Et nyligt indlæg på Medicinsk Tidsskrift refererer til forskning, som peger på, at testosteron-behandling af overvægtige mænd kan bremse udvikling af type II diabetes.
Ifølge artiklen i Medicinsk Tidsskrift blev omkring 1000 overvægtige eller fede mænd opdelt i to grupper – en gruppe, der fik placebo og en gruppe, som fik testosterontilskud. Efter et forløb på 2 år havde 87 ud af 413 (21%) i placebogruppen udviklet diabetes, mens det var 55 ud af 443 (12%) i gruppen, der fik testosteron.
Hvis man kigger lidt mere på det originale arbejde, som blev udgivet i The Lancet Diabetes & Endocrinology, er arbejdet udført på mænd i Australien, der deltog i et livsstilsprogram kaldet T4DM. Studiet rekrutterede 1007 mænd blandt 19022 ansøgere, som blev præ-screenet til programmet. Kriteriet for at blive inkluderet i programmet var, at man var i aldersgruppen 50-74 år, havde en omkreds omkring livet på mindst 95 cm samt et testosteron-niveau på 14 nmol/L eller lavere (men uden klinisk hypogonadisme, testosteronmangel) og enten nedsat glucose-tolerance (målt ved en oral glucosebelastningstest, OGTT) eller nyligt konstateret type II diabetes. Udover behandling med testosteron eller placebo blev deltagerne tilskyndet at spise sundt via råd fra Weight Watchers. Deltagerne fik injektioner med jævne mellemrum (ved start, efter 6 måneder og herefter hver 3. måned) – 100 mg testosteronundecanoat (svarende til 631½ mg testosteron). Efter de 2 år blev deltagerne udsat for endnu en glucosebelastningstest, og ved en 2-timers OGTT-værdi på mindst 11,1 mmol/L blev man ansæt som type II diabetiker.
Deltagernes blod blev også undersøgt for andre fysiologiske parametre end diabetes. Ændringer i serum niveauet af prostata-specifikt antigen (PSA) kan indikere forandringer i prostata, herunder udvikling af kræft. Der er mistanke om at testosteron kan stimulere allerede eksisterende kræft i prostata, så det giver mening at holde øge med dette. I løbet af de 2 års forløb var der 23% af deltagerne i gruppen der modtog testosteron, der fik konstateret en stigning i PSA, men dog også 19% i placebogruppen, så der var ingen signifikant forskel. Til gengæld var der væsentlig flere på teststeronbehandling, som oplevede, at deres hæmatokrit overskred en værdi på 54% (cykelryttere bliver smidt ud af Tour de France hvis værdien overstiger 50%); 22% i testosterongruppen mod 1% i placebogruppen. Til gengæld oplevede de testosteronbehandlede deltagere overordnet en lille stigning i muskelmasse og -styrke, et større tab af kropsfedt og en forøgelse af libido.
Så overordnet set kunne følgende konklusioner drages fra studiet:
- Hvis man er en overvægtig 50-74 årig mand med et testosteron-niveau i den lave ende (men ikke klinisk testosteron-mangel), kan testosteronbehandling nedsætte risikoen for udvikling af type II diabetes i en 2-årig periode.
- Andre helbredsparametre bedredes ligeledes; muskelmasse, tab af kropsfedt, forøgelse af libido.
- En stigning i hæmatokrit var en væsentlig bivirkning som sås ved testosteronbehandling. En høj hæmatokrit kan øge risikoen for at man udvikler blodpropper.
- Der skal længerevarende forsøg til at konkludere på om testosteron-behandling virker på længere sigt. Det samme kan bemærkes omkring udvikling af eventuelle bivirkninger.
Leave a Reply