Kettlebells fra Kilberry

Det er sjældent at jeg implementerer decideret kettlebell-træning i mit ugentlige trænings program.

Ikke desto mindre har jeg en række kettlebells stående: 4kg, 8kg, 12kg, 16kg, 20kg og 24kg – de fleste i sæt på to. Og dem fra 12kg og opefter bruger jeg rent faktisk ofte. Jeg har fundet ud af at de for en hel del øvelsers vedkommende fint erstatter håndvægte, og i nogle tilfælde giver de et lille tvist til øvelsen.

Pointen her er dog, at jeg har en del kettlebells, hvilket nemt kunne have kostet mig en mindre formue. Særligt såkaldt competition kettlebells er højt prissat.

Da jeg skulle købe første gang var jeg i tvivl om hvorvidt jeg gik for meget på kompromis med kvaliteten ved at kigge på billigere alternativer. Visse steder kunne jeg finde kettlebells, der var under halv pris af de dyre modeller.

Da det jo bare var til hjemmetræning valgte jeg at bestille nogle Kilberry kettlebells af støbejern, med plasticovertræk fra Harald Nyborg. Det har jeg ikke fortrudt.

Jeg har haft de fleste i et par år nu, og nogle af dem har stået udendørs en hel del af tiden uden at have lidt overlast. Plasticovertrækket der dækker ‘kuglen’ er måske ikke så kønt, men det skåner trægulvet, hvis man træner indendørs, og giver formentlig også beskyttelse af vægten, hvis man opbevarer dem udendørs. Der er ingen ‘grater’, som generer håndfladerne på nogen af de kettlebells jeg har købt ind til videre.

Så jeg tænker, at hvis man skal forsøge sig med kettlebells kan man sagtens starte ud med at investere i nogle billige modeller.

God træning!

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*