De senere \u00e5r er vores h\u00f8je indtag af sukker blevet knyttet til den kraftige stigning i overv\u00e6gt og relaterede livsstilssygdomme, der ses i den vestlige verden. Meget af vores indtag af sukker er fra sodavand, og efterh\u00e5nden som der er kommet mere og mere fokus p\u00e5 de negative effekter af sukker har\u00a0en r\u00e6kke\u00a0kunstigt s\u00f8dede light varianter f\u00e5et deres indtog p\u00e5 markedet.<\/p>\n
Det er dog langt fra alle som mener, at light produkter er\u00a0l\u00f8sningen, der vil\u00a0d\u00e6mme op for den rullende fedmeepidemi. Faktisk har det flere gange v\u00e6ret i fokus, at light sodavand har tilsvarende negative sundhedseffekter som sukkers\u00f8det sodavand. \u00c5rsagen er der dog langt fra enighed om.<\/p>\n
Fortalere for LCHF (low carb\u00a0high fat) kostplaner (lidt groft sagt en moderne variant af Atkins-kuren) anbefaler ofte, at man ikke indtager light produkter – ind imellem med begrundelsen, at f.eks. light sodavand resulterer i et insulin respons, der svarer til hvis man havde indtaget sukker.<\/p>\n
… hvorimod lightprodukter er forbudte, fordi de snyder kroppen til at tro, at der er sukker p\u00e5 vej, hvorefter den udskiller insulin, hvilket har en r\u00e6kke uheldige konsekvenser. Artikel fra Ude og Hjemme, 2013<\/em><\/p><\/blockquote>\n
At kunstige s\u00f8demidler som aspartam,\u00a0acesulfame-K og\u00a0sucralose skulle stimulere insulin-udskillelse har jeg l\u00e6st flere steder, men aldrig med reference til fors\u00f8g, der viser, at det faktisk er sandt. Sp\u00f8jst nok er det sv\u00e6rt at finde frem til h\u00f8jkvalitetsstudier, der \u00e9n gang for alle nagler en definitiv konklusion.\u00a0Test af det\u00a0nok mest benyttede s\u00f8demiddel, aspartam (aka nutrasweet) peger ikke p\u00e5 at det stimulerer insulin frigivelse til blodet.\u00a0Data for andre s\u00f8demidler er knapt s\u00e5 entydige, men der er ikke meget som tyder p\u00e5, at de kan stimulere insulin uden\u00a0at der samtidig er sukker tilstede i tarmen.<\/p>\n
S\u00e5 det st\u00e5r stadig som noget af et postulat, at kunstigt s\u00f8det sodavand giver et uhensigtsm\u00e6ssigt insulin boost, som hvis man drikker en sukkers\u00f8det drik. Dermed ikke sagt, at light sodavand ikke kan have en negativ effekt i sundhedsm\u00e6ssig forstand.<\/p>\n
Et interessant studie fra Sverige puffer\u00a0til tanken om, at det kun er de sukkerholdige drikke, der er synderen i forhold til risiko for at udvikle diabetes. Forskerne trak p\u00e5 data fra et st\u00f8rre studie initieret i 2010 (The ESTRID Study), der har til form\u00e5l at identificere risikofaktorer for Diabetes Type 2 og “Diabetes Type 1.5” (LADA, latent autoimmune diabetes in adults). Baseret p\u00e5 sp\u00f8rgeskemasvar omkring vaner for indtagelse af drikke der var s\u00f8det med kunstige s\u00f8demidler eller sukker (og justeret for en r\u00e6kke faktorer som k\u00f8n, BMI, diabetes i familien, energiindag, uddannelsesniveau) kunne de konkludere at indtagelse af b\u00e5de sukkerholdige og kunstigt s\u00f8dede drikke medf\u00f8rte en forh\u00f8jet risiko for at udvikle Diabetes Type 2 (og LADA). Hvad kan v\u00e6re forklaringen? Forskerne n\u00e6vner selv et par muligheder: (a) kunstigt s\u00f8dede drikkevarer stimulerer appetitten s\u00e5 man \u00a0indtager mere energi fra andre f\u00f8devarer, (b) kunstigt s\u00f8dede drikkevarer har direkte indflydelse p\u00e5 mikrobefloraen i tarmen, hvilket kan lede til glukose intolerance. De p\u00e5peger dog ogs\u00e5 at der er en mulighed for data d\u00e6kker over en ‘lag-fase’, hvor en del af deltagerne har udskiftet sukkerholdige drikke med kunstigt s\u00f8dede drikke umiddelbart inden studiets obsersvationsfase (op til 1 \u00e5r).<\/p>\n
Hypotesen om at\u00a0floraen i tarmen kan p\u00e5virkes af kunstige s\u00f8demidler blev publiceret i det meget anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature<\/em> i 2014. Hovedkonklusionen om, at et h\u00f8jt indtag af kunstige s\u00f8destoffer kan lede til glukose-intolerance ved at mikromilj\u00f8et i tarmen \u00e6ndres blev dog baseret p\u00e5 fors\u00f8g p\u00e5 mus.<\/p>\n
Nu er det v\u00e6sentligt at sl\u00e5 fast, at resultater fra fors\u00f8gsdyr ikke uden videre kan bruges til at komme med konklusioner om hvad effekten er p\u00e5 mennesker. Men sammen med andre lettere foruroligende\u00a0fors\u00f8gsdata p\u00e5 andre helbredsparametre som fertilitet, risiko\u00a0for hjerteanfald og visse typer kr\u00e6ft, er det bestemt noget som der b\u00f8r g\u00f8res en indsats for at f\u00e5 klarlagt de sundhedsm\u00e6ssige konsekvenser af at indtage s\u00f8demidler.<\/p>\n
<\/p>\n
\nAll about diet sodas<\/a>. Precision Nutrition<\/p>\n
The epic collapse of American soda consumption in one chart<\/a>. Business Insider, 10. Marts 2016.<\/p>\n
Kom godt i gang med LCHF-kuren<\/a>. Ude og Hjemme, 20. juni 2013.<\/p>\n
Does a diet soda affect insulin?<\/a> Livestrong, 16. august 2013.<\/p>\n
Do artificial sweeteners cause an insulin spike?<\/a> Mark’s Daily Apple, 3. februar 2011.<\/p>\n
Josefin E L\u00f6fvenborg<\/span>,\u00a0<\/span>Tomas Andersson<\/span>,\u00a0<\/span>Per-Ola Carlsson<\/span>,\u00a0<\/span>Mozhgan Dorkhan<\/span>,\u00a0<\/span>Leif Groop<\/span>,\u00a0<\/span>Mats Martinell<\/span>,\u00a0<\/span>Tiinamaija Tuomi<\/span>,\u00a0<\/span>Alicja Wolk<\/span>,\u00a0<\/span>and <\/span>Sofia Carlsson:\u00a0<\/span>Sweetened beverage intake and risk of latent autoimmune diabetes in adults (LADA) and type 2 diabetes<\/a>.\u00a0<\/span>Eur J Endocrinol<\/abbr> 175 <\/span>(<\/span>6)<\/span> <\/span>605<\/span>–<\/span>614<\/span><\/span>, doi: <\/span>10.1530\/EJE-16-0376<\/span><\/cite><\/p>\n