Jeg har altid undret mig lidt over pr\u00e6missen for “stenalderkost” eller pal\u00e6o di\u00e6t, som det ogs\u00e5 kaldes, i forhold til, at det skulle v\u00e6re den optimale kostplan for mennesker i vores tidsalder.<\/p>\n
Det er ikke fordi, at jeg ikke kan se at det kan have nogle sundhedsm\u00e6ssige fordele at reducere indtaget af mange af de forarbejdede f\u00f8devarer, som er tilg\u00e6ngelige i supermarkedet.<\/p>\n
Grunden til at jeg vender emnet her p\u00e5 bloggen er, at jeg netop har genneml\u00e6st Mark Sissons The Primal Blueprint<\/em> i 4. udgave fra 2019. Det er ikke Mark Sisson, der oprindeligt promoverede budskabet om at spise som et stenaldermenneske (det er Loren Cordan, der med sin bog The Paleo Diet<\/em>, fra 2002 der lagde grunden for den efterf\u00f8lgende popularitet for denne di\u00e6t). Til geng\u00e6ld har Mark Sisson udbredt det til en st\u00f8rre omfavnelse af en livsstil med inspiration fra hverdagen for et menneske for 10.000 \u00e5r siden. Det vil jeg omtale lidt mere i et indslag om hans bog. Her vil jeg blot udstille min undren over nogle af de argumenter, der ligger til grund for at man b\u00f8r spise som i stenalderen.<\/p>\n If\u00f8lge mange pal\u00e6o-tilh\u00e6ngere har mennesket ikke \u00e6ndret sig genetisk de sidste 10.000 \u00e5r<\/strong><\/p>\n Tanken bag pal\u00e6o kost er, at mennesket i j\u00e6gerstenalderen var optimeret til at leve som j\u00e6ger\/samlere. det vil sige at kosten bestod af f\u00f8deemner, som var umiddelbart tilg\u00e6ngelige, dvs. k\u00f8d, fisk, skaldyr, b\u00e6r, frugt, gr\u00f8nt, n\u00f8dder. For omkring 10.000 \u00e5r siden begyndte mennesket at dyrke jorden og leve af afgr\u00f8der – dvs. der skete et m\u00e6rkbart skifte i kostsammens\u00e6tningen.<\/p>\n Fortalere for pal\u00e6o kost fremh\u00e6ver, at menneskekroppen i de forl\u00f8bne 10.000 \u00e5r rent genetisk ikke har tilpasset sig i takt med denne \u00e6ndring af kosten. Derfor b\u00f8r man ikke inkludere korn, b\u00e6lgfrugter, m\u00e6lkeprodukter og i \u00f8vrigt de fleste forarbejdede f\u00f8devarer i sin kost.<\/p>\n Many anthopologists suggest that the human species reached its physical evolutionary pinnacle (in terms of average muscularity, bone desity and brain size) about 10,000 years ago. Our physical decline was a natural consequence of a couple of things. First, we had already spent thousands of generations leveraging our increasingly proficient brainfunction to manipulate the natural environment (with tools, weapons, fire and shelter) to our advantage. The second factor is perhaps the most significant lifestyle change in the history of humanity: the gradual advent of agriculture. Fra Mark Sisson The Primal Blueprint<\/em>.<\/p><\/blockquote>\n Det vil sige at menneskehedens forfald startede da vi begyndte at slippe nomadetilv\u00e6relsen ved at dyrke jorden og holde husdyr. Vores hjerner blev mindre, vi blev lavere og vores kroppe mindre muskul\u00f8se.<\/p>\n … naysayers misunderstood the basics of evolutionary biology and argue that our 10,000 year exposure to a high-cabohydrate diet has prompted a genetic adaption to high carb intake. This conjecture is easily refuted by genetic science and looking at the ever-expanding waistlines and escalating type 2 diabetes rates among modern humans. Like it or not, we remain hunter-gatherers from a genetic perspective and will continue to be so unless some new selection pressure present themselves in the future. Fra Mark Sisson The Primal Blueprint<\/em>.<\/p><\/blockquote>\n Det er sandsynligt, at et skifte fra en nomadetilv\u00e6relse, hvor man flyttede sig efter f\u00f8detilg\u00e6ngeligheden til at bos\u00e6tte sig et sted og fors\u00f8ge at strukturere sm\u00e5 samfund hvor f\u00f8den i h\u00f8jere grad er lokalt tilg\u00e6ngelig, har haft konsekvenser. En mere ensidig kost har givetvist f\u00f8rt til udbredt fejlern\u00e6ring i perioder, men meget muligt ogs\u00e5 en mulighed for at overleve kriser, hvor j\u00e6ger\/samleren ville v\u00e6re d\u00f8d af sult. I koldere egne har det formentlig endda v\u00e6ret en fordel at v\u00e6re relativt lav og t\u00e6tbygget<\/a> da denne kropsbygning generelt holder bedre p\u00e5 kropsvarmen i kulde. Det vil sige at der har v\u00e6ret tale om en tilpasning til omgivelserne, og efterh\u00e5nden en tilpasning af<\/em> omgivelserne.\u00a0Noget kunne tyde p\u00e5 at en del af denne tilpasning ikke har v\u00e6ret decideret genetisk betinget, da vi fx i de l\u00f8bet af de sidste 100 \u00e5r er blevet gradvist h\u00f8jere og vores hjerner tilsvarende st\u00f8rre<\/a> – formentlig som en f\u00f8lge af mindre sygdom og fejlern\u00e6ring.<\/p>\n Eksempler p\u00e5 genetisk tilpasning de seneste 10.000 \u00e5r<\/strong><\/p>\n At der ikke skulle v\u00e6re sket en genetisk betinget evolution hos mennesket gennem de sidste 10.000 \u00e5r har jeg dog sv\u00e6rt ved at sluge.<\/p>\n Et eksempel p\u00e5 genetisk betinget evolution er livslang laktose-tolerance, som fx ses udbredt i Nordeuropa. I Danmark t\u00e5ler st\u00f8rstedelen af befolkningen at indtage m\u00e6lk hele livet. Rent historisk har mennesket som udgangspunkt mistet evnen til at nedbryde laktose i m\u00e6lk efter dieperioden. Evnen til at t\u00e5le m\u00e6lk hele livet er formentlig opst\u00e5et da mennesker begyndte at domesticere husdyr for omkring 10.000 \u00e5r siden<\/a> – og gav disse en mulighed for at udnytte m\u00e6lkeprodukter som en supplerende f\u00f8dekilde. \u00c6ndringen skyldes en genetisk variation, der betyder, at genet der koder for det laktosenedbrydende enzym, laktase, ikke slukkes i l\u00f8bet af barndommen.<\/p>\n Et andet eksempel p\u00e5, at mennesket har tilpasset sig over relativt kort tid p\u00e5 baggrund af genetiske \u00e6ndringer er hudfarve. Det er formentlig et sted mellem 10.000 og 6.000 \u00e5r siden at nordeurop\u00e6rere blev blege i huden. Mens m\u00f8rk hud beskytter bedre mod solens skadelige UV-str\u00e5ler er den mindre effektiv til at danne D-vitamin under den knapt s\u00e5 intense sol under nordlige himmelstr\u00f8g. Som for laktosetolerance vandt \u00e6ndringen i hudfarve frem efterh\u00e5nden som mennesker \u00e6ndrede kostvaner baseret p\u00e5 dyrkede afgr\u00f8der og opdr\u00e6ttede dyr<\/a> og reducerede indtaget af mere D-vitaminrige fisk.<\/p>\n Et tredje og sidste eksempel er menneskets evne til at nedbryde stivelse. Bugspytkirtlen producerer bl.a. et enzym kaldet amylase, som frigives til tolvfingertarmen og fremmer nedbrydelse af stivelse, som indtages med kosten. Derudover frigives der ogs\u00e5 amylase fra spytkirtler (spytamylase), s\u00e5 nedbrydningen af stivelse allerede starter n\u00e5r vi tygger p\u00e5 maden. Mennesket har flere kopier af genet for spytamylase. Faktisk er der en sammenh\u00e6ng mellem antallet af kopier af genet og m\u00e6ngden af spytamylase, som produceres i spyttet. Man har desuden fundet, at befolkninger, der traditionelt indtager mere stivelse har flere kopier af spytamylasegenet<\/a> end folk, hvor stivelse udg\u00f8r en v\u00e6sentlig mindre del af den daglige kost. S\u00e5 det er ikke korrekt, at mennesket generelt ikke har tilpasset sig indtagelse af stivelsesholdige f\u00f8devarer.<\/p>\n Moderne stenalderkost vs oprindelig stenalderkost<\/strong><\/p>\n En anden \u00e5rsag til at jeg har lidt sv\u00e6rt ved stenalderkost-konceptet er, at for mere end 10.000 har der v\u00e6ret store geografiske forskelle p\u00e5 hvilken f\u00f8de, som har v\u00e6ret tilg\u00e6ngelig. Adgang til “alt godt fra havet” i kystn\u00e6re omr\u00e5der har givet andre muligheder end, hvis man har boet midt inde p\u00e5 et kontinent.\u00a0 Som nu, har klimaforskelle haft en stor betydning for hvilke dyr og planter, der har levet i de omr\u00e5der mennesket f\u00e6rdedes i – for ikke at tale om forskelle mellem verdens adskilte kontinenter.\u00a0 Fortalere for stenalderkost har ofte brugt nutidige ‘isolerede’ samfund som eksempler p\u00e5, hvordan kosten er og b\u00f8r v\u00e6re sammensat. Men hvis man tager et kig p\u00e5 nogle af de moderne samfund, der har en livsstil, der ligger t\u00e6ttere p\u00e5 fortidens samfund finder man ogs\u00e5 en stor variation i sammens\u00e6tning af kosten, hvor nogle har en overv\u00e6gt af animalsk f\u00f8de mens andres fortrinsvist er plantebaseret<\/a>. Og rent faktisk er der ark\u00e6ologiske fund, der peger p\u00e5 at nogle \u00e6ldre samfund har haft bl.a. kerner og knolde som en del af deres f\u00f8de<\/a>. Pointen er, at stenalderkost har v\u00e6ret mange forskellige ting.<\/p>\n Det skal ogs\u00e5 tages til indt\u00e6gt, at st\u00f8rstedelen af de f\u00f8devarer vi kan finde i supermarkedet i dag, det v\u00e6re sig k\u00f8d, frugt gr\u00f8nt og andet, ikke er de samme som var tilg\u00e6ngelige for mere end 10.000 \u00e5r siden. Langt de fleste planter, som udg\u00f8r en del af vores kost er blevet for\u00e6dlede i takt med, at mennesket begyndte at dyrke jorden. Det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende for de opdr\u00e6ttede dyr, der er endt som det k\u00f8d, som kan findes i k\u00f8ledisken.<\/p>\n Er der ikke noget godt at sige om stenalderkost?<\/strong><\/p>\n Efter min mening er det at ‘forbyde’ visse f\u00f8devarer og inkludere andre p\u00e5 baggrund af, hvad man tror mennesket spiste for 100.000 til 10.000 \u00e5r siden ikke en l\u00f8dig pr\u00e6mis, men mere en fiks id\u00e9, der fik ben at g\u00e5 p\u00e5 for mere end et \u00e5rti siden, og som stadig har tilh\u00e6ngere.<\/p>\n \u00c5rsagen til at der der stadig tales om stenalderkost, og at fx Marc Sisson stadig bruger ‘hulemanden’ Grok som prototypen p\u00e5 den ideelle mennesketype, er nok, at der trods alt er nogle fornuftige r\u00e5d at hente. Et af dem tager udgangspunkt i, at rigtig mange af os er alt for afh\u00e6ngige af forarbejdede madvarer med ringe n\u00e6ringsv\u00e6rdi, og at det vil \u00f8ge vores sundhed, hvis vi v\u00e6lger gode r\u00e5varer som udgangspunkt for vores daglige kost. Et andet r\u00e5d kommer i forl\u00e6ngelse af det f\u00f8rste: at de fleste af os vil have godt af at reducere indtaget af kulhydrater – s\u00e6rligt i form af sukker, der tils\u00e6ttes alskens f\u00f8devarer og snacks.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"