Deltagerne kunne v\u00e6lge mellem forskellige transportm\u00e5der; a) passiv transport (bil\/andet motork\u00f8ret\u00f8j eller offentlig transport), b) gang, c) gang kombineret med motork\u00f8ret\u00f8j eller offentlig transport, d) cykling eller cykling kombineret med anden transport.<\/p>\n
Resultatet af studiet blev, at den gruppe, som havde svaret at de oftest havde cyklen som det foretrukne transportmiddel, havde en signifikant lavere risiko for at udvikle demens<\/strong>. Desuden havde de gennemsnitligt et mere veludviklet hippokampus-omr\u00e5de i hjernen.<\/p>\n Dette er m\u00e5ske ikke s\u00e5 overraskende, at fysisk aktivitet tilsyneladende kan l\u00e6gge en d\u00e6mper p\u00e5 risikoen for at udvikle demens. Tilsvarende var risikoen lavere for de som havde gang, som deres foretrukne form for transport, men kun hvis den var kombineret med anden form for transport (valgmulighed c). Rent faktisk var gang (valgmulighed b) associeret med en smule forh\u00f8jet risiko for at udvikle Alzheimers, sammenlignet med fortrinsvis at v\u00e6re inaktiv under transport (valgmulighed a).<\/p>\n Forskernes egen forklaring p\u00e5 dette er, at gang alene ikke er en tilstr\u00e6kkelig kognitiv udfordring, mens cykling og det at f\u00f8re bil kr\u00e6ver et st\u00f8rre motorisk engagement. Faktisk kunne forskerne afl\u00e6se fra de tilg\u00e6ngelige data, at ved underopdeling af gruppen for passiv transport havde de som selv k\u00f8rte tendens til lavere risiko for demens end de som benyttede offentlig transport. De undg\u00e5r dog en n\u00e6rmere diskussion af hvorfor de som kombinerer gang og anden transport s\u00e5 rent faktisk har en lavere risiko – hvorvidt det simpelt hen kan h\u00e6nges op p\u00e5 den del af personerne, der g\u00e5r og k\u00f8rer bil p\u00e5 bekostning af de, som g\u00e5r og tager offentlig transport.<\/p>\n Forskernes egen overordnede tolkning af data, er at det vil give mening at anbefale aktiviteter, der omfatter et vist niveau af\u00a0 kognitivt engagement, som cykling, for at hj\u00e6lpe med at s\u00e6nke risikoen for udvikling af demenssygdomme.<\/p>\n <\/p>\n Som sagt er der der en r\u00e6kke \u00e5benlyse formodninger i dette studie, der g\u00f8r at resultaterne skal tages med et gran salt. Blandt andet er det langt fra sikkert, at deltagerne har haft samme type prim\u00e6re transport i tiden f\u00f8r besvarelsen af sp\u00f8rgsm\u00e5lene, og ikke mindst om de har bevaret de samme vaner for aktivitet i \u00e5rene efter. Derudover er der ingen information omkring aktivitetsniveauet i de forskellige grupper, blot typen. Som resultaterne st\u00e5r nu, kunne det se ud til, at det ville kunne give bedre hjernehelbred at s\u00e6tte sig i sin bil frem for at g\u00e5. Forskerne refererer dog selv, at et m\u00e5lrettet program for gangaktiviteter kan have positive effekter p\u00e5 de kognitive evner, hvis man er i risikozonen for at udvikle demens. Og de kunne snildt have vendt deres blik mod en anden artikel<\/a> i s\u00f8stertidskriftet JAMA Neurology fra 2022, hvor b\u00e5de skridtantal og kadence kunne associeres til lavere risiko for demens.<\/p>\n Artiklen blev publiceret i JAMA Network Open i juni 2025: Active Travel Mode and Incident Dementia and Brain Structure<\/a>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/seniorfitness.blog\/wp-content\/uploads\/2025\/12\/transport-dementia.jpg?resize=453%2C328&ssl=1\"){kind=spacer}