  • Dag 30: LOW

Desuden målte jeg mit niveau af triglycerider en enkelt gang:

  • Dag 30: 1 mmol/L

For at opsummere på disse tal så kan jeg konstatere, at mit kolesteroltal i hele forløbet ikke er steget drastisk og har ligget i den lave ende af normalområdet selvom jeg har haft et højt indtag af fedt og kolesterol. Jeg har formentlig spist >40 æg om ugen i carnivor-perioden – uden markant effekt på mit kolesterol-niveau. Med hensyn til triglyderider i blodet, var det også på niveau med, hvad jeg tidligere har målt på normal kost.

Så alt i alt behøver jeg ikke at bekymre mig om kolesterol og fedt i blodet på denne kostplan. Men da personer har forskelligt udgangspunkt og kan have forskellig følsomhed for kolesterol i kosten, er det værd at følge op på, hvis man selv overvejer at forsøge sig med denne type kostplan.

 

En ’lynslankekur’

I løbet af få dage tabte jeg 3 kg. Det gik så hurtigt, at jeg tænkte, at det meste måtte være pga. væsketab, hvilket først undrede mig da jeg gjorde lidt ud af at drikke mere end jeg plejer. Men efter at have læst lidt på lektien blev det indlysende; musklernes lager af glykogen medfører, at der lagres vand også lagres en del vand her. Når kroppen ikke får tilført kulhydrater via kosten tærer det på glykogenlagrene, så der kan frigives glukose. Når glykogenlagrene reduceres, reduceres mængden af vand i musklerne ligeledes.

Så det var en hurtig og effektiv måde at smide nogle kilo, men naturligvis ikke et reelt vægttab set ud fra et slankesynspunkt. Efter de 30 dage havde jeg tabt mig i alt 6½ kg, og min vurdering er at det reelle vægttab har været på 3½ kg. Omkring 4 dage efter jeg vendte tilbage til normal kost havde jeg taget 3 kg på igen.

 

Sult og appetit

Som nævnt ovenfor følte jeg mig aldrig decideret sulten. Og da det ikke var et slankeeksperiment forsøgte jeg bestemt ikke at holde igen med, hvor meget jeg spiste. Flere gange undervejs fik jeg lidt madlede – nok til dels fordi jeg spiste relativt ensidigt. Jeg har aldrig været den store fiskespiser, og fisk uden tilbehør havde jeg endnu sværere ved. Det gav mig dog lidt nyt mod at begynde at grille kødet, da det gav en variation over smagen af svine- eller oksekød. Mod slutningen kunne jeg mærke at jeg næsten ikke kunne vente med at få lov til at sætte tænderne i et æble, en bagt kartoffel eller nærmest hvad som helst der ikke smagte af kød. Noget jeg ikke havde regnet med var, at jeg ret hurtigt blev træt af kylling, da jeg normalt har tænkt, at jeg kunne spise kylling 5 dage om ugen. Det bliver bare noget helt andet uden tilbehør.

 

Energiniveau

Den første dag kom jeg fint igennem, men de næstfølgende dage blev hårde. Energimæssigt set kom jeg ned i et ’hul’, da kroppen havde opbrugt sine lagre af glykogen (en reserve af glukose bundet sammen i lange kæder lagret bl.a. i musklerne). Jeg følte mig mat både i kroppen og mentalt. Et råd om at tage en stor kop kaffe med en lille smule mælk løsnede op for den trykkende hovedpine og tendens til udmattethed, og det har jeg benyttet mig af en del gange sidenhen. Grunden til at det virkede så effektivt er måske nok, at jeg normalt ikke er den store kaffedrikker. Senere, da jeg skulle undervise, og derfor være helt skarp i hovedet, hjalp det også at indtage en energidrik (uden kalorier). Dog oplevede jeg, at mine ’humørtoppe’ generelt var noget lavere end sædvanligt.

Jeg oplevede dog aldrig at komme op på mit sædvanlige energiniveau. Normalt kan jeg sagtens inkludere op til flere typer motion på samme dag, men nu blev det en udfordring. Særligt når aktiviteten krævede lidt udholdenhed kunne jeg mærke, at jeg lettere blev udmattet. Løbeturene blev gennemført i mærkbart lavere tempo. Ved styrketræning fik jeg relativt hyppigt lettere anfald af svimmelhed. Det samme kunne være tilfældet, hvis jeg kombinerede flere aktiviteter tæt på hinanden.

Det kan næppe være fordi min krop ikke var i ketose da der kun var én dag i hele perioden, hvor jeg kunne fylde glykogenlagrende op. Det var måske snarere, at jeg generelt ikke indtog føde nok til det energiniveau min krop havde brug for. Det er givet af samme årsag jeg ikke fik stabiliseret min vægt, men tabte mig over stort set hele perioden.

Jeg oplevede ind imellem en uforklarlig uro i kroppen, særligt i overkroppen, som føltes som hjertebanken uden at mit hjerte faktisk slog hurtigere. Det var lidt som at få et mindre adrenalin-kick, som dog ikke ville forplante sig til hjernen. Det var særligt generende når jeg oplevede det ved sengetid.

Hen mod slutningen på måneden mærkede jeg desuden at jeg fik ømme lår under løbeture, som desuden var ualmindelige hårde, trods det lave løbetempo. For mig var det et tegn på at kroppen var begyndt at tære på mine muskler på grund af for lidt energiindtag.

 

Libido

Jeg har hørt og læst at en carnivor diæt kan lede til en øgning af testosteron-niveauet i blodet og øget sexlyst. Jeg oplevede dog nok nærmest det modsatte. Jeg fik ikke målt mit testosteron-niveau, men en anden indikator – ’morgen-erektion’ – pegede pil nedad i forhold til normalt. Jeg har efterfølgende set forklaringer på dette, som går på, at enten hvis energi-indtaget i kosten er for lavt eller at fedtprocenten i kostplanen generelt er i underkanten (under 70% i energiprocent) kan carnivor kost lede til et fald i testosteron.

 

Én snydedag

Som et eksperiment i eksperimentet valgte jeg en dag omtrent midtvejs i forløbet, hvor jeg måtte spise lige præcis, hvad jeg havde lyst til. Det ledte til et mindre orgie i kulhydrater og et samlet energiindtag tæt på 5000 kalorier. Jeg var rigtig spændt på effekten, både på dagen og særligt dagen efter. Det eneste jeg dog bemærkede var et højnet humør over at kunne spise hvad hjertet begærede (og formentlig en positiv effekt over at hjernen igen fik glukose), og at efterfølgende havde en dag eller to med lidt mere energireserve. Ellers vendte alt tilbage til normalen, uden nogen form for dramatik. Faktisk blev tilbagevenden til ketose-tilstanden meget mere ’blød’ end første gang.

Bortset fra denne ene dag kørte jeg kostplanen meget strikt, så indtaget af kulhydrater lå på et absolut minimum – og kroppens evne til at levere energi ved ketose blev opretholdt.

 

Mine tænder

Om det definitivt hænger sammen med min ændrede kostplan ved jeg ikke med sikkerhed. Jeg kunne dog notere, at jeg udviklede bemærkelsesværdigt meget tandsten i løbet af de 30 dage. Almindeligt ’snavs’ mellem tænderne, som kan fjernes med tandtråd var der stort set intet af. Jeg plejer at supplere tandbørstningen med tandtråd med rimelig stor regelmæssighed, men her var der ikke rigtig noget at stille op; efter et par uger var de karakteristiske forkalkninger på og mellem tænderne ikke til at komme uden om. Det kan heldigvis fikses ved et ekstra besøg hos tandlægen, men alligevel en tankevækkende bivirkning, som jeg må spørge ind til når jeg får mulighed for et eftersyn.

 

Opsummering

Plusser:

  • Det er den mest effektive slankekur jeg kan forestille mig – hvis man vel at mærke har rygrad. Der er ikke plads til cheat-days eller endda bare cheat-meals. Hvis du indtager nævneværdige mængder kulhydrat spolerer du den fedtforbrændende ketolyse. Så det er bare om at holde sig til diæten. Selvom jeg formentlig også mistede lidt muskelmasse, så forsvandt der en nævneværdig mængde polstring i maveregionen. Og det var uden at jeg forsøgte at holde igen med kalorierne.
  • Det var super fedt at man aldrig følte sig oppustet, og at man aldrig behøvede af føle sulten gnave. Stort set ingen luft i maven og sjældne toiletbesøg kan komme med på listen her.
  • På kort sigt var der ingen negativ effekt på kolesterol og triglyderider i blodet. Ejheller blodtryk.

Minusser:

  • Min kostsammensætning var så ensidig, at jeg ville have svært ved at holde til denne type menu i mere end 1 måned. Men jeg er nok også kræsen, og måske ikke så kreativ i forhold til tilberedning.
  • Jeg havde svært ved at samle appetit nok til at spise tilstrækkeligt til at holde vægten, som egentlig var tanken fra start.
  • Fysisk var mit energiniveau markant lavere end normalt. Jeg blev meget lettere udmattet ved træning, og jeg tror ikke kun at det skyldes at jeg spiste for lidt. Jeg tror, at større energiudladninger er sværere at håndtere når kroppen er i ketose.
  • Mentalt set var jeg oftere i en tilstand af let mathed, med et noget mindre sprudlende humør. Sukker gør åbenbart noget for hjernen, som ikke helt kan kompenseres for af ketonstoffer – i alt fald i mit tilfælde.
  • Andre ting som ’uro i kroppen’, hovedpine og nedsat sexlyst var symptomer, som optrådte ind imellem, men som jeg ikke helt kunne sætte en finger på, fordi det også gik over igen.

 

Alt i alt var det interessant at prøve denne type kostplan på egen krop – ikke mindst fordi det virkelig kunne mærkes, at den gjorde en forskel, på både godt og ondt.

Jeg kunne godt tænke mig at vende tilbage til en kostplan, der fører kroppen i ketose for at se om nogle af de samme positive effekter kan opnås ved en kost, der er lidt mere alsidig. Til gengæld tror jeg ikke at jeg vender tilbage til den carnivore diæt, medmindre jeg en dag får desperat brug for en effektiv slankekur.

 

 

 

 

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*