<\/p>\n
Forh\u00f8jet blodtryk<\/h3>\n
Forh\u00f8jet blodtryk kan opdeles i en prim\u00e6r og en sekund\u00e6r type. For den prim\u00e6re type (>95% af alle tilf\u00e6lde) er der typisk ikke en umiddelbar \u00e5rsag. For den sekund\u00e6re type kan det forh\u00f8jede blodtryk forklares ved andre sygdomme som fx nyresygdom eller hormonelle forstyrrelser.<\/p>\n
I alle tilf\u00e6lde vil forh\u00f8jet blodtryk slide p\u00e5 hjerte og arteriernes v\u00e6gge og \u00f8ge risikoen for udvikling af bl.a. hjerte\/kar- sygdomme<\/p>\n
Blandt f\u00f8lgevirkninger af forh\u00f8jet blodtryk ses:<\/p>\n
- \n
- \u00c5reforkalkning (aterosklerose\/\u00e5reforsn\u00e6vring)<\/strong>. \u00c5reforkalkning kan b\u00e5de v\u00e6re en \u00e5rsag og en virkning af forh\u00f8jet blodtryk. Betegnelsen \u00e5reforsn\u00e6vring, som det ogs\u00e5 ben\u00e6vnes, er meget beskrivende da det medf\u00f8rer, at der dannes aflejringer i karrenes inderste lag, s\u00e5ledes at blodet f\u00e5r sv\u00e6rere ved at passere.<\/li>\n
- Hjertekrampe<\/strong>. En f\u00f8lgevirkning af \u00e5reforkalkning i hjertets kranspuls\u00e5rer. Giver en ubehagelig trykken for brystet, som kan lede til yderligere smerter, der str\u00e5ler ud mod hals, k\u00e6be, arme, mave og ryg, \u00e5nden\u00f8d og \/eller f\u00f8lelsesl\u00f8shed i dele af kroppen.<\/li>\n
- Blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt).<\/b> En blodprop i kranspuls\u00e5rerne\u00a0 (koronar-arterierne) h\u00e6mmer blodforsyningen og hermed den essentielle ilttlf\u00f8rsel til hjertemuskulaturen. Blodpropperne opst\u00e5r typisk som f\u00f8lge af \u00e5reforsn\u00e6vring af kranspuls\u00e5rerne.<\/li>\n
- Hjernebl\u00f8dning\/blodprop i hjernen (slagtilf\u00e6lde\/apopleksi)<\/strong>. Forh\u00f8jet blodtryk er sat i forbindelse med \u00f8get risiko for at, der opst\u00e5r hjernebl\u00f8dning, hvor blodkar i hjernen brister. Ogs\u00e5 her er der relation til \u00e5reforkalkning, da karrene kan blive mere ‘por\u00f8se’. \u00c5reforsn\u00e6vringen \u00f8ger samtidig risikoen for at der opst\u00e5r blodpropper i hjernen.<\/li>\n
- Demens<\/strong>. Flere befolkningsunders\u00f8gelser peger p\u00e5 en sammenh\u00e6ng mellem forh\u00f8jet blodtryk hos midaldrende og udvikling af demens<\/a>. Sammenh\u00e6ngen ses ikke for Alzheimers sygdom men for s\u00e5kaldt vaskul\u00e6r demens – for\u00e5rsaget af forstyrrelser i hjernens blodforsyning, fx blodkarforsn\u00e6vring.<\/li>\n<\/ul>\n
<\/p>\n
Risikofaktorer for udvikling af forh\u00f8jet blodtryk<\/h3>\n
Som n\u00e6vnt tidligere lider omkring \u00bc af den voksne danske befolkning af forh\u00f8jet blodtryk. I de langt de fleste tilf\u00e6lde er der ikke nogen klokkeklar \u00e5rsag til at man udvikler et forh\u00f8jet blodtryk.<\/p>\n
Der er dog en r\u00e6kke faktorer som kan \u00f8ge risikoen for at man udvikler forh\u00f8jet blodtryk. Livsstils\u00e6ndringer, som fx rygestop kan lede til en naturlig s\u00e6nkning af blodtrykket – og i nogle tilf\u00e6lde kan medicinering undg\u00e5s.<\/p>\n
- \n
- Arv<\/strong>. Hvis n\u00e6rtst\u00e5ende familiemedlemmer lider af forh\u00f8jet blodtryk, har man selv en \u00f8get risiko for at udvikle forh\u00f8jet blodtryk.<\/li>\n
- Stigende alder.<\/strong> Efterh\u00e5nden som kroppen \u00e6ldes bliver v\u00e6ggen i de store arterier mindre elastisk. Dette kan \u00f8ge modstanden i arterierne n\u00e5r hjertet skal arbejde h\u00e5rdere for at pumpe blodet rundt i kroppen. Langt under 10% 20-29 \u00e5rige lider af forh\u00f8jet blodtryk mens det er over 50% af de 60-69 \u00e5rige (se figur nedenfor).<\/li>\n
- H\u00f8jt alkohol-indtag<\/strong>. Et h\u00f8jt alkoholforbrug kan bidrage til forh\u00f8jet blodtryk. Nogle unders\u00f8gelser viser dog, at et moderat indtag kan p\u00e5virke blodtrykket i en positiv retning.<\/li>\n
- Rygning<\/strong>. Denne last \u00f8ger risikoen for at udvikle \u00e5reforkalkning, som kan v\u00e6re en medvirkende \u00e5rsag til forh\u00f8jet blodtryk. I sig selv \u00f8ger \u00e5reforkalkning risikoen for at f\u00e5 blodpropper, og b\u00e5de rygning og forh\u00f8jet blodtryk kan lede til flere andre f\u00f8lgesygdomme.<\/li>\n
- Fysisk inaktivitet<\/strong>. Flere studier har vist, at regelm\u00e6ssig kredsl\u00f8bstr\u00e6ning er effektivt til at holde blodtrykket nede, mens inaktivitet omvendt \u00f8ger risikoen for at blodtrykket stiger.<\/li>\n
- Overv\u00e6gt<\/strong>. Ved overv\u00e6gt \u00f8ges risikoen for plaque-dannelse i arteriev\u00e6ggene, som igen kan \u00f8ge blodtrykket.<\/li>\n
- Salt-indtag<\/strong>. Betydning af salt i kosten varierer fra person til person. Normalt er kroppen god til at regulere saltkoncentrationen i blodet selv ved et \u00f8get saltindtag. For visse saltf\u00f8lsomme personer vil regulationsmekanismerne fungere mindre godt, og kan resultere i en \u00f8gning af saltkoncentrationen i blodet, som g\u00f8r at der passerer mere vand til blodbanen, som \u00f8ger blodvolumen og herved blodtrykket. Saltf\u00f8lsomhed er arveligt betinget.<\/li>\n<\/ul>\n
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/seniorfitness.blog\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/2019-02-37782_hypertension-figur1296x964.jpg?resize=491%2C365&ssl=1\")
Forekomsten af forh\u00f8jet blodtryk i forskellige aldersgrupper i Danmark. (J Am Soc Hypertens 2009:19-24)<\/figcaption><\/figure>\n <\/p>\n
Symptomer p\u00e5 forh\u00f8jet blodtryk<\/h3>\n
For det meste er forh\u00f8jet blodtryk stort set symptomfri.<\/p>\n
Ved meget h\u00f8je blodtryk kan det give sig udslag i at man bliver svimmel og f\u00e5r hovedpine, som er ganske diffuse symptomer. Gentagen n\u00e6sebl\u00f8dning kan i sj\u00e6ldne tilf\u00e6lde ogs\u00e5 v\u00e6re et symptom.<\/p>\n
Derfor er det en god id\u00e9 at f\u00e5 tjekket sit blodtryk regelm\u00e6ssigt – derhjemme eller ved l\u00e6gebes\u00f8g. Blodtryksangivelsen i mmHg skyldes at apparater i l\u00e6gekonsultationer traditionelt benyttede sig af kviks\u00f8lvmanometre koblet til blodtryksmanchetten, som s\u00e6ttes om overarmen. Nu til dags benyttes automatiske blodtryksm\u00e5lere, og det er muligt at anskaffe sig sin egen blodtryksm\u00e5ler til en overkommelig pris.<\/p>\n
<\/p>\n
Hvorn\u00e5r er blodtrykket for h\u00f8jt?<\/strong><\/h3>\n
Hvis blodtrykket bliver m\u00e5lt til 140\/90<\/strong> mmHg eller h\u00f8jere hos l\u00e6gen vil det v\u00e6kke mistanke om forh\u00f8jet blodtryk. Forskellige faktorer, som fx nerv\u00f8sitet over selve l\u00e6gebes\u00f8get kan dog p\u00e5virke blodtrykket, s\u00e5 ofte vil man blive bedt om selv at f\u00f8lge op med yderligere m\u00e5linger i hjemlige omgivelser. Hvis blodtrykket er 135\/85<\/strong> mmHg eller h\u00f8jere ved gentagne hjemmem\u00e5linger lider man af forh\u00f8jet blodtryk.<\/p>\n
<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/seniorfitness.blog\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/2020-05-Systolic-blood-pressure-and-all-cause-mortality-in-a-the-men-and-b-the-women-Results.png?resize=553%2C244&ssl=1\")
Kurver, der viser\u00a0 sammenh\u00e6ng mellem systolisk blodtryk og d\u00f8dfald (af alle \u00e5rsager) for (a) m\u00e6nd og (b) kvinder i et kinesisk studie (stiplede linjer angiver 95% konfidensinterval). Nederste grafer viser fordelingen blandt de testede personer. NB! tallene er ikke alderskorrigerede (fra\u00a0 BMC Public Health 2018, 18: 107)<\/figcaption><\/figure>\n <\/p>\n
Som jeg har skrevet om tidligere arbejder American Heart Association<\/em> efter nogle lidt andre guidelines. Efter de guidelines som tr\u00e5dte i kraft i efter\u00e5ret 2017 i USA har man forh\u00f8jet blodtryk, hvis det systoliske tryk ligger p\u00e5 120-129 mmHg, h\u00f8jt blodtryk, trin 1 hvis det ligger p\u00e5 >130 og h\u00f8jt blodtryk, trin 2 hvis det er >140.<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/seniorfitness.blog\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/2020-Main-HBP-FINAL-01-928x1024-928x1024.jpg?resize=486%2C537&ssl=1\")
Amerikanske guidelines for blodtryk. (fra American Heart Association<\/a>)<\/figcaption><\/figure>\n If\u00f8lge American Heart Association er de nye retningslinjer lavet for at \u00f8ge opm\u00e6rksomheden p\u00e5 forh\u00f8jet blodtryk og give mulighed for at s\u00e6tte ind med behandling tidligere – i form af anbefaling af livsstils\u00e6ndringer. Kritikere mener dog at de amerikanske guidelines er med til at ‘sygeligg\u00f8re’ en langt st\u00f8rre del af den voksne befolkning og vil lede til udskrivning af mere blodtrykss\u00e6nkende medicin.<\/p>\n
De danske sundhedsmyndigheder fastholder dog stadig anbefalinger p\u00e5 140\/90 (135\/85) som g\u00e6ldende gr\u00e6nsev\u00e6rdier for forh\u00f8jet blodtryk.<\/p>\n
<\/p>\n
Behandling af forh\u00f8jet blodtryk<\/h3>\n
Afh\u00e6ngigt af udgangspunktet er der forskellige livsstils\u00e6ndringer, som vil kunne hj\u00e6lpe til med at s\u00e6nke blodtrykket:<\/p>\n
- \n
- Undg\u00e5 at ryge<\/li>\n
- Slip af med eventuel overv\u00e6gt<\/li>\n
- Motion\u00e9r regelm\u00e6ssigt<\/li>\n
- Spis sundt, inkl. mindre salt<\/li>\n<\/ul>\n
Det er dog langt fra altid, at sundere vaner kan s\u00e6nke blodtrykket tilstr\u00e6kkeligt til at medicinsk behandling kan undg\u00e5s. Hvis l\u00e6gen vurderer, at det ikke er muligt at f\u00e5 blodtrykket under 140\/90 mmHg alene ved livsstils\u00e6ndringer, anbefales det, at man tager blodtrykss\u00e6nkende medicin for at undg\u00e5 fremtidige helbredsproblemer.<\/p>\n
Der findes blodtryksmedicin i forskellige kategorier: vanddrivende midler, ACE-h\u00e6mmere, Calcium-blokkere, Angiotensin 2-blokkere og Beta-blokkere. De har alle forskellige bivirkninger, som kan variere fra individ til individ, og det kan v\u00e6re n\u00f8dvendigt at pr\u00f8ve flere slags for at finde frem til det, som virker bedst.<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
- Stigende alder.<\/strong> Efterh\u00e5nden som kroppen \u00e6ldes bliver v\u00e6ggen i de store arterier mindre elastisk. Dette kan \u00f8ge modstanden i arterierne n\u00e5r hjertet skal arbejde h\u00e5rdere for at pumpe blodet rundt i kroppen. Langt under 10% 20-29 \u00e5rige lider af forh\u00f8jet blodtryk mens det er over 50% af de 60-69 \u00e5rige (se figur nedenfor).<\/li>\n
- Hjertekrampe<\/strong>. En f\u00f8lgevirkning af \u00e5reforkalkning i hjertets kranspuls\u00e5rer. Giver en ubehagelig trykken for brystet, som kan lede til yderligere smerter, der str\u00e5ler ud mod hals, k\u00e6be, arme, mave og ryg, \u00e5nden\u00f8d og \/eller f\u00f8lelsesl\u00f8shed i dele af kroppen.<\/li>\n