Månedens hapserere fra danske fitness-magasiner – februar

Nedenfor har jeg listet nogle kortfattede sundhedshapsere, som er udvalgt fra nogle af månedens livsstilsmagasiner. Oplysningerne er gengivet uden kritisk stillingtagen til lødigheden af udsagnene.

 

i FORM


Kakao er sundt for hjertet

Kakao indeholder bl.a. såkaldte flavenoider. Efter en gennemgang af en række tidligere udgivne studier konkluderede forskere, at der var en tendens til at indtagelse af disse flavenoider sænker risikoen for hjertesygdomme. På baggrund af dette konkluderede I Form, at en kop varm kakao på en kold vinterdag bestemt må være sundt for hjertet. Kilde: Journal of Nutrition.

Broccoli beskytter mod sygdom

Broccoli har været under luppen endnu en gang. Denne gang har forskere fundet at særlige antioxidanter styrker immunforsvaret, og yder beskyttelse mod en række sygdomme som kræft, diabetes og hjertesygdomme. Indtagelse af broccoli hver tredje dag skulle være optimalt. Andre grøntsager har lignende virkning, heriblandt savojkål, rucola, karse og radiser. Kilde: Molecular Breeding.

 

 Aktiv Træning


Lejlighedsvis faste er sundhedsfremmende

Der er forskning, som tyder på at lejlighedsvis faste har en række sundhedsfremmende effekter: Øget insulinfølsomhed – en optimal regulering af blodsukkeret beskytter mod udvikling af sukkersyge. Hjernens funktion skærpes – efter kort tids faste kan der måles øget hjernekapacitet. Teorien er at mennesket har indbygget evne til at tænke skarpere i perioder med sult. Nedsat risiko for sygdom og død– immunforsvaret skærpes, og lejlighedvis faste er kædet sammen med længere levetid og nedsat risiko for kræft.

Øget livvidde øger risikoen for udvikling af kræft

Ved at studere sundhedsdata fra omkring 150.000 europæiske mænd har forskere fundet, at en forøgelse af livvidden med 10 cm øger risikoen for at udvikle prostatakræft med 13% og risikoen for at dø af det med 18%. Det anbefales, at mænd har en maksimal livvidde på 102 cm (for kvinder er det 88 cm).

 

FIT Living


Vintertræning kan øge forbrændingen

Ved en løbetur i frostgrader kan der forbrændes op til 15% mere energi. Kilde: detsundeliv.dk

Smør som superfood

Ægte smør indeholder de fedtopløselige vitaminer A, D, E & K2 – og er desuden den største kilde til konjugeret linolensyre (CLA), der ifølge visse undersøgelser kan forebygge kræft. Kilde: Supersunde superfoods

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*