Selvom der p\u00e5 denne blog har v\u00e6ret en del indslag, som besk\u00e6ftiger sig med BMI (body mass index) s\u00e5 skal der ikke herske tvivl om, at BMI i mange tilf\u00e6lde h\u00f8jst kan give et fingerpeg om hvorvidt man er overv\u00e6gtig eller ej.<\/p>\n
Fordelen ved BMI er, at det er en objektiv talst\u00f8rrelse opn\u00e5et ved at putte h\u00f8jde og v\u00e6gt ind i en simpel formel: v\u00e6gt (kg)\/h\u00f8jde x h\u00f8jde (meter). Denne formel tager dog ikke hensyn til ratioen mellem muskel- og fedtmasse eller hvorledes fedtet er fordelt p\u00e5 kroppen. Hvis jeg er 1,87 m h\u00f8j og vejer 87,5 kg har jeg et BMI p\u00e5 25 hvadenten jeg har 15 eller 25 kg fedt p\u00e5 kroppen (hhv en fedtprocent p\u00e5 17 eller 29). S\u00e5 hvis man fx styrketr\u00e6ner eller blot har kraftige knogler kan BMI tallet v\u00e6re misvisende i forhold til de gr\u00e6nsev\u00e6rdier, som benyttes til at angive om man er normalv\u00e6gtig, overv\u00e6gtig eller fed.<\/p>\n
Hvis BMI kommer op p\u00e5 h\u00f8je v\u00e6rdier er der dog n\u00e6ppe tvivl om at der er for meget p\u00e5 sidebenene. Kun virkelig seri\u00f8se bodybuildere eller styrkeatleter vil h\u00f8re til i denne kategori.<\/p>\n
BMI er da ogs\u00e5 fortrinsvist et statistisk redskab til at h\u00e5ndtere data for st\u00f8rre befolkningsgrupper, hvor det er en blandt flere faktorer, der kan benyttes til at f\u00f8lge en udvikling over tid.<\/p>\n
En interessant konklusion (som jeg tidligere<\/a> har ber\u00f8rt) fra en nylig unders\u00f8gelse er, at der mulighvis er sket en forskydning s\u00e5 personer med et BMI p\u00e5 27 gennemsnitligt har den laveste d\u00f8delighed; alts\u00e5 en BMI v\u00e6rdi hvor man h\u00f8rer til de overv\u00e6gtige.<\/p>\n Resultatet b\u00f8r bestemt valideres p\u00e5 forskellige m\u00e5der – inklusive hvorvidt risikoen for at udvikle forskellige livsstilssygdomme, som diabetes, er \u00f8get eller den samme som folk med et BMI <25. Der er kritiske r\u00f8ster, som mener, at konklusionen fra det f\u00f8rn\u00e6vnte studie er baseret p\u00e5 en forkert fortolkning af resultaterne<\/a>\u00a0– at sundhedssystemet de senere \u00e5r er blevet bedre til at behandle netop livsstilssygdomme.<\/p>\n Teoretisk set kunne andre faktorer ogs\u00e5 spille ind s\u00e5 som at bestemte befolkningsgrupper m\u00e5ske er begyndt at g\u00f8re en indsats for at motionere mere. Og det at motionere regelm\u00e6ssigt betyder mere for sundheden end at der sidder et par kg ekstra p\u00e5 sidebenene.<\/p>\n Uafh\u00e6ngigt af om den nye unders\u00f8gelser om BMI viser sig at holde stik eller ej g\u00e6lder det stadig for \u00e6ldre mennesker, at den optimale BMI er et stykke over 25 – men stadig under 30.<\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"