{"id":3843,"date":"2022-07-08T12:28:04","date_gmt":"2022-07-08T12:28:04","guid":{"rendered":"https:\/\/seniorfitness.blog\/?p=3843"},"modified":"2022-07-08T12:28:04","modified_gmt":"2022-07-08T12:28:04","slug":"10-sekunders-balance-test","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/seniorfitness.blog\/?p=3843","title":{"rendered":"10-sekunders balance-test"},"content":{"rendered":"

Forskeren Claudio Gil Araujo var den ledende forfatter bag en videnskabelig artikel<\/a>, der dannede baggrund for den ret omtalte sitting rising test<\/em>, jeg ogs\u00e5 har knyttet nogle kommentarer<\/a> til. Artiklen er tilbage fra 2012, og hovedpointen i artiklen er, at man ved en relativt simpel mobilitetstest kan sige meget om den relative risiko for at d\u00f8, hvis man h\u00f8rer til den seniore del af befolkningen.<\/p>\n

For nylig har samme forsker lagt navn til en ny artikel<\/a>, der benytter en endnu simplere balancetest til at forudsige overlevelsesraten for personer mellem 51 og 75 \u00e5r.<\/p>\n

Kort sagt: Kan man ikke st\u00e5 p\u00e5 \u00e9t ben i 10 sekunder er risikoen for at d\u00f8 inden for en overskuelig fremtid (i studiet over 7 \u00e5r) signifikant h\u00f8jere end hvis man kan.<\/p>\n

Resultaterne fra studiet viste tydeligt, at balanceevnen generelt forv\u00e6rres med alderen; for de 51-55 \u00e5rige var det 4,7% af deltagerne, der ikke kunne st\u00e5 p\u00e5 et ben, i gruppen for de 56-60 \u00e5rige var det 8,7%, 17,8% for de 61-65 \u00e5rige, 36,8% for de 66-70 \u00e5rige og for de 71-75 \u00e5rige var procentsatsen helt oppe p\u00e5 53,6%, alts\u00e5 over halvdelen. P\u00e5 en graf, som er medtaget i artiklen, ser det faktisk ud til, at der er en line\u00e6r sammenh\u00e6ng mellem procentdelen af personer, der ikke kan klare testen og alder. S\u00e5ledes er det t\u00e6t p\u00e5 90%, der ikke kan st\u00e5 p\u00e5 et ben i 10 sekunder for 81-85 \u00e5rige.<\/p>\n

\"\"
Grafen viser den procentvise fordeling af personer der kan (YES) eller ikke kan (NO) st\u00e5 p\u00e5 et ben i 10 sekunder. Fra Araujo et al 2022.<\/figcaption><\/figure>\n

Hvis man har f\u00e5et dagens f\u00f8rste kop kaffe n\u00e5r man l\u00e6ser ovenst\u00e5ende, kunne man m\u00e5ske f\u00e5 det skarpe indfald, at s\u00e5 er det jo klart at der er en sammenh\u00e6ng mellem manglende balanceevne og risiko for d\u00f8d, da sandsynligheden for at man d\u00f8r selvklart \u00f8ges med alderen n\u00e5r man bev\u00e6ger sig opad i seniorklasserne.<\/p>\n

\"\"
En s\u00e5kaldt Kaplan-Meier overlevelseskurve for personer 51-75 \u00e5r opdelt i personer der kan (YES, bl\u00e5 kurve) og personer, der ikke kan (NO, r\u00f8d kurve) st\u00e5 p\u00e5 et ben i 20 sekunder. Fra Araujo et al 2022.<\/figcaption><\/figure>\n

Forskerne har tilsyneladende ogs\u00e5 f\u00e5et deres kaffe, for tallene er blevet aldersjusteret, og tallene viser stadig en signifikant forskel. S\u00e5 det er ikke alder alene, der kan forklare forskellen.<\/p>\n

Forskerne kunne ogs\u00e5 korrelere andet end alder til den gruppe af personer, der ikke kunne st\u00e5 p\u00e5 et ben, heriblandt overv\u00e6gt, hjerte\/kar sygdom, forh\u00f8jet blodtryk og ikke mindst diabetes. Faktisk var diabetes tre gange s\u00e5 hyppigt i den gruppe, der ikke havde god balanceevne.<\/p>\n

Interessant nok var forskellen p\u00e5 relativ risiko for at d\u00f8 stadig signifikant n\u00e5r de observerede komorbiditeter (hjerte\/kar sygdom, forh\u00f8jet blodtryk, diabetes, forh\u00f8jet kolesterol\/triglyderider) blev taget med i regnskabet.<\/p>\n

Det vil sige at lige meget, hvor man er i alderssp\u00e6ndet 51-75 \u00e5r s\u00e5 er risikoen for d\u00f8d h\u00f8jere, hvis man ikke kan st\u00e5 p\u00e5 et ben, og det kan alts\u00e5 ikke umiddelbart forklares ved, at man har en underliggende kronisk sygdom.<\/p>\n

 <\/p>\n

Betyder det s\u00e5 at, hvis man tr\u00e6ner og forbedrer sin balance, mindsker man s\u00e5 sin risiko for at d\u00f8?<\/strong><\/p>\n

Hvis man kigger p\u00e5 de som d\u00f8de i l\u00f8bet af analyseperioden p\u00e5 7 \u00e5r, s\u00e5 blev alle typer d\u00f8dsfald medtaget. Den type d\u00f8dsfald, der blev registreret (7,2% af deltagerne, i alt 123 d\u00f8dsfald) var som f\u00f8lge af kr\u00e6ftsygdom, hjerte\/kar-sygdom, respiratoriske sygdomme og Covid-19 komplikationer. Min pointe med at tr\u00e6kke dette frem er, at der ikke blev registreret d\u00f8dsfald som f\u00f8lge af akutte faldulykker eller trafikuheld \u2013 alts\u00e5 ingen d\u00f8de som en direkte konsekvens af d\u00e5rlig balanceevne. Det betyder, at en fejlet balancetest efter alt at d\u00f8mme trods alt reflekterer underliggende helbredsproblemer, inklusive typer der ikke er taget h\u00f8jde for i dette forskningsstudie. Det vil alts\u00e5 sige, at det umiddelbart ikke er balanceevnen der skal arbejdes p\u00e5, men den underliggende \u00e5rsag til at balancen er d\u00e5rlig. Forskerne selv har en formodning om at \u00e5rsagen til at der er en h\u00f8jere procentdel af personer med diabetes i gruppen, der ikke klarede balance-testen, kan findes i subklinisk p\u00e5virkning af nervesystemet. Neuropati\/nervebet\u00e6ndelse er ganske rigtigt en f\u00f8lgesygdom, der kan ramme diabetikere, og er ofte et tegn p\u00e5 diabetessygdommens progression. D\u00e5rlig balance kan alts\u00e5 v\u00e6re en indikator for at man har en lidelse, der p\u00e5virker ens helbred.<\/p>\n

Det skal ogs\u00e5 siges at forskernes hovedpointe med artiklen er, at 10-sekunders balancetesten kan bruges til en enkel og hurtig vurdering og prognose af sundhedstilstanden ved fysisk unders\u00f8gelse af personer i de seniore aldersgrupper.<\/p>\n

 <\/p>\n

S\u00e5dan udf\u00f8rtes testen i det videnskabelige studie:<\/p>\n