Core exercisers

Well, måske det er fordi jeg ikke er en hestepige, men her er nogle apparater, som ikke giver meget mening for mig.

Her er tale om motoriserede anordninger, der skulle simulere hesteridning, og særligt træne de muskler, som også bruges når man rider, inklusive mave, ryg, balder og lår. Disse maskiner betegnes også ofte for Core exercisers.

Efter producenternes udsagn kan en 10 minutters session give så meget udbytte som 100-200 mavebøjninger eller 1 times gang i forhold til forbrændte kalorier.

Og så er det muligvis sjovt… for nogle… de første par gange…

Det skal lige siges at det næsten kræves at man ser apparatet i bevægelse…

iGallop

Producenten mente tilsyneladende, at det ikke var nok med det catchy navn iGallopi reklamevideoen blev apparatet demonstreret af letpåklædte ‘westernpiger’. Efter sigende kostede en iGallop omkring $400, men regn ikke længere med at finde den til salg nogen steder.

Desværre er der ikke længere en oprindelig promo-video tilgængelig. Men den optræder i det amerikanske The Ellen Show, hvor Ellen DeGeneres tester apparatet. Klik her for link.

Giddyup

Et endnu mere fantasifuldt navn til en core exerciser. I reklamevideoen fremstilles apparatet mere sobert, som et stykke udstyr, som også vil være perfekt for de som ikke er glade for hård træning. Der vises også inspirerende klip fra ridning på rigtige heste inklusive fra gallop væddeløb og rodeos – noget maskinen helt sikkert ikke kan sammenlignes med. Dette apparat er heller ikke til salg længere, men jeg fandt en pris på omkring $500. Den oprindelige udbudspris kan dog have været højere.

Giddyup skulle træne samme muskler som ved rigtig ridning, og skulle kunne booste stofskiftet og tone kroppen, selvom pulsen ikke presses. Se promo-video her.

 

Ingen af disse hestesimulatorer står dog mål med den ultimative core exerciserHawaii Chair. Bare forestillingen om at nogen som helst skulle have købt denne stol til sit kontor er tæt på at få mig til at falde ned af min.

Den ultimative core exerciser. Klik her for at se lidt af en infomercial. Desværre er der ingen, som forsøger at tage en tår kaffe.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*