{"id":2739,"date":"2021-01-08T15:07:10","date_gmt":"2021-01-08T15:07:10","guid":{"rendered":"https:\/\/seniorfitness.blog\/?p=2739"},"modified":"2021-01-03T02:31:37","modified_gmt":"2021-01-03T02:31:37","slug":"reduktion-af-risiko-for-at-udvikle-diabetes-hos-overvaegtige-maend-ved-testosteron-behandling","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/seniorfitness.blog\/?p=2739","title":{"rendered":"Reduktion af risiko for at udvikle diabetes hos overv\u00e6gtige m\u00e6nd ved testosteron-behandling"},"content":{"rendered":"

Et nyligt indl\u00e6g p\u00e5 Medicinsk Tidsskrift<\/a> refererer til forskning, som peger p\u00e5, at testosteron-behandling af overv\u00e6gtige m\u00e6nd kan bremse udvikling af type II diabetes.<\/p>\n

If\u00f8lge artiklen i Medicinsk Tidsskrift blev omkring 1000 overv\u00e6gtige eller fede m\u00e6nd opdelt i to grupper – en gruppe, der fik placebo og en gruppe, som fik testosterontilskud. Efter et forl\u00f8b p\u00e5 2 \u00e5r havde 87 ud af 413 (21%) i placebogruppen udviklet diabetes, mens det var 55 ud af 443 (12%) i gruppen, der fik testosteron.<\/p>\n

Hvis man kigger lidt mere p\u00e5 det originale arbejde, som blev udgivet i The Lancet Diabetes & Endocrinology<\/em><\/a>, er arbejdet udf\u00f8rt p\u00e5 m\u00e6nd i Australien, der deltog i et livsstilsprogram kaldet T4DM<\/a>. Studiet rekrutterede 1007 m\u00e6nd blandt 19022 ans\u00f8gere, som blev pr\u00e6-screenet til programmet. Kriteriet for at blive inkluderet i programmet var, at man var i aldersgruppen 50-74 \u00e5r, havde en omkreds omkring livet p\u00e5 mindst 95 cm samt et testosteron-niveau p\u00e5 14 nmol\/L eller lavere (men uden klinisk hypogonadisme<\/a>, testosteronmangel) og enten nedsat glucose-tolerance (m\u00e5lt ved en oral glucosebelastningstest, OGTT) eller nyligt konstateret type II diabetes. Udover behandling med testosteron eller placebo blev deltagerne tilskyndet at spise sundt via r\u00e5d fra Weight Watchers. Deltagerne fik injektioner med j\u00e6vne mellemrum (ved start, efter 6 m\u00e5neder og herefter hver 3. m\u00e5ned) – 100 mg testosteronundecanoat (svarende til 631\u00bd mg testosteron). Efter de 2 \u00e5r blev deltagerne udsat for endnu en glucosebelastningstest, og ved en 2-timers OGTT-v\u00e6rdi p\u00e5 mindst 11,1 mmol\/L blev man ans\u00e6t som type II diabetiker.<\/p>\n

Deltagernes blod blev ogs\u00e5 unders\u00f8gt for andre fysiologiske parametre end diabetes. \u00c6ndringer i serum niveauet af prostata-specifikt antigen (PSA) kan indikere forandringer i prostata, herunder udvikling af kr\u00e6ft. Der er mistanke om at testosteron kan stimulere allerede eksisterende kr\u00e6ft i prostata, s\u00e5 det giver mening at holde \u00f8ge med dette. I l\u00f8bet af de 2 \u00e5rs forl\u00f8b var der 23% af deltagerne i gruppen der modtog testosteron, der fik konstateret en stigning i PSA, men dog ogs\u00e5 19% i placebogruppen, s\u00e5 der var ingen signifikant forskel. Til geng\u00e6ld var der v\u00e6sentlig flere p\u00e5 teststeronbehandling, som oplevede, at deres h\u00e6matokrit overskred en v\u00e6rdi p\u00e5 54% (cykelryttere bliver smidt ud af Tour de France hvis v\u00e6rdien overstiger 50%); 22% i testosterongruppen mod 1% i placebogruppen. Til geng\u00e6ld oplevede de testosteronbehandlede deltagere overordnet en lille stigning i muskelmasse og -styrke, et st\u00f8rre tab af kropsfedt og en for\u00f8gelse af libido.<\/p>\n

S\u00e5 overordnet set kunne f\u00f8lgende konklusioner drages fra studiet:<\/p>\n