{"id":172,"date":"2017-01-13T07:50:04","date_gmt":"2017-01-13T07:50:04","guid":{"rendered":"https:\/\/seniorfitness.blog\/?p=172"},"modified":"2017-01-14T14:30:56","modified_gmt":"2017-01-14T14:30:56","slug":"mammografi-screening-ja-eller-nej","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/seniorfitness.blog\/?p=172","title":{"rendered":"Mammografiscreening – ja eller nej?"},"content":{"rendered":"

I Danmark f\u00e5r kvinder mellem 50 og 69 \u00e5r tilbudt at indg\u00e5 i sundhedssystemets mammografi-screeningsprogram, underlagt Sundhedsstyrelsen1<\/sup>. Med j\u00e6vne mellemrum blusser debatten op omkring nyttevirkningen af dette og andre screeningsprogrammer. Det skyldes i h\u00f8j grad, at der blandt fagfolk ikke er enighed om hvor mange liv der reddes kontra hvor mange kvinder, som behandles un\u00f8digt.<\/p>\n

Flere organisationer best\u00e5ende af prominente forskere har udf\u00f8rt metaanalyser baseret p\u00e5 publicerede unders\u00f8gelser af effekten af mammografiscreening. Ved metaanalyser benytter\u00a0man et s\u00e6t af statistiske metoder, til at sammenligne ensartede fors\u00f8g, s\u00e5ledes at man kan sammenl\u00e6gge videnskabelige data og foretage en overordnet statistisk analyse. To af de prominente grupper, som har udf\u00f8rt metaanalyser p\u00e5 unders\u00f8gelser af mammografi screening er Cochrane<\/em> og\u00a0the Independant UK Panel on Breast Cancer Screening. <\/em>De er langt fra enige i nyttevirkningen af screeningsprogrammer.<\/p>\n

Stridspunktet synes hovedsageligt at v\u00e6re hvorledes resultaterne fra de internationale unders\u00f8gelser b\u00f8r v\u00e6gtes og tolkes.<\/p>\n

Hvor mange kvinder reddes fra at d\u00f8 af brystkr\u00e6ft ved at indg\u00e5 i et screeningsprogram?<\/h4>\n

If\u00f8lge Cochranes gennemgang af nyere unders\u00f8gelser\u00a0giver mammografiscreening\u00a0en reduktion af d\u00f8deligheden ved brystkr\u00e6ft p\u00e5\u00a0omkring 15% over en periode p\u00e5 10-13 \u00e5r2, 3<\/sup>.\u00a0For at de 15% kan s\u00e6ttes i det rette perspektiv skal det forholdes til hvor mange kvinder, der rent faktisk d\u00f8r af deres brystkr\u00e6ft i perioden. Det drejer sig if\u00f8lge Cochranes udl\u00e6gning om 3\u00a0ud af 1000 unders\u00f8gte personer. Det vil sige, at det reelle fald i d\u00f8deligheden er p\u00e5 0.05%, svarende til 1\u00a0pr. 2000\u00a0unders\u00f8gte kvinder.<\/p>\n

Hvis man screener 2000 kvinder regelm\u00e6ssigt gennem 10 \u00e5r, vil 10 raske kvinder som f\u00f8lge af screeningen un\u00f8dvendigt blive betragtet og behandlet som kr\u00e6ftpatienter. Disse kvinder f\u00e5r fjernet enten en del af brystet eller hele brystet, og f\u00e5r ogs\u00e5 tit str\u00e5lebehandling, og i nogle tilf\u00e6lde kemoterapi. Behandling af disse raske kvinder \u00f8ger deres risiko for at d\u00f8, for eksempel af hjertesygdom eller af kr\u00e6ft.<\/p>\n

– Det Nordiske Cochrane Center, 2012<\/em><\/p><\/blockquote>\n

Sundhedsstyrelsen l\u00e6gger sig op af udl\u00e6gninger fra en anden kilde, n\u00e5r de pointerer, at mammografiscreening kan redde 6 kvinder for hver 1000, der unders\u00f8ges, alts\u00e5 12 gange s\u00e5 mange som det meldes fra Cochrane1<\/sup>. Sundhedsstyrelsen\u00a0l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5 udsagn fra\u00a0the Independant UK Panel on Breast Cancer Screening, muligvis fordi de fokuserer mere p\u00e5 britiske tilstande, som minder om de danske.\u00a0De har lagt sig p\u00e5 et estimat p\u00e5 en 20% reduktion i risikoen for at d\u00f8 af brystkr\u00e6ft som f\u00f8lge af screening, et tal, der st\u00f8ttes af en anden stor systematisk gennemgang4, 5<\/sup>.<\/p>\n

For every 10,000 women attending screening from age 50 to 70 years, about 56 deaths from breast cancer would be prevented.<\/p>\n

– Independent UK Panel on Breast Cancer Screening, 2012\u00a0<\/em><\/p><\/blockquote>\n

S\u00e5 der er generelt en rimelig enighed omkring\u00a0den overordnede estimering af den procentvise reduktion af d\u00f8dsfald. Et st\u00f8rre stridspunkt er hvad dette svarer til i absolutte tal. Sundhedsstyrelsens foretrukne kilde,\u00a0Independent UK Panel on Breast Cancer Screening, estimerer i absolutte tal, at 11\u00a0d\u00f8dfald kan undg\u00e5s\u00a0for hver 2000 kvinder der deltager i screeningsprogrammet. Dette tal g\u00e6lder vel at m\u00e6rke for 50-70-\u00e5rige. Cochrane analyserne v\u00e6gter nogle studier v\u00e6sentlig h\u00f8jere end andre og inkluderer\u00a0yngre aldersgrupper\u00a0– fra 39 \u00e5r, hvor den absolutte risiko for at d\u00f8 af brystkr\u00e6ft er lavere.<\/p>\n

Hvad der er den mest relevante udl\u00e6gning diskuteres stadig.<\/p>\n

Overdiagnostik<\/h4>\n

En gangske alvorlig konsekvens af screeningsprogrammer\u00a0er overdiagnostik, hvilket Sundhedsstyrelsen ogs\u00e5 g\u00f8r opm\u00e6rksom p\u00e5.\u00a0Med overdiagnostik ifht. mammografiscreening menes, at der opdages en tumor, som ikke ville have udviklet sig til sygdomsfremkaldende kr\u00e6ft, hvis den ikke var blevet\u00a0‘fanget’ i screeningsprogrammet. Desv\u00e6rre er der endnu ikke en entydig metode til at skelne mellem fundne tumorer, der er ondartede, og de som ikke udvikler sig til brystkr\u00e6ft. Det betyder, at disse kvinder behandles som syge patienter, med deraf efterf\u00f8lgende komplikationer, der kan variere alt efter forl\u00f8bet. If\u00f8lge sundhedsstyrelsen vil der v\u00e6re 13 ud af 1000 screenede kvinder, dvs. 1.3%, der overdiagnosticeres (omkring 5 ud af 1000 if\u00f8lge Cochranes opg\u00f8relse)1,\u00a03<\/sup>.<\/p>\n

Mammografiscreening eller ej?<\/h4>\n

Om det er 1 eller 12 brystkr\u00e6ftrelaterede d\u00f8dsfald pr. 2000 screenede kvinder, der forebygges ved\u00a0at\u00a0tilbyde\u00a0regelm\u00e6ssig mammografiscreening i Danmark er m\u00e5ske v\u00e6sentligt at f\u00e5 belyst til bunds.\u00a0Det\u00a0er\u00a0ogs\u00e5 v\u00e6setnligt at tage h\u00f8jde for, at l\u00f8bende udvikling af procedyrer og teknik potentielt kan forbedre disse tal, b\u00e5de hvad ang\u00e5r detektering af tumorer, og korrekt diagnostisering. Her vil der kunne drages fordel af at det kan implementeres i et allerede eksisterende screeningsprogram.<\/p>\n

Men hvor g\u00e5r i det hele taget gr\u00e6nsen for, hvorn\u00e5r det er\u00a0i orden\u00a0at poste penge i et screeningsprogram frem for et andet\u00a0sted i sundhedssystemet?\u00a0Med et stigende antal \u00e6ldre\u00a0bliver det sandsynligvis\u00a0endnu mere n\u00f8dvendigt at prioritere ressourcerne knivskarpt\u00a0i fremtiden. S\u00e5 debatten er fornuftig og n\u00f8dvendig. De sv\u00e6re beslutninger\u00a0bliver udfordringen for landets politikere, som forh\u00e5bentlig l\u00f8bende r\u00e5df\u00f8rer sig med de mest kompetente fagfolk.<\/p>\n

S\u00e5 l\u00e6nge\u00a0tilbuddet om mammografiscreening st\u00e5r ved magt, er det op til den enkelte kvinde at tage beslutningen om at udnytte det eller ej.\u00a0Opvejer fordelene ved at tumorer opdages hyppigere og tidligere de ulemper, der er forbundet med overdiagnosticering, bekymringen ved ‘falsk alarm’ og den falske tryghed, det kan give, da ikke alle brysttumorer opdages ved mammografiunders\u00f8gelser?<\/p>\n

L\u00e6s mere om mammografiscreening her<\/a>.<\/p>\n

\n

Kilder:<\/p>\n

1.\u00a0Sundhedsstyrelsen. Mammografi – Screening for brystkr\u00e6ft<\/a>. 2013.<\/p>\n

2. G\u00f8tzsche PC, J\u00f8rgensen KJ. Screening for breast cancer with mammography. Cochrane Database Syst Rev. 2013 Jun 4;(6):CD001877. doi: 10.1002\/14651858.CD001877.pub5.<\/p>\n

3. Det Nordiske Cochrane Center (G\u00f8tzsche PC, Hartling OJ, Nielsen M, Brodersen J). Screening for brystkr\u00e6ft med mammografi. 2012, 2. udgave.<\/p>\n

4. Independent\u00a0UK Panel on\u00a0Breast Cancer\u00a0Screening (Marmot MG,\u00a0Altman DG,\u00a0Cameron DA,\u00a0Dewar JA,\u00a0Thompson SG,\u00a0Wilcox M.). The\u00a0benefits\u00a0and\u00a0harms\u00a0of\u00a0breast cancer\u00a0screening: an\u00a0independent\u00a0review. Lancet.\u00a02012 Nov 17;380(9855):1778-86. doi: 10.1016\/S0140-6736(12)61611-0.<\/p>\n

5. Myers ER, Moorman P, Gierisch JM, Havrilesky LJ, Grimm LJ, Ghate S, Davidson B, Mongtomery RC, Crowley MJ, McCrory DC, Kendrick A, Sanders GD. Benefits and Harms of Breast Cancer Screening: A Systematic Review. JAMA. 2015 Oct 20;314(15):1615-34. doi: 10.1001\/jama.2015.13183.<\/p>\n

<\/div>\n
<\/div>\n

 <\/p>\n

<\/div>\n
<\/div>\n

<\/h1>\n
<\/div>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I Danmark f\u00e5r kvinder mellem 50 og 69 \u00e5r tilbudt at indg\u00e5 i sundhedssystemets mammografi-screeningsprogram, underlagt Sundhedsstyrelsen1. Med j\u00e6vne mellemrum blusser debatten op omkring nyttevirkningen […]<\/a><\/p>\n<\/div>","protected":false},"author":1,"featured_media":191,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":false,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2},"jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[8,25],"tags":[34,36,35],"class_list":["post-172","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-skader-og-sygdom","category-sygdom","tag-brystkraeft","tag-brystscreening","tag-mammografi"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/seniorfitness.blog\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/2017-01-mammography-sign-PD.jpg?fit=1920%2C1271&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p8lpEz-2M","jetpack-related-posts":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/seniorfitness.blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/172","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/seniorfitness.blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/seniorfitness.blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/seniorfitness.blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/seniorfitness.blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=172"}],"version-history":[{"count":32,"href":"https:\/\/seniorfitness.blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/172\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":249,"href":"https:\/\/seniorfitness.blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/172\/revisions\/249"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/seniorfitness.blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/191"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/seniorfitness.blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=172"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/seniorfitness.blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=172"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/seniorfitness.blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=172"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}