![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/seniorfitness.blog\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/2017-01-mammografi-234x300.jpg?resize=234%2C300&ssl=1\")
<\/h4>\nI Danmark f\u00e5r over 4000 kvinder hvert \u00e5r en brystkr\u00e6ft diagnose. Generelt er det s\u00e5dan, at jo tidligere kr\u00e6ften opdages, jo st\u00f8rre er chancen for helbredelse, og for et brystbevarende operativt indgreb.<\/p>\n
I et fors\u00f8g p\u00e5 at nedbringe d\u00f8deligheden og komplikationer, der kan v\u00e6re en f\u00f8lge af sen behandling er der i Danmark indf\u00f8rt et mammografiscreeningsprogram for kvinder i alderen 50-69 \u00e5r. Kvinder i denne aldersgruppe indkaldes til unders\u00f8gelse hvert andet \u00e5r.<\/p>\n
<\/h4>\nSelve unders\u00f8gelsen best\u00e5r i at kvindens bryster gennemlyses af r\u00f8ntgenstr\u00e5ler i et mammografiapparat. Der tages to billeder af hvert bryst, fra forskellige vinkler, og dette tager f\u00e5 minutter. Grunden til at brystet klemmes sammen er, at det mindsker den str\u00e5ledosis, der skal til at passere gennem v\u00e6vet, og at skarpheden \u00f8ges. Desuden \u00f8ges muligheden for at detektere sm\u00e5 tumorer, da de ikke komprimeres s\u00e5 meget som det omkringliggende normale v\u00e6v. At vurdere tidligere billeder med efterf\u00f8lgende er v\u00e6rdifuldt i forhold til at evaluere eventuelle forandringer, der kan opst\u00e5 i l\u00f8bet af screeningsperioden.<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/seniorfitness.blog\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/2017-01-brystknuderoentgen.jpg?resize=174%2C198&ssl=1\")
P\u00e5 r\u00f8ntgenbilledet kan radiologen se kirtelv\u00e6v, bindev\u00e6v og fedt, som er dele af det normale brystv\u00e6v. Med alderen \u00e6ndres fordelingen mellem kirtelv\u00e6v\/bindev\u00e6v og fedtv\u00e6v i det normale bryst, s\u00e5 der gradvist ses mere fedt. Dette g\u00f8r typisk radiologens vurdering af mammografiet nemmere, da fedtv\u00e6v ses som m\u00f8rke omr\u00e5der, kirtelv\u00e6vet er relativt lyst, mens tumorer og eventuelle calcifikationer optr\u00e6der som lyse omr\u00e5der. Godartede (benigne) forandringer vokser ekspansivt og skubber det normale v\u00e6v til side, mens ondartet (malignt) kr\u00e6ftv\u00e6v vokser invasivt ind i det normale kirtelv\u00e6v. Mammografien kan afsl\u00f8re tumorer p\u00e5 f\u00e5 mm st\u00f8rrelse, som man ikke kan m\u00e6rke ved selvunders\u00f8gelse. Svaret p\u00e5 unders\u00f8gelsen kommer n\u00e5r billederne er tolket, hvilket typisk er inden for ti hverdage. 2-5% af de unders\u00f8gte kvinder bliver genindkaldt til en mere omfattende unders\u00f8gelse.<\/p>\n
![](\"https:\/\/i0.wp.com\/seniorfitness.blog\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/2017-01-BA16-BC.jpg?resize=252%2C198&ssl=1\")
Hvis der p\u00e5vises unormale forandringer i brystet vil kvinden blive indkaldt til en mere omfattende unders\u00f8gelse, der omfatter en manuel unders\u00f8gelse af bryster og lymfeknuder i armhuler. Desuden udf\u00f8res en klinisk mammografiunders\u00f8gelse, som er mere detaljeret end ved screeningen. Der kan ogs\u00e5 suppleres med ultralydsscanning.<\/p>\n
Hvis der efter den uddybende unders\u00f8gelse stadig er mistanke om kr\u00e6ft vil det efterf\u00f8lgende forl\u00f8b kunne variere. I nogle tilf\u00e6lde kan der udtages en biopsi, hvor indgrebet er minimalt, hvor kun noget af v\u00e6vet fjernes. I andre tilf\u00e6lde fjernes hele tumoren ved et operativt indgreb, som udf\u00f8res i fuld bed\u00f8velse eller lokalbed\u00f8velse. I begge tilf\u00e6lde analyseres v\u00e6vet ved mikroskopi af en patolog.<\/p>\n
Analysen kan vise, at der er tale om en godartet forandring, som kan efterlades, og f\u00f8lges i efterf\u00f8lgende screeninger eller knuden kan bortopereres.<\/p>\n
I tilf\u00e6lde af at der p\u00e5vises kr\u00e6ftceller, skal der opf\u00f8lgende unders\u00f8gelser til bl.a. for at se om kr\u00e6ften har spredt sig (metastaseret), og udrede, hvilken type behandling, der er mest optimal.<\/p>\n
Det diskuteres j\u00e6vnligt, om mammografiscreening har den \u00f8nskede virkning\u00a0i forhold til en reduktion i antallet af d\u00f8dsfald og komplikationer i forbindelse med behandling. Det skyldes i h\u00f8j grad overdiagnosticering; at der hos nogle kvinder p\u00e5vises tumorer, som aldrig ville have udviklet sig til ondartet brystkr\u00e6ft, og de vil derfor underg\u00e5 et un\u00f8digt behandlingsforl\u00f8b.<\/p>\n
L\u00e6s mere om denne debat her<\/a>.<\/p>\n Den pjece, der sendes med indkaldelsen til screeningprogrammet\u00a0n\u00e6vner ogs\u00e5\u00a0b\u00e5de fordele og ulemper ved at takke ja til tilbuddet, og er bestemt v\u00e6rd at genneml\u00e6se inden der tages en beslutning.<\/p>\n Forskere l\u00e6rer stadig mere om biologien bag brystkr\u00e6ft, og p\u00e5 et tidspunkt vil det m\u00e5ske blive muligt at bedre skelne mellem tumorer, der ikke beh\u00f8ver behandling, og de som udvikler sig til invasiv kr\u00e6ft. Samtidig sker der ogs\u00e5\u00a0l\u00f8bende teknologisk udvikling\u00a0inden for screeningprogrammet. Blandt andet er en ny teknik ved at blive indarbejdet; Tomosyntese,\u00a0kan give\u00a0en h\u00f8jere opl\u00f8sning og f\u00f8lsomhed end traditionel mammografi, og potentielt lede til en mere pr\u00e6cis diagnose.<\/p>\n Kilder:<\/p>\n Thomsen HS. Mammografi<\/a>. Patienth\u00e5ndbogen p\u00e5 sundhed.dk. 10.08.2016<\/p>\n Mammografi – r\u00f8ngtenunders\u00f8gelse af brystet<\/a>. Kr\u00e6ftens Bek\u00e6mpelse. 2016.<\/p>\n Kr\u00e6ftstatistik: N\u00f8gletal og figurer, Danmark \u2013 Bryst<\/a>. NORDCAN 8.7.2016.<\/p>\nFremtiden<\/h4>\n
\n