Sommertræning 2020

For mig er sommerferie lig med fri fra arbejde – ikke fra træning. Regelmæssig motion er så indgroet en del af min dagligdag, at jeg ikke kan undvære det.

Sommerferien kan dog være en kærkommen mulighed for at motionere og røre sig på andre måder end man gør til hverdag. Denne sommer har bl.a. budt på kano og stand-up paddling (SUP) for mit vedkommende, for ikke at tale om hækklipning, græsslåning og andet havearbejde.

Imidlertid holder jeg også fast i at styrketræning skal være en del af mit motionsprogram i sommerperioden. Programmet vil dog variere efter forholdende; om jeg fx er hjemme, på Kreta eller i sommerhus. Årets sommerferie i 2020 har været i sommerhus, så selvom jeg ikke har haft adgang til samme udstyr som hjemme, har jeg sørget for at indrette mig så der er træningsremedier til rådighed.

 

I år lagde sommertræningen op til en periode med lettere vægte, da jeg ganske enkelt ikke har tunge vægte til rådighed i sommerhuset. Så generelt har øvelserne været udført med lettere vægte, flere gentagelser, færre sæt, og ofte ved lidt lavere intensitet end normalt.

 

Træning af kroppens muskelgrupper har fulgt en inddeling, som jeg typisk benytter det meste af året, dvs:

Oftest har jeg trænet to muskelgrupper pr. træningssession, fx ben og skuldre, men nogle gange nøjedes jeg med en enkelt – og ind imellem valgte jeg at træne flere. Det afhang af mit humør, energiniveau og hvad der var tid til. Øvelser, antal sæt osv. kunne også variere. Det væsentligste var at få stimuleret musklerne regelmæssigt, så kroppen holdes fast på at den har behov for at bevare sin styrke.

I senere indslag vil jeg delagtiggøre Jer i hvilke øvelser, jeg har benyttet til min sommertræning.

 

God træningslyst!

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*