Jeg oplever det nu stort set hver dag n\u00e5r jeg selv er ude p\u00e5 cyklen; \u00e6ldre mennesker der stryger afsted p\u00e5 cykelstien i et relativt roligt tr\u00e5d, men i et ganske imponerende tempo.<\/p>\n
De f\u00f8rste gange kunne jeg blive en smule forvirret over den lethed, hvormed tempoet blev holdt, mens jeg selv trampede i pedalerne med\u00a0sved p\u00e5 panden. N\u00e5r jeg s\u00e5 opdagede den karakteristiske batteripakke ved bagageb\u00e6reren, blev undren ofte afl\u00f8st af tanken: “Han\/hun snyder jo ogs\u00e5” i en slet skjult misundelse over deres ubesv\u00e6rethed.<\/p>\n
Mine hyppige m\u00f8der med motorhjulpne cyklister p\u00e5 cykelstien er et tydeligt tegn p\u00e5, at el-cyklens popularitet\u00a0er steget betragteligt den senere tid. Det er jeg ikke ene om at have bem\u00e6rket. I sin bog Kunsten at blive \u00e6ldre<\/em> knytter den\u00a0medieomtalte aldersforsker Rudi Westendorp\u00a0en kommentar til f\u00e6nomenet.<\/p>\n “Reklamefolk udsender konstant og massivt stimuli for at styre vores adf\u00e6rd i en bestemt retning – ofte i den forkerte. Tag nu for eksempel el-cyklen, den ny must have<\/em> til de \u00e6ldre. Den reklameres der massivt for. Hvorfor ikke bare blive ved med at cykle og selv bev\u00e6ge pedalerne, indtil man bliver tr\u00e6t?\u00a0Annoncerne giver svaret: ‘Hvorfor blive tr\u00e6t, n\u00e5r du i dag kan k\u00f8be en el-cykel?’ Medmindre el-cyklen erstatter bilen, afholder den dig fra det, du burde g\u00f8re: bev\u00e6ge dig aktivt.”<\/p>\n Citeret fra Kunsten at\u00a0blive \u00e6ldre<\/em> af Rudi Westendorp.<\/p><\/blockquote>\n Men m\u00e5ske professor Westendorps antipati mod el-cykler skyldes, at han selv er blevet overhalet p\u00e5 cykelstien? For hvad nu hvis en el-cykel f\u00e5r os til at r\u00f8re os mere og i l\u00e6ngere tid? Hvis det netop betyder, at man lettere overtales til at tage cyklen frem for bilen (eller blive hjemme i sofaen) s\u00e5 er der netop tale om at man f\u00e5r r\u00f8rt sig mere; ikke mindre.<\/p>\n Jeg tager dagligt cyklen med i S-toget til arbejde, for at kunne komme effektivt frem, hvor jeg i stedet skulle tage en bus eller metro. Og p\u00e5 vej hjemad hopper jeg gerne af en station eller to f\u00f8r min endestation, s\u00e5 jeg f\u00e5r lidt ekstra motion ved at trampe i pedalerne. Det vil jeg stadig gerne v\u00e6re motiveret for n\u00e5r jeg bliver \u00e6ldre og knapt s\u00e5 r\u00f8rig. Og for at holde gejsten oppe kunne en el-cykel v\u00e6re l\u00f8sningen.<\/p>\n Min tanke og mit h\u00e5b er derfor, at udbredelsen af el-cykler bliver endnu\u00a0st\u00f8rre, og fremmer incitementet til at tage cyklen frem for bil, tog eller bus. Jeg ser det som et potentielt sundhedsfremmende tiltag frem for det modsatte. Om f\u00e5 \u00e5r er det m\u00e5ske endda mere almindeligt at anskaffe sig en cykel med indbygget hj\u00e6lpemotor end \u00e9n uden. Ogs\u00e5 yngre mennesker, der ellers sj\u00e6ldent ville s\u00e6tte sig i sadlen, vil m\u00e5ske overveje at investere i en jernhest, n\u00e5r prisen efterh\u00e5nden falder til et fornuftigt leje.<\/p>\n S\u00e5 herfra skal der ikke l\u00e6ngere v\u00e6re tanker om snyd n\u00e5r\u00a0jeg\u00a0n\u00e6ste gang\u00a0kommer til at k\u00f8re ‘om kap’ med en \u00e6ldre kvinde p\u00e5 cykelstien p\u00e5 vej til arbejde.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"