Kredsløbskondition og stofskiftekondition

De fleste har nok en fornemmelse af, at man kan forbedre sin kondition ved at motionere regelmæssigt. Men det er ikke alle, som tænker over at konditionen kan opdeles i 2 elementer: kredløbskondition og stofskiftekondition.

Kredsløbskondition

Hvis man ønsker at forbedre sin kondition kan man presse sig selv ved fx at løbe en fastlagt distance lidt hurtigere end man har gjort tidligere. Det stimulerer kroppen til at forsøge at tilpasse sig den påvirkning, som den er blevet udsat for. De fysiologiske forandringer, der sker som følge af forbedring af konditionen, også kaldet den aerobe kapacitet, omfatter en forøgelse af hjertets slagvolumen, en øgning af blodvolumen, men faktisk også en forbedring af ventilationen (vejrtrækningen) og forøgelse af antallet af små blodkar omkring de muskler, som trænes.

Når hjertets slagvolumen øges, betyder det, at det kan pumpe mere blod ud i kredsløbet pr. slag. Resultatet er, at ved høj træningsintensitet kan en meget veltrænet person pumpe omkring dobbelt så meget blod rundt i cirkulationen pr. tidsenhed som en utrænet. Normalt vil man ikke opleve en nævneværdig ændring i koncentrationen af røde blodlegemer i blodet ved træning. Men da blodvolumet typisk øges ved træning (op til 25% øgning fra utrænet til veltrænet) betyder det, at blodet totalt indeholder flere røde blodlegemer. Det er de røde blodlegemer (erythrocytter), der transporterer indåndet ilt fra lungerne ud til vævene, inklusive de muskler, der er på arbejde under træning. Da interaktioner mellem kredsløb og muskulatur under træning stimulerer dannelse af flere små blodkar (kapillærer) omkring de påvirkede muskelfibre giver det en mere effektiv transport af ilt til netop de trænede muskler.

Stofskiftekondition

Når vi bevæger os under motion er det skeletmuskulaturen, der laver arbejdet. Selv efter kort tids bevægelse stiger behovet for ilt til musklerne. I musklerne bruges ilten af cellernes små kraftværker, mitochondrier. Mitochondrier danner en vigtig energikilde, ATP, som driver mange af cellens processer – heriblandt muskelkontraktionen. Med en forbedring af stofskiftekonditionen ses en øgning af mitochondrier i muskelfibrene.

En forbedring af stofskiftekonditionen fører også til at musklerne bliver bedre til at optage sukker og lagre det som glykogen og til at forbrænde fedtsyrer. Ændringer i stofskiftekonditionen omfatter også andre fysiologiske parametre, bl.a. i evnen til at udskille og omsætte mælkesyre (laktat). Laktattærsklen nås når  laktat ophobes i musklerne under træning ved høj intensitet; de ‘syrer til’. Denne laktattærskel kan også forbedres ved træning.

Stofskiftekonditionen stimuleres ikke kun under træning ved høj intensitet. Visse dele af stofskiftekonditionen påvirkes også positivt ved motion, der udføres ved lav eller moderat intensitet.

Træn din kondition

Naturligvis hænger kredsløbs- og stofskiftekondition tæt sammen, og ved mange aktiviteter træner man begge på samme tid. Helbredsmæssigt er der fordele ved at stimulere dem begge. En god kredsløbskondition kan kædes sammen med et sundt hjerte, mens en forbedring af stofskiftekonditionen har positiv indvirkning på helbredsparametre som blodtryk, insulinfølsomhed, kolesteroltal mm.

Og der er en væsentlig pointe ved at selv motion ved moderat intensitet stimulerer stofskiftekonditionen; her har mængden af motionen betydning. Sundhedsstyrelsens anbefaling om at være fysisk aktiv i mindst 30 minutter om dagen er netop for at stimulere stofskiftekonditionen. Til gengæld er de anbefalede 2 gange 20 minutter om ugen for fysisk aktivitet med høj intensitet til glæde for både kredsløbs- og stofskiftekondition.

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*