Det er ikke l\u00e6nge siden at jeg rundede de 50, og egentlig gik det ikke rigtig op for mig lige med det samme, at jeg rent faktisk nu h\u00f8rer til den seniore del af befolkningen.<\/p>\n
For nylig l\u00e5 der dog et brev i postkassen, der gav mig en reminder om, at ungdommens f\u00f8lelse af ud\u00f8delighed m\u00e5 f\u00e5 en ende, og en ny epoke, hvor de mere end\u00a0 1.576.800.000 sekunder man har levet begynder at s\u00e6tte sine spor p\u00e5 kroppen.<\/p>\n
Brevet var fra Sundhedsstyrelsen – et “Tilbud om unders\u00f8gelse for kr\u00e6ft i tyk- og endetarm”.<\/p>\n
I 2014 blev det indf\u00f8rt, at danske borgere mellem 50 og 74 \u00e5r bliver tilbudt at indg\u00e5 i et screeningsprogram, som har til form\u00e5l at afsl\u00f8re tarmkr\u00e6ft i s\u00e5 tidlige stadier som muligt for en mere effektiv behandling.<\/p>\n
If\u00f8lge den medsendte pjece rammes omkring 5.000 personer af kr\u00e6ft i tyk- eller endetarm hvert \u00e5r, og omkring 2.000 d\u00f8r \u00e5rligt af denne type kr\u00e6ft. Statistisk set vil 1 ud af 20 danskere rammes af tarmkr\u00e6ft i l\u00f8bet af deres liv.<\/p>\n
I pjecen l\u00e6gges der desuden f\u00f8lgende statistiske data frem:<\/p>\n
For hver 10.000 personer, der deltager i en runde af screeningsprogrammet vil…<\/p>\n
Som det kan l\u00e6ses af ovenst\u00e5ende vil screeningsprogrammet i princippet fange nogle flere kr\u00e6fttilf\u00e6lde og potentielle forstadier til kr\u00e6ft – og sandsynligvis p\u00e5vise mange af kr\u00e6fttilf\u00e6ldene p\u00e5 et tidligere tidspunkt end ellers, hvilket potentielt set \u00f8ger muligheden for en effektiv behandling.<\/p>\n
Screeningsprogrammet er delt op i 2 faser, og man tilbydes at undg\u00e5 i en unders\u00f8gelsesrunde hvert 2. \u00e5r:<\/p>\n
Jeg har selv kun pr\u00f8vet at afgive en aff\u00f8ringspr\u00f8ve, s\u00e5 jeg kan ikke udtale mig om kikkertunders\u00f8gelsen. Pr\u00f8vetagningen er dog super nem og enkel. Det kr\u00e6ver ikke at man p\u00e5 nogen m\u00e5de beh\u00f8ver at ‘jonglere’ med sin f\u00e6ces. Der medf\u00f8lger et opsamlingspapir papir, der effektivt monteres p\u00e5 toilettet, og g\u00f8r at man uden problemer selv kan tage pr\u00f8ven. Man skal blot skrabe en pr\u00f8vepind let hen over aff\u00f8ringen, s\u00e6tte den i en holder, putte i en kuvert – og s\u00e5 finde en postkasse. No problemo<\/em>.<\/p>\n Inden for de n\u00e6ste 10 hverdage kommer der s\u00e5 et svar i eboks, hvor man sandsynligvis vil f\u00e5 besked om at der ikke skal g\u00f8res mere ved den sag i de n\u00e6ste 2 \u00e5r. I f\u00e5 tilf\u00e6lde er der konstateret blod i pr\u00f8ven, og man f\u00e5r et tilbud om en opf\u00f8lgende kikkertunders\u00f8gelse. Bem\u00e6rk dog, at ud af de, som indkaldes til kikkertunders\u00f8gelse er det stadig 68%, der g\u00e5r fri – alts\u00e5 at der ikke p\u00e5vises kr\u00e6ft eller forstadier.<\/p>\n Selv var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville indg\u00e5r i f\u00f8rste del af screeningsprogrammet – uagtet at jeg ikke var sikker p\u00e5 hvordan jeg ville reagere p\u00e5 at f\u00e5 en indkaldelse til efterf\u00f8lgende kikkertunders\u00f8gelse. Det var m\u00e5ske ikke videre gennemt\u00e6nkt, for vil man overveje at takke nej til en kikkertunders\u00f8gelse, hvis man f\u00e5r besked p\u00e5 at der var blod i aff\u00f8ringspr\u00f8ven?<\/p>\n Kikkertunders\u00f8gelsen kan dog lede til to forskellige komplikationer. Den ene er, at unders\u00f8gelsen i f\u00e5 tilf\u00e6lde kan beskadige tarmv\u00e6ggen. Det er dog blot i 1 ud af 677 tilf\u00e6lde, at det betegnes for en alvorlig komplikation. Den anden mulige komplikation er at der ligesom for andre screeningsprogrammer er en \u00f8get risiko for overbehandling. Alts\u00e5 at man ender med at blive opfattet som patient og f\u00e5 un\u00f8dig behandling for noget, der aldrig ville have udviklet sig til kr\u00e6ft.<\/p>\n Tilbage i 2016 stod professor John Brodersen frem i nyhederne<\/a> og bekendtgjorde, at han ikke selv agtede at deltage i screeningsprogrammet. Forskeren vurderer, at han hellere vil l\u00f8be den lille \u00f8gede risiko for at d\u00f8 af tarmkr\u00e6ft i forhold til risikoen for at f\u00e5 en alvorlig komplikation ved at deltage i screeningsprogrammet.<\/p>\n Noget tyder dog p\u00e5 at screeningsprogrammer for tarmkr\u00e6ft, b\u00e5de i Danmark og i udlandet, har en effekt<\/a>. Blandt andet diagnosticeres tarmkr\u00e6ft generelt p\u00e5 et meget tidligere stadie n\u00e5r der screenes i forhold til de som ikke screenes. Hvis tarmkr\u00e6ft opdages p\u00e5 en tidligt stadie (stadie I) er p\u00e5 omkring 90%, mens et sent stadie (stadie IV, hvor kr\u00e6ften har spredt sig) giver en overlevelse p\u00e5 mindre end 15%.<\/p>\n S\u00e5 selvom det fra et samfunds\u00f8konomisk og sundhedspolitisk synspunkt stadig kan diskuteres om pengene, der g\u00e5r til screeningsprogrammet kan bruges bedre andet sted s\u00e5 er der efter min mening gode argumenter for at deltage, n\u00e5r man f\u00e5r tilbudet.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"Skal, skal ikke?<\/h3>\n