Behandling af tinnitus med en kombination af lyd og elektrostimulation af tungen

Ifølge Høreforeningen har 10-20% af befolkningen tinnitus, og for 1-3% i sådan en grad at det er stærkt generende.

Et samarbejde mellem flere forskningsinstitutioner, har udført en klinisk forsøgsbehandling på tinnitusramte personer, der kombinerer lydbehandling med elektrostimulation af tungen. Data er for nylig blevet publiceret i Science Translational Medicine og resultaterne er lovende.

Behandlingen blev udført 60 minutter om dagen i 12 uger med et såkaldt Lenire apparat bestående af et headset og et elektrode apparat til elektrisk stimulation af tungen (det blev godtaget, hvis man benyttede apparatet mindst 36 timer over 12 ugers perioden). Efterfølgende blev deltagernes tinnitus bedømt over 12 måneder efter endt behandlingsforløb.

Apparat til behandling af tinnitus, med headset og elektrostimulator til tungen. Fra Conlon et al 2020.

Overordnet var der en signifikant effekt af behandlingsforløbet over de følgende 12 måneder i forhold til en reduktion af tinnitus – 75-89%, afhængig af evalueringsmetoden . 66% vurderede selv, at de havde en positiv effekt af behandlingen.

Tanken er at udvikle mere på denne type behandlingsmetode, der på sigt kan give en effektiv langvarig lindring af tinnitus.


Nyhed fundet på: ScienceDaily

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*