Sitting-rising test

Under gennemlæsning af bogen Pioppi-kuren, stødte jeg på en beskrivelse af en mobilitetstest, der kan forudsige dødeligheden blandt seniorer (se side 109 i bogen). Testen benævnes sitting-rising testen (SRT), da det er en simpel evaluering af hvor nemt testpersoner har ved at sætte sig ned på gulvet og rejse sig op igen.

 

Sitting-rising score og korrelation til risikoen for at dø

Testen blev oprindeligt udviklet i 1990’erne men blev først vidt og bredt omtalt efter udgivelsen af en videnskabelig artikel i 2012, hvor omkring 2000 personer i aldersgruppen 51-80 år (68% var mænd) blev evalueret efter deres evne til at sætte sig og rejse sig op – hvorefter deres skæbne blev fulgt i en årrække. I forsøget blev testpersonerne tildelt en score i forhold til, hvor ubesværet de kunne sætte sig og rejse sig igen; jo mere ubesværet des bedre score. I opfølgningsperioden døde 159 deltagere (dødsfald af alle årsager blev inkluderet). En lav score i testen kunne associeres til en væsentlig højere risiko for at dø i undersøgelsesperioden (se Figure 2 fra artiklen nedenfor).

Personer med høj SRT-score (8-10) har væsentlig lavere risiko for at dø i opfølgningsperioden sammenlignet med de, som har en lav score (0-3). Fra de Brito et al 2012

Nu er det næppe svært at forestille sig, at der er en tendens til at de ældste personer i testgruppen generelt vil have en noget mere hæmmet mobilitet sammenlignet med de yngste; husk at aldersspændet var på 51-80 år. Når det samtidig er sådan at der generelt er en sammenhæng mellem risikoen for at dø med stigende alder, virker konklusionen fuldstændig åbenlys. Men forfatterne kunne konkludere, at der stadig var en sammenhæng når der blev korrigeret for alder, køn og BMI.

Since our study groups somewhat differed both in age and BMI, we have used an adjusted analysis in order to minimize interference of these variables on the interpretation of the SRT score with mortality.
Thus in our cohort, we found that the inability to sit and rise from the floor was related to lower survival, irrespective of age, sex, and BMI. Fra de Brito et al 2012.

 

Testen peger på det samme som tests for grebstyrke

I bund og grund læner denne mobilitetstest sig op af resultater fra andre fysiologiske tests. Eksempelvis har flere studier omkring grebsstyrke konkluderet, at der er en korrelation mellem lav grebsstyrke og forhøjet dødelighed (et ældre studie her, og et nyere her, samt en metaanalyse her)

 

Mobilitetstests kan antyde underliggende tilstande, men er ikke en endelig dom 

Både en test af grebsstyrke og sitting-rising testen kan afsløre tab af muskelstyrke, som følge af alder (sarkopeni) eller andre underliggende kroniske eller akutte sygdomstilstande, der kan øge risikoen for død. Derudover evaluerer sitting-rising testen også balanceevne og muskelkoordination. I den sammenhæng er det vigtigt at holde sig for øje at testen i bedste fald er vejledende. Hvis man har et fysisk handikap, eller en skade i fx hofte eller knæ, der direkte hæmmer udførelsen af sidde- og rejse-bevægelsen giver det næppe meget mening at sammenligne scoren med personer, der ikke har tilsvarende skavanker. Desuden vil det næppe give mening af lave direkte sammenligning af score mellem forskellige aldersgrupper. I undersøgelsen fra 2012 var der fx ingen over 70 år, der leverede en perfekt score på 10. Det er formentlig netop derfor et hold forskere har kastet sig over at evaluere testen på et bredere panel af personer på mellem 16 år 98 år (på over 6000 personer).

 

Udførsel af sitting-rising testen

Skulle man være nysgerrig efter at se nærmere på, hvordan Sitting-rising testen udføres, og hvordan den scores, så har forfatterne til artiklen fra 2012 linket til en video på Youtube (der er engelske undertekster).

I korte træk går testen ud på at man fra stående position sætter sig ned med så lidt støtte som muligt, dvs. man i videst muligt omfang nøjes med at fødder og balder rører gulvet undervejs. En perfekt eksekvering giver 5 point for at sætte sig ned og 5 point for at rejse sig – i alt 10 point. For hver ekstra kontakt, der er nødvendig, fratrækkes et point; fx en hånd i gulvet, et knæ i gulvet eller en hånd på knæ eller lår. Desuden kan der fratrækkes halve point for usikkerhed ifht. balance. Se skematisering herunder.

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*