Individuelt træningsprogram – 69-årig person med kronisk sygdom

Der er naturligvis enorm forskel på individuelle personers fysiske status og formåen, og det er langt fra alle, der kan overkomme at træde direkte ind i et af de generiske træningsprogrammer man kan finde i et fitnessmagasin eller på nettet. Det gælder særligt, hvis man lider af en kronisk sygdom, der har direkte indflydelse på ens fysiske formåen.

Men det gælder for raske som syge, at fysisk aktivitet er sundt når blot det udspilles i de rette rammer.

Nedenfor er vist opbygningen af et individuelt træningsprogram, der forsøger at tage hensyn til, at netop denne person har nogle markante begrænsninger i sine fysiske udfoldelsesmuligheder

 

Personkarakteristika:

  • Kvinde
  • Alder: 69 år
  • Diagnosticeret myelofibrose
  • Har ikke trænet i >30 år
  • Lavt energiniveau
  • Lav muskelmasse og styrke
  • Relativ lav udholdenhed
  • Dårlig balance

Opstartsprogram:

Styrketræning:

2-3 gange om ugen:

  • Squats til stol
  • Siddende extensions med ankelvægte (et ben ad gangen)
  • Skulderpres med håndvægte
  • Curls med håndvægte

Hver øvelse udføres i 2 sæt á omkring 10 gentagelser

Udholdenhedstræning:

2-3 gange om ugen:

  • gåture på 1-2 km

Kommentarer:

En væsentlig ting at tage hensyn til er, at personen lider af en knoglemarvssygdom, der bl.a. medfører kronisk anæmi. En forstørret milt og tendens til at få blå mærker i huden sætter også begrænsninger for typen af fysisk udfoldelse.

Træning i et fitnesscenter er pt. ikke en option. Det er vigtigt at programmet ikke virker for uoverskueligt her i opstartsfasen, så styrketræningen er fokuseret på helt enkel træning af benmuskulatur og overkrop.

Balancetræning vil blive tilføjet når opstartprogrammet er kommet ind som en fast rutine.

Denne side vil blive opdateret efterhånden som programmet udvikler sig.

 

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*