Fors\u00f8g p\u00e5 gnavere<\/h3>\n
I 1935 publicerede McCay og kolleger resultaterne af fors\u00f8g med at sammenligne levetiden for to grupper rotter.\u00a0Den ene gruppe havde fri adgang til f\u00f8de, mens den anden havde begr\u00e6nset adgang, men tilstr\u00e6kkeligt til ikke at\u00a0udvikle symptomer p\u00e5 underern\u00e6ring. Fors\u00f8get viste tydeligt, at\u00a0rotterne\u00a0der fulgte en CR kostplan levede l\u00e6ngere end de, der havde adgang til f\u00f8de ad libitum.<\/p>\n
Samme tendenser har kunnet observeres ved studier af andre dyr som mus, bananfluer (D. melanogaster) og rundorme\u00a0(C. elegans).\u00a0\u00a0Der\u00a0er endda fundet en gradueret effekt af\u00a0CR i musestudier.<\/p>\n Der er naturligvis forskel p\u00e5 mus og mennesker, og der er\u00a0ingen garanti for, at\u00a0observationer fra fjerntbesl\u00e6gtede og relativt kortlivede dyr kan ekstrapoleres til homo sapiens. Til geng\u00e6ld er det ikke enkelt at\u00a0udf\u00f8re tilsvarende studier p\u00e5 mennesker, netop fordi vi lever s\u00e5 l\u00e6nge. S\u00e5 resultaterne fra eventuelle studier vil v\u00e6re lang tid\u00a0undervejs.\u00a0Retrospektive studier er ogs\u00e5 problematiske,\u00a0da der er en masse andre faktorer end blot kalorieindtaget, som er sv\u00e6re at tage h\u00f8jde for.<\/p>\n Nogle forskergrupper har derfor valgt at fokusere p\u00e5\u00a0at unders\u00f8ge\u00a0primater (rhesus aber), der er noget mere n\u00e6rt\u00a0besl\u00e6gtet med mennesker. I denne sammenh\u00e6ng er der\u00a0to studier, der typisk tr\u00e6kkes frem i diskussionen omkring effekten af CR. Det interessante er, at\u00a0resultaterne peger i lidt forskellig retning – i alt fald kr\u00e6ver de yderligere forklaring.<\/p>\n Det ene fors\u00f8g blev p\u00e5begyndt i 1987 (p\u00e5 National Institute of Aging<\/em>, NIA), og er pt. endnu ikke endeligt afsluttet, men forskerne har kunnet konkludere, at der ikke er er forskel p\u00e5\u00a0den gennemsnitlige levetid, hvad enten aberne\u00a0fik CR kost eller ej.\u00a0Det andet fors\u00f8g blev startet op i 1989 (p\u00e5 Wiscounsin National Primate Center<\/em>), og afsluttet i 2014. Resultaterne herfra er, at\u00a0der i fors\u00f8gsperioden var et lavere antal aldersrelaterede d\u00f8dsfald i CR gruppen sammenlignet med kontroller. Det samme gjorde sig g\u00e6ldende n\u00e5r alle typer d\u00f8dsfald blev talt med, om end det s\u00e5 var knapt s\u00e5 markant (d\u00f8dsfald inkluderede dog komplikationer ved bed\u00f8velse og skader efter uheld).<\/p>\n Hvorfor levede rhesusaberne l\u00e6ngere p\u00e5 en CR kostplan i det ene fors\u00f8g, men ikke det andet? En af forklaringerne kan formentlig findes i forskellene p\u00e5 fors\u00f8gsops\u00e6tningen. I Wiscounsin-fors\u00f8get havde kontrolaberne fri adgang til f\u00f8de, og i kosten\u00a0var 45% af kostens\u00a0kulhydrater fra sukker. I NIA-fors\u00f8get havde kontrolaberne ikke fuldst\u00e6ndig fri adgang til f\u00f8de, mens aberne p\u00e5 CR kost fik en reduktion p\u00e5 30% i calorieindtag. Desuden var kosten rigere p\u00e5 protein og fibre, med mindre fedt, og\u00a0under 7%\u00a0af kulhydraterne var\u00a0fra sukker.<\/p>\n En af forskerne fra Wiscounsin-studiet, R. Colman, foresl\u00e5r,\u00a0at de to studier\u00a0hver for sig muligvis\u00a0drager paralleller til menneskegrupper, p\u00e5 hver deres m\u00e5de. Kontrolaberne i Wiscounsin-fors\u00f8get, med fri adgang til f\u00f8de og relativt h\u00f8jt sukkerindhold i kosten, kunne svare til\u00a0typiske amerikanere med usunde kostvaner, mens kontrolaberne i NIA-fors\u00f8get\u00a0kunne modsvare personer, der indtager en almindelig sund kost.\u00a0Faktisk udviklede en stor del af kontrolaberne i Wiscounsin-fors\u00f8get symptomer p\u00e5 diabetes. Hvis det skulle ende med at blive den samlede konklusion p\u00e5 de to fors\u00f8g,\u00a0peger det p\u00e5, at det er tilstr\u00e6kkeligt at spise sundt og m\u00e5deholdent frem for\u00a0en livsstil, hvor der er et permanent fokus p\u00e5 at holde\u00a0sig p\u00e5 et minimalt kalorieindtag.<\/p>\n S\u00e5 selvom\u00a0fors\u00f8g p\u00e5 rotter, mus og bananfluer peger i \u00e9n retning, er der\u00a0et stykke vej til at kunne drage endelige konklusioner for hvad der g\u00f8r sig g\u00e6ldende for aber – og endnu l\u00e6ngere hvad ang\u00e5r mennesker. S\u00e5 debatten\u00a0om hvorvidt kalorierestriktion er for drastisk et indgreb eller en effektiv livsforl\u00e6ngende l\u00f8sning, er endnu ikke slut.<\/p>\n Hvis det viser sig, at kalorierestriktion er en metode til at \u00f8ge livsl\u00e6ngden hos mennesket vil det v\u00e6re en interessant observation. Men vil det g\u00f8re en st\u00f8rre samfundsm\u00e6ssig forskel? De fleste mennesker har en fornemmelse af\u00a0hvis de spiser for meget og for usundt – i det mindste n\u00e5r de tr\u00e6der op p\u00e5 v\u00e6gten eller ser sig i spejlet. Og det skorter ikke p\u00e5 oplysning til folket om helbredsm\u00e6ssige konsekvenser og tab af livskvalitet som f\u00f8lge af kraftig overv\u00e6gt.\u00a0P\u00e5 trods af dette\u00a0er vi midt i en fedmeepidemi. Det er de f\u00e6rreste mennesker, der har evnen til at holde en striks di\u00e6t et helt voksenliv, n\u00e5r der er adgang\u00a0til f\u00f8de ad libitum<\/em>.\u00a0Her vil budskabet om at reducere f\u00f8deindtaget til et absolut minimum, for at f\u00e5 nogle ekstra \u00e5r p\u00e5 livskontoen formentlig falde\u00a0rimelig hurtigt til jorden.<\/p>\n <\/p>\n Kilder:<\/p>\n Luigi Cornaro<\/a>. Wikipedia<\/p>\n CR Society International<\/a><\/p>\n McCay CM, et al. (1935). The effect of retarded growth upon the length of lifespan and upon the ultimate body size. Journal of Nutrition. 10:63-79<\/p>\n Weindruch R, et al. (1986). The retardation of aging in mice by dietary restriction: longevity, cancer, immunity and lifetime energy intake. Journal of Nutrition, April, 116(4), pages 641-54<\/p>\n Mattison JA, et al. (2012). Impact of caloric restriction on health and survival in rhesus monkeys from the NIA study. Nature. 489(7415):318-21.<\/p>\n Colman RJ, et al. (2014). Caloric restriction reduces age-related and all-cause mortality in rhesus monkeys. Nature Communications. 5:3557.<\/p>\n Mattison JA, et al. (2017). Caloric restriction improves health and survival of rhesus monkeys. Nature Communications. 8:14063.<\/p>\n Maia Szalavitz. Want to live longer? Don’t try caloric restriction<\/a>. Time. 29.8.2112.<\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"![](\"https:\/\/i0.wp.com\/seniorfitness.blog\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/2017-01-Weindruch-1986.gif?resize=352%2C310&ssl=1\")
Fors\u00f8g p\u00e5 aber<\/h3>\n
![](\"https:\/\/i0.wp.com\/seniorfitness.blog\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/2017-01-Colman-CR.jpg?resize=621%2C315&ssl=1\")
Kalorierestriktion – et simpelt princip, men sv\u00e6rt at s\u00e6lge<\/h3>\n
\n