Jeg skal v\u00e6re den f\u00f8rste til at erkende, at jeg ikke er indbegrebet af en l\u00f8ber. Ikke desto mindre har jeg l\u00f8betr\u00e6net regelm\u00e6ssigt fra jeg var omkring 20 \u00e5r da det er en enkel m\u00e5de at holde sin kondition ved lige, og det har en r\u00e6kke sundhedsfremmende f\u00f8lgevirkninger.<\/p>\n
I al den tid har jeg gemt p\u00e5 en ambition om at gennemf\u00f8re et maratondistance. Enten har tanken v\u00e6ret at melde sig til et officielt maratonl\u00f8b, eller de senere \u00e5r, simpelt hen at l\u00f8be hjem fra arbejde (ca. 45 km).<\/p>\n
Jeg har mange bortforklaringer og undskyldninger for hvorfor det aldrig er blevet til noget. Det er dog ikke pointen her. Nu, 48 \u00e5r gammel, har jeg endelig afklaret med mig selv, at det er et projekt, der ikke skal gennemf\u00f8res.<\/p>\n
Jeg har taget beslutningen om, at jeg har n\u00e5et en alder, hvor jeg skal fokusere p\u00e5 tr\u00e6ning, som jeg synes er sjov, alsidig, motiverende, sundhedsfremmende – og ogs\u00e5 gerne pr\u00e6stationsfremmende – men frem for alt ikke-nedbrydende for kroppen.<\/p>\n
Af samme \u00e5rsag har jeg for nylig lagt MMA-handskerne p\u00e5 hylden, hvilket min l\u00e6nd har v\u00e6ret taknemmelig for lige siden.<\/p>\n
Tilbage til hvorfor jeg ikke l\u00e6ngere har ambitioner om at l\u00f8be et maraton…<\/p>\n
At gennemf\u00f8re et maraton kr\u00e6ver, at jeg l\u00f8betr\u00e6ner p\u00e5 distancer, jeg ikke l\u00e6ngere finder sundt for min krop. Deltagelse i Eremitagel\u00f8bet p\u00e5 13.3 km kan klares med l\u00f8betr\u00e6ning p\u00e5 op til 8-10 km, hvis jeg skal gennemf\u00f8re i motionstempo – og det er der min gr\u00e6nse g\u00e5r.<\/p>\n
For flere \u00e5r siden fik jeg ved en operation fjernet en del af menisken fra venstre kn\u00e6, og det \u00f8ger risikoen for, at jeg p\u00e5 et tidspunkt f\u00e5r symptomer p\u00e5 slidgigt i selvsamme kn\u00e6 (slidgigten er der formentlig allerede, jeg m\u00e6rker det blot ikke endnu).<\/p>\n
En v\u00e6gtigere begrundelse for at afholde mig fra at l\u00f8be langt er dog, at jeg har n\u00e5et den alder, hvor det bliver stadig vigtigere at holde p\u00e5 muskelmassen. N\u00e5r vi bliver \u00e6ldre mister vi gradvist muskelmasse og styrke (en proces ben\u00e6vnt sarkopeni). Jeg har altid skulle arbejde for at holde p\u00e5 de muskler jeg har opbygget ved styrketr\u00e6ning, og langdistancel\u00f8b er en aktivitet, der har en modsatrettet effekt.<\/p>\n
Derfor vil mit fokus fremadrettet v\u00e6re p\u00e5 styrketr\u00e6ning og p\u00e5 udholdenhedstr\u00e6ning p\u00e5 kortere distancer\/af kortere varighed.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"