Balancerer kroppen sit energiforbrug, og modvirker vægttab?

Under gennemlæsning af bogen The Time-Saver’s Workout af John Little fra 2019 blev jeg gjort opmærksom på, at der er en hypotese omkring kroppens evne til at spare på energiforbruget, som har vundet mere og mere interesse som forskningsfelt i løbet af de senere år.

The data revealed that while energy output did track upward with increased physical activity levels, it did so only up to a point. Beyond this point those who amped their physical acitivity levels above a modest baseline did not burn any additional calories. Fra The Time-Saver’s Workout.

Normalt forestiller man sig, at jo mere fysisk aktiv man er des mere energi forbrænder kroppen. Hvis man fx går en tur på 1 time så har man, når dagen er gået, forbrændt mere energi end hvis turen blot havde varet en halv time. Tilsvarende, hvis turen havde varet 2 timer, ville man kunne gå i seng om aftenen med vished om at man har brændt endnu flere kalorier.

Nogle forskere mener at det kan forholde sig anderledes.

 

Modellen for Constrained total energy expenditure

Forsøg på laboratoriemus har vist at mus, der arbejder hårdere på at finde føde ikke forbruger mere energi end mus, der har lettere adgang til føde. Tilsvarende, har det vist sig, at dyr i fangenskab ikke forbrænder mindre energi en tilsvarende dyr i naturen (1). De senere år har nogle forskere sammenlignet forskellige befolkningsgrupper og fundet at det daglige totale energiforbrug ikke adskiller sig væsentligt. Det omfatter bl.a. en undersøgelse af det afrikanske Hazdafolk, der lever som jæger-samlere. Uagtet at Hazdafolket overordnet er meget mere fysisk aktive bruger de gennemsnitligt ikke mere energi end mindre aktive mennesker i industrialiserede lande (1, 2).

To modeller for kroppens energiforbrug i forhold til øgning af aktivitetsniveau: additivt (Additive) og begrænset (Constrained). Fra Pontzer et al 2016.

De observationer, som er beskrevet ovenfor forklares ved, at mennesket evolutionært set er indrettet til at være så energieffektiv som muligt. Det betyder, at kroppen ret hurtigt tilpasser sig en stigning i fysisk aktivitet for at begrænse det totale energiforbrug – og at det totale energiforbrug vil nå et plateau ved et vist niveau af aktivitet.

Der er flere mulige forklaringer på at kroppen tilsyneladende kan adaptere sig til ændringer i aktivitetsniveau til et afbalanceret total-energiforbrug:

  • Bevægelsesmønsteret bliver mere energieffektivt. Indlæring af bevægelser kan føre til at de kan udføres uden at det koster så meget energi.
  • Øget fysisk aktivitet i nogle situationer leder til energireducerende aktiviteter på andre tidspunkter; fx at sidde i stedet for at stå eller en reduktion i bevægelser, der ikke er direkte relateret til fysisk aktivitet.
  • Øget fysisk aktivitet kan lede til at andre fysiologiske processer i kroppen udføres med mindre energiforbrug, fx nedsættelse af basalstofskiftet.
  • Søvnmønsteret kan være påvirket; fx længere søvn eller mere rolig søvn.

Herman Pontzer, der står bag en del af undersøgelserne, og bag den alternative model, mener, at den parameter, der er ansvarlig for at Hazdafolket ikke bruger mere energi er, at energien ved basalfysiologiske processer i kroppen, omfattende basalstofskiftet, må være nedsat.

 

Hypotesen, der afskriver motion som en måde at tabe sig

Dette vil kunne have seriøse konsekvenser for en person, der ønsker at tabe sig og tror at han kan gøre det ved at motionere mere. Konsekvensen af at løbe en tur, og forbrænde måske 300 kcalorier ekstra, vil så være at kroppen efterfølgende skruer ned for stofskiftet, så forbrændingen af de 300 kcalorier udlignes.

 

Forklaringsproblemer

Der er dog flere ting ved modellen for constrained total energy expenditure, der er diskutable. For eksempel kan man typisk måle et såkaldt afterburn i timerne efter motion med en vis intensitet, hvor stofskiftet er mere aktivt. Det er svært at forestille sig, at basalstofskiftet alene kan udligne energiforbruget ved fysisk aktivitet med et vist energiforbrug fx en rimelig intens løbetur på 1 time. Det er også tydeligt, at atleter, der er meget fysisk aktive, vil ‘sprænge’ kurven, som er vist i grafen til højre på figuren ovenfor. Endelig er der flere, som har været fremme med kritik omkring, at data i nogle af undersøgelserne ikke er præsenteret korrekt. Eksempelvis tog den tyske Læge Dieter Böning tal måleværdier fra et af Pontzers arbejder, og opstillede energiforbrug i forhold til kropsvægt, hvorved det tydeligt fremgår, at de mere aktive folkeslag har et større energiforbrug pr kg kropsvægt.

Grafen til højre viser gennemsnitlig energiforbrug for forskellige folkeslag. I grafen til højre er energiforbruget beregnet pr kg kropsvægt, hvilket udstiller, at de mere aktive folkeslag faktisk har et større energiforbrug når der tages højde for vægt. Fra Böning 2018.

Herman Pontzer har dog holdt fast i, at hans model principielt er korrekt (4). Og mange, der har oplevet, at deres vægttab går i stå selvom de reducerer deres kalorieindtag og samtidig motionerer vil kunne skrive under på, at kroppen på en eller anden måde kan justere sit energiforbrug så det fornemmes som, at en kalorie ikke altid blot er en kalorie.

Så måske vi i fremtiden kommer til at høre mere om denne type hypoteser.

 


(1) Podcast: Sigma Nutrition #208

(2) https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1002/ajhb

(3) German Journal of Sports Medicine

(4) The Uncivilize Podcast

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*