{"id":4939,"date":"2025-07-02T10:40:00","date_gmt":"2025-07-02T10:40:00","guid":{"rendered":"https:\/\/seniorfitness.blog\/?p=4939"},"modified":"2025-07-02T10:40:00","modified_gmt":"2025-07-02T10:40:00","slug":"glucosaminsulfat-og-chondroitinsulfat","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/seniorfitness.blog\/?p=4939","title":{"rendered":"Glucosaminsulfat og chondroitinsulfat"},"content":{"rendered":"\n

Sk\u00e5ret ind til benet: <\/strong>Glucosamin og chondroitin i sulfateret form kan have en terapeutisk effekt p\u00e5 slidgigt. Der er dog tale om en mild virkning, som vil kunne variere fra person til person. Desuden skal det forventes, at en eventuel effekt f\u00f8rst er m\u00e6rkbar efter 3-6 m\u00e5neder efter man er startet p\u00e5 kosttilskuddet.<\/p>\n\n\n\n

Slidgigt kommer snigende med alderen i en eller anden form. Nogle rammes h\u00e5rdere end andre. De led som rammes hyppigst er kn\u00e6, hofter, rygs\u00f8jlen, fingre og storet\u00e5en. Blandt de almindelige kosttilskud, som siges at kunne lindre nogle af symptomerne ved slidgigt, er glucosamin og chondroitin. Glucosamin indg\u00e5r i dannelsen af s\u00e5kaldte glykosaminoglykaner, som forekommer i bindev\u00e6v og i s\u00e6rdeleshed i brusk og ledv\u00e6ske. Chondroitin er en type glykosaminoglykan, der findes i store m\u00e6ngder i brusk. Da chondroitinmolekyler generelt er relativt store optages de ikke over tarmen i samme grad som glucosamin. Ikke desto mindre indeholder mange kosttilskud en kombination af de to.<\/p>\n\n\n\n

Et af de tidlige tegn p\u00e5 slidgigt i leddene er en reduktion i m\u00e6ngden af glykosaminoglykaner i bruskmatrix.<\/p>\n\n\n\n

Hvorvidt kosttilskud med glucosamin, chondroitin eller en kombination overhovedet har en virkning i forhold til at mindske symptomer p\u00e5 slidgigt har v\u00e6ret til diskussion gennem en l\u00e6ngere \u00e5rr\u00e6kke. Tidligere studier pegede i retning af at glucosamin havde en virkning, og et pr\u00e6parat som Revadol kunne s\u00e6lges som l\u00e6gemiddel med tilskud frem til 2011, hvorefter konklusionen blev \u00e6ndret til, at der ikke var en p\u00e5viselig klinisk virkning.<\/p>\n\n\n\n

Et af problemerne med at lave videnskabelige unders\u00f8gelser, som omfatter rapportering af opfattelse af smerte, er at det er en yderst subjektiv f\u00f8lelse. Derudover forekommer slidgigt i forskellig grad – ikke altid med en triviel sammenh\u00e6ng til de opfattede symptomer. Desuden er der typisk en v\u00e6sentlig lag<\/em>-tid f\u00f8r en eventuel virkning kommer til udtryk; ofte p\u00e5 3-6 m\u00e5neder. Et andet problem, opst\u00e5r n\u00e5r forskere \u00f8nsker at samle resultaterne fra flere videnskabelige studier i s\u00e5kaldte meta-analyser. Udover, at der kan v\u00e6re en forskellig tolkning af fx smerte-rapportering, har forskellige kliniske studier ofte anvendt varierende doser og forskellige pr\u00e6parattyper. Eksempelvis har glucosaminsulfat en bedre virkning end glucosaminhydrochlorid. N\u00e5r der s\u00e5 ikke er det vilde \u00f8konomiske incitament for at lave storstilede kliniske studier af stoffer, som ikke kan patenteres, g\u00e5r der et stykke tid f\u00f8r der er lavet fors\u00f8g nok til at kunne komme med en samlet vurdering.<\/p>\n\n\n\n

Det ser dog ud til at der i de senere \u00e5r er begyndt at komme tilstr\u00e6kkeligt med studier til, at der s\u00e5 sm\u00e5t kan laves fornuftige opsamlende meta-analyser. I langt de fleste unders\u00f8gelser er det kn\u00e6leddet, som er i fokus, og selvom det ikke kan konkluderes ud af fors\u00f8gene, er det n\u00e6rliggende at t\u00e6nke, at eventuelle effekter i et vist omfang kan ekstrapoleres til andre led.<\/p>\n\n\n\n

Et systematisk review og meta-analyse fra 2024 inkluderede 9 studier baseret p\u00e5 glucosaminsulfat og 13 studier med chondroitinsulfat, alle kontrollerede randomiserede kliniske fors\u00f8g (Rabade et al 2024<\/a>). Sammenlignet med placebo var ledspalten i kn\u00e6leddet signifikant st\u00f8rre hos de, som indtog glucosaminsulfat. En st\u00f8rre afstand mellem l\u00e5rbensknogle og skinnebensknogle i ledspalten er bedre, da det giver mindre tendens til at de to \u2018skurrer\u2019 mod hinanden. For studierne med chondroitinsulfat var der en betydelig forbedring i forhold til smerteopfattelse og bev\u00e6gelighed sammenlignet med placebo. Der kunne ikke drages en entydig konklusion p\u00e5 kombinations-studierne, formentlig fordi der kun var inkluderet tre.<\/p>\n\n\n\n

Under alle omst\u00e6ndigheder kan resultaterne tolkes som at pr\u00e6parater med glucosamin og chondroitin bestemt ikke er mirakelmidler, men for nogle kan de have en gavnlig effekt.<\/p>\n\n\n\n

Glucosamin i kombination med andre tilskud kan ogs\u00e5 have en effekt. En anden meta-analyse fra 2024 viste, at tilskud med omega-3 fedtsyrer kombineret med glucosamin havde en effektiv smertelindrende effekt hos personer med slidgigt i kn\u00e6et (Sumsuzzman et al 2024<\/a>). Det er n\u00e6rliggende at give den anti-inflammatoriske effekt af omega-3 en v\u00e6sentlig del af skylden for dette resultat. Der blev ogs\u00e5 testet andre kombinationer i denne meta-analyse. Desv\u00e6rre inkluderede forskerne en del fors\u00f8g baseret p\u00e5 pr\u00e6parater med det mindre effektive glucosaminhydrochlorid, hvilket g\u00f8r resultaterne mere tvetydige. Det kunne dog tyde p\u00e5, at endnu et stof er v\u00e6rd at se n\u00e6rmere p\u00e5: Methylsulfonylmethan (MSM). MSM bliver ind imellem ogs\u00e5 sat i forbindelse med lindring af symptomer p\u00e5 slidgigt. MSM bidrager med svovl, der indg\u00e5r mange af bruskens glykosaminoglykaner. MSMs rolle for dannelsen af glykosaminoglykaner er formentlig mindre hvis kosttilskuddet allerede indeholder svovl i form af chondroitinsulfat og\/eller glucosaminsulfat. MSM menes dog at bidrage yderligere til vedligeholdelse af brusken. Svovl indg\u00e5r ogs\u00e5 i svovlbindinger mellem de styrkegivende kollagenfibriller. MSM kan ogs\u00e5 have en h\u00e6mmende effekt p\u00e5 inflammatoriske cytokiner, der optr\u00e6der i v\u00e6vet i forbindelse med slidgigt.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sk\u00e5ret ind til benet: Glucosamin og chondroitin i sulfateret form kan have en terapeutisk effekt p\u00e5 slidgigt. Der er dog tale om en mild virkning, […]<\/a><\/p>\n<\/div>","protected":false},"author":1,"featured_media":4949,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2},"jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[27],"tags":[816,815,164,818,817,44],"class_list":["post-4939","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kosttilskud","tag-chondroitin","tag-gag","tag-glucosamin","tag-methylsulfonylmethan","tag-msm","tag-slidgigt"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/seniorfitness.blog\/wp-content\/uploads\/2025\/07\/glykosamin_chondroitin_AI-V2.png?fit=1024%2C1024&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p8lpEz-1hF","jetpack-related-posts":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/seniorfitness.blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4939","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/seniorfitness.blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/seniorfitness.blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/seniorfitness.blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/seniorfitness.blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=4939"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/seniorfitness.blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4939\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4950,"href":"https:\/\/seniorfitness.blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4939\/revisions\/4950"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/seniorfitness.blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/4949"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/seniorfitness.blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=4939"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/seniorfitness.blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=4939"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/seniorfitness.blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=4939"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}