Jeg er i den forl\u00f8bne uge faldet over to interessante nyhedsartikler, der har opsnappet og gengivet nyligt publicerede forskningsresultater omkring kroppens stofskifte.<\/p>\n
Den ene artikel kan fanges p\u00e5 DR Nyheder<\/a> og omhandler hvorledes vores stofskifte \u00e6ndres \u2013 eller ikke \u00e6ndres \u2013 over vores levetid. Den anden artikel (fundet hos New York Times<\/a>) refererer til et studie, der har fokus p\u00e5 betydningen af styrketr\u00e6ning af kroppens muskler i forhold til dens fedtv\u00e6v.<\/p>\n Da jeg er i ferieland mens dette indl\u00e6g bliver skrevet har jeg ikke adgang til at f\u00e5 kigget p\u00e5 de originale artikler og de af forfatternes eventuelle konklusioner, som m\u00e5ske ikke har fundet vej til de summariske gengivelser i nyhedsmedierne. S\u00e5 jeg har alts\u00e5 ikke haft mulighed for at kigge lidt mere kritisk p\u00e5 de data som bliver fremlagt.<\/p>\n Stofskiftet er nogenlunde konstant i store dele af livet<\/strong><\/p>\n DR Nyheder refererer til et st\u00f8rre amerikansk studie publiceret i Science<\/a>, hvor forskerne kiggede p\u00e5 en r\u00e6kke mindre studier, som tilsammen analyserede stofskiftet hos en bred aldersgruppe – fra f\u00e5 dage gamle babyer til \u00e6ldre p\u00e5 95 \u00e5r. Det interessante i denne sammenh\u00e6ng er, at fra 20-\u00e5rs alderen, frem til man fylder 60, er der stort set ingen \u00e6ndring i det overordnede stofskifte n\u00e5r der korrigeres for kropssammens\u00e6tning og aktivitetsniveau. For b\u00e5de m\u00e6nd og kvinder kunne der ses et fald i stofskiftet efter 60-\u00e5rs alderen. For kvinder kan det muligvis h\u00e6nge sammen med overgangsalderen, hvor produktionen af k\u00f8nshormoner falder markant.<\/p>\n Hvis resultaterne st\u00e5r til troende betyder det, at i store dele af voksentilv\u00e6relsen er det generelt ikke et d\u00e5rligere stofskifte, der skal have skylden, n\u00e5r overv\u00e6gten kommer krybende. Dit energistofskifte er alts\u00e5 ikke m\u00e6rkbart d\u00e5rligere n\u00e5r du er 40 eller 50 i forhold til da du var 30, s\u00e5 de ekstra kilo p\u00e5 sidebenene skyldes formentlig, at du spiser\/drikker mere og\/eller r\u00f8rer dig mindre.<\/p>\n Kommunikation mellem muskelfibre og fedtceller ved styrketr\u00e6ning<\/strong><\/p>\n Der er bred enighed om, at styrketr\u00e6ning p\u00e5virker kroppens stofstifte. Nogle studier som viser, at der er en \u2019efterbr\u00e6ndingseffekt\u2019 efter et styrketr\u00e6ningssession, hvor kroppen forbr\u00e6nder lidt ekstra kalorier. Desuden vil en for\u00f8gelse af kroppens muskelmasse f\u00f8re til en forh\u00f8jet forbr\u00e6nding. I et studie<\/a>, der blev publiceret i maj m\u00e5ned 2021, fandt en forskergruppe fra University of Kentucky ud af, at muskler der uds\u00e6ttes for styrketr\u00e6ning formentlig kan kommunikere meget direkte med celler i kroppens fedtdepoter. Mere specifikt fandt forskerne, at styrketr\u00e6nede muskelfibre hos mus frigiver extracellul\u00e6re vesikler til blodet indeholdende mikro RNA\u2019et miR-1. At muskelfibrene frigiver miR-1 giver musklerne bedre betingelser for at hypertrofiere (vokse i st\u00f8rrelse). Det mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige er dog, at vesiklerne smelter sammen med n\u00e6rliggende fedtceller, s\u00e5 de kan optage miR-1. Effekten af dette er tilsyneladende, at fedtcellerne begynder at frig\u00f8re fedtsyrer til kroppens forbr\u00e6nding \u2013 alts\u00e5 en effektivisering af kroppens fedtforbr\u00e6nding. Som afslutning p\u00e5 deres studie tjekkede forskerne miR-1 hos nogle fors\u00f8gspersoner, der styrketr\u00e6nede og fandt et tilsvarende fald i muskelfibre og stigning i blodet \u2013 hvilket tyder p\u00e5, at der kan v\u00e6re samme effekt hos mennesker.<\/p>\n Artiklen fra New York Times n\u00e6vner ikke hvorvidt forskerne mener, at effekten er specifik for styrketr\u00e6ning eller om samme mekanisme kan v\u00e6re i spil ved andre motionsformer som fx l\u00f8b. Det er dog klarlagt, at aerob motion ogs\u00e5 leder til frigivelse af extracellul\u00e6re vesikler, der kan indeholde forskellige muskelspecifikke signalstoffer (s\u00e5kaldte myokiner). S\u00e5 flere studier m\u00e5 afklare om miR-1 spiller en s\u00e6rlig rolle i forbindelse med styrketr\u00e6ning eller om der er tale om en generel motionseffekt.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"