![](\"https:\/\/i0.wp.com\/seniorfitness.blog\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/2017-01-mallet.png?resize=360%2C295&ssl=1\")
En dropfinger kommer af, at str\u00e6kkesenen, der sidder p\u00e5 oversiden af fingeren, ikke l\u00e6ngere er h\u00e6ftet til knoglen. Hvis man er s\u00e6rlig uheldig kan senen v\u00e6re l\u00f8snet ved, at et stykke af knoglen, hvor senen h\u00e6fter,\u00a0er br\u00e6kket af. I mit tilf\u00e6lde var det formentlig en delvis overrivning, da der var en lille smule bev\u00e6gelighed af leddet, n\u00e5r jeg ih\u00e6rdigt fors\u00f8gte at rette min finger ud. Jeg fandt senere ud af, at den engelske betegnelse er mallet finger<\/em> eller baseball finger<\/em>, og fandt en udm\u00e6rket hjemmeside, der beskriver skaden, p\u00e5 OrthoInfo<\/a>.<\/p>\n Opskriften p\u00e5 helbredelse var at fiksere fingeren fuldst\u00e6ndig i 4-6 uger i tr\u00e6k, s\u00e5 senen selv kunne vokse sammen. Det bet\u00f8d absolut ingen b\u00f8jning af fingeren i utide, da jeg ville kunne komme til at overrive senen, igen, hvis den ikke var helet ordentligt. Og den lavpraktiske l\u00f8sningsmodel var en lille skumbekl\u00e6dt metalskinne, der blev fikseret med en halv rulle gaze. Fingeren var nu i permanent udstrukket tilstand, men h\u00e5nden var nu hverken til at stikke i en handske, i lommen eller bare holde ordentligt p\u00e5 ting. L\u00e6gen kunne nok se den mine jeg stillede op da jeg sad med gazeklumpen foran mig, s\u00e5 han gav mig et par velmenende ord med p\u00e5 vejen om, at hvis jeg var kommet p\u00e5 akutmodtagelsen, kunne jeg have f\u00e5et en skinne med et mere hensigtsm\u00e6ssigt design – med indbyggede strips.<\/p>\n Da jeg kom hjem var mit f\u00f8rste tr\u00e6k at tr\u00e6kke gazen af og i stedet fiksere skinnen med lidt sportstape. Det var meget mere brugervenligt, og blev ogs\u00e5 den l\u00f8sning jeg holdt mig til, da Google-s\u00f8gninger ikke ledte mig til en butik med mere velegnede designs. Med en rulle sportstape i bagh\u00e5nden kunne jeg j\u00e6vnligt skifte ud og ind imellem lade fingeren lufte ved at presse h\u00e5nden mod en bordplade eller ind til kroppen, s\u00e5 jeg ikke risikerede at b\u00f8je fingeren n\u00e5r den fik lidt frihed.<\/p>\n Udover at kunne tage en handske p\u00e5 n\u00e5r det var koldt kunne jeg ogs\u00e5 andet end at l\u00f8betr\u00e6ne med skinnen p\u00e5. At holde p\u00e5 en h\u00e5ndv\u00e6gt var dog ikke nemt, selvom visse \u00f8velser godt kunne udf\u00f8res med lette v\u00e6gte. Efter lidt tilv\u00e6nning med min strittende finger, gik det ogs\u00e5 godt med roning ved lav intensitet, s\u00e5 det endte faktisk med at v\u00e6re min favorittr\u00e6ning i perioden.<\/p>\n Her efter 4 uger kriblede det dog for alvor for at f\u00e5 skinnen af, ikke mindst fordi det\u00a0begyndte at svie p\u00e5 huden under skinnen. Som tiden gik var jeg blevet mere og mere sl\u00f8set med at tage skinnen af og lufte fingeren med j\u00e6vne mellemrum. Huden var blevet r\u00f8d og inficeret med svamp, fremmet af al den fugt, der samlede sig under skinnen bl.a. under tr\u00e6ning. Et par p\u00e5sm\u00f8ringer med receptpligtig Mildison creme, gjorde dog underv\u00e6rker, og\u00a0gav\u00a0mig inspiration til at lade skinnen ligge n\u00e5r jeg ikke skulle v\u00e6re for aktiv.<\/p>\n Efter 5-6 uger begyndte jeg at motionere fingeren en smule. Der er genskabt bev\u00e6gelighed i leddet, om end der\u00a0 nok skal lidt genoptr\u00e6ning til f\u00f8r jeg kan b\u00f8je den helt sammen igen.<\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"![](\"https:\/\/i0.wp.com\/seniorfitness.blog\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/2017-01-skinne.jpg?resize=506%2C267&ssl=1\")
![](\"https:\/\/i0.wp.com\/seniorfitness.blog\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/2017-skinne-finger.jpg?resize=504%2C279&ssl=1\")