Ny viden om stofskiftet

Jeg er i den forløbne uge faldet over to interessante nyhedsartikler, der har opsnappet og gengivet nyligt publicerede forskningsresultater omkring kroppens stofskifte.

Den ene artikel kan fanges på DR Nyheder og omhandler hvorledes vores stofskifte ændres – eller ikke ændres – over vores levetid. Den anden artikel (fundet hos New York Times) refererer til et studie, der har fokus på betydningen af styrketræning af kroppens muskler i forhold til dens fedtvæv.

Da jeg er i ferieland mens dette indlæg bliver skrevet har jeg ikke adgang til at få kigget på de originale artikler og de af forfatternes eventuelle konklusioner, som måske ikke har fundet vej til de summariske gengivelser i nyhedsmedierne. Så jeg har altså ikke haft mulighed for at kigge lidt mere kritisk på de data som bliver fremlagt.

Stofskiftet er nogenlunde konstant i store dele af livet

DR Nyheder refererer til et større amerikansk studie publiceret i Science, hvor forskerne kiggede på en række mindre studier, som tilsammen analyserede stofskiftet hos en bred aldersgruppe – fra få dage gamle babyer til ældre på 95 år. Det interessante i denne sammenhæng er, at fra 20-års alderen, frem til man fylder 60, er der stort set ingen ændring i det overordnede stofskifte når der korrigeres for kropssammensætning og aktivitetsniveau. For både mænd og kvinder kunne der ses et fald i stofskiftet efter 60-års alderen. For kvinder kan det muligvis hænge sammen med overgangsalderen, hvor produktionen af kønshormoner falder markant.

Hvis resultaterne står til troende betyder det, at i store dele af voksentilværelsen er det generelt ikke et dårligere stofskifte, der skal have skylden, når overvægten kommer krybende. Dit energistofskifte er altså ikke mærkbart dårligere når du er 40 eller 50 i forhold til da du var 30, så de ekstra kilo på sidebenene skyldes formentlig, at du spiser/drikker mere og/eller rører dig mindre.

Kommunikation mellem muskelfibre og fedtceller ved styrketræning

Der er bred enighed om, at styrketræning påvirker kroppens stofstifte. Nogle studier som viser, at der er en ’efterbrændingseffekt’ efter et styrketræningssession, hvor kroppen forbrænder lidt ekstra kalorier. Desuden vil en forøgelse af kroppens muskelmasse føre til en forhøjet forbrænding. I et studie, der blev publiceret i maj måned 2021, fandt en forskergruppe fra University of Kentucky ud af, at muskler der udsættes for styrketræning formentlig kan kommunikere meget direkte med celler i kroppens fedtdepoter. Mere specifikt fandt forskerne, at styrketrænede muskelfibre hos mus frigiver extracellulære vesikler til blodet indeholdende mikro RNA’et miR-1. At muskelfibrene frigiver miR-1 giver musklerne bedre betingelser for at hypertrofiere (vokse i størrelse). Det mest bemærkelsesværdige er dog, at vesiklerne smelter sammen med nærliggende fedtceller, så de kan optage miR-1. Effekten af dette er tilsyneladende, at fedtcellerne begynder at frigøre fedtsyrer til kroppens forbrænding – altså en effektivisering af kroppens fedtforbrænding. Som afslutning på deres studie tjekkede forskerne miR-1 hos nogle forsøgspersoner, der styrketrænede og fandt et tilsvarende fald i muskelfibre og stigning i blodet – hvilket tyder på, at der kan være samme effekt hos mennesker.

Artiklen fra New York Times nævner ikke hvorvidt forskerne mener, at effekten er specifik for styrketræning eller om samme mekanisme kan være i spil ved andre motionsformer som fx løb. Det er dog klarlagt, at aerob motion også leder til frigivelse af extracellulære vesikler, der kan indeholde forskellige muskelspecifikke signalstoffer (såkaldte myokiner). Så flere studier må afklare om miR-1 spiller en særlig rolle i forbindelse med styrketræning eller om der er tale om en generel motionseffekt.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*