{"id":655,"date":"2017-02-11T00:58:53","date_gmt":"2017-02-11T00:58:53","guid":{"rendered":"https:\/\/seniorfitness.blog\/?p=655"},"modified":"2017-02-11T14:50:41","modified_gmt":"2017-02-11T14:50:41","slug":"kram-undersoegelsen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/seniorfitness.blog\/?p=655","title":{"rendered":"KRAM-unders\u00f8gelsen"},"content":{"rendered":"

For nylig blev jeg inspireret til at kigge lidt i KRAM-rapporten, der blev udgivet tilbage i 2009. KRAM er en\u00a0sammentr\u00e6kning af Kost, Rygning, Alkohol og Motion, som er de elementer der blev kigget p\u00e5 i en af de hidtil st\u00f8rste unders\u00f8gelser af danskernes sundhed.<\/p>\n

Selve KRAM-unders\u00f8gelsen tog udgangspunkt i\u00a0information indsamlet i 13 kommuner i 2007-2008 fordelt over forskellige regioner, og byggede dels p\u00e5 en sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelse (med 76.484 voksne deltagere) og en helbredsunders\u00f8gelse (18.065 deltagere). I rapporten g\u00f8res opm\u00e6rksom p\u00e5 at de indsamlede data ikke n\u00f8dvendigvis er fuldst\u00e6ndig repr\u00e6sentative for befolkningen, hverken p\u00e5 kommunebasis eller p\u00e5 landsplan, baseret p\u00e5 de, som valgte at deltage. Her henvises til Sundheds- og Sygelighedsunders\u00f8gelsen<\/em> fra 2005 (SUSY-2005). P\u00e5 trods af disse forbehold giver tallene et interessant billede af sundhedstilstanden i\u00a0Danmark for 2007-2008, og her sm\u00e5 10 \u00e5r senere\u00a0kan det stadig give inspiration til, hvad det er som skal i fokus for at h\u00e6ve sundhedstilstanden. I bogen Sandheden om Sundhed<\/em> af Bente Klarlund Pedersen beskrives det, at der er store gevinster ved at efterleve de anbefalinger, som henholder sig til KRAM-faktorerne – helt op til 14 \u00e5r p\u00e5 livskontoen i forhold til hvis man lader st\u00e5 til.<\/p>\n

\u00c9n af de ting, som er interessante ved KRAM-rapporten er, at der er en del data tilg\u00e6ngelige for specifikke aldersgrupper – heriblandt 45-64 og 65+ grupperne. Disse oplysninger er ikke altid lige s\u00e5 tilg\u00e6ngelige i rapporten fra The Nordic Monitering System<\/em> <\/a>\u00a0(NORMON) – som til geng\u00e6ld har data fra 2014. Desuden blev sp\u00f8rgeskemaerne i KRAM-unders\u00f8gelsen suppleret af m\u00e5linger for bl.a. fedtprocent, taljem\u00e5l, blodtryk, kondital og knogledensitet.<\/p>\n

Nedenfor har jeg udvalgt nogle af de data, som jeg fandt interessante inden for de forskellige dele af KRAM.<\/p>\n

Kost<\/h3>\n

Det st\u00e5r klart, at kosten spiller en stor rolle for befolkningens sundhedstilstand, og uhensigtsm\u00e6ssige kostvaner kan tilskrives udviklingen af en r\u00e6kke s\u00e5kaldte livsstilssygdomme, heriblandt type 2 diabetes, hjertekarsygdomme, kr\u00e6ft og skelet- og muskellidelser. Overv\u00e6gt er knyttet til \u00f8get risiko for flere af de n\u00e6vnte livsstilssygdomme. I KRAM-unders\u00f8gelsen blev der bl.a. lagt v\u00e6gt p\u00e5 Ern\u00e6ringsr\u00e5dets\u00a0\u00a08 kostr\u00e5d fra 2005:<\/p>\n

    \n
  1. Spis frugt og gr\u00f8nt – 6 om dagen<\/li>\n
  2. Spis fisk og fiskep\u00e5l\u00e6g – flere gange om ugen<\/li>\n
  3. Spis kartofler, ris eller pasta og groft br\u00f8d – hver dag<\/li>\n
  4. Spar p\u00e5 sukker – is\u00e6r fra sodavand, slik og kager<\/li>\n
  5. Spis mindre fedt – is\u00e6r fra mejeriprodukter og k\u00f8d<\/li>\n
  6. Spis varieret – og bevar normalv\u00e6gten<\/li>\n
  7. Sluk t\u00f8rsten i vand<\/li>\n
  8. V\u00e6r fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen<\/li>\n<\/ol>\n

    Det gennemsnitlige energiindtag for personer i unders\u00f8gelsen l\u00e5 p\u00e5 9.300 kJ\/dag (2.200 kcal\/dag) fordelt p\u00e5 52% kulhydrat (6% fra tilsat sukker), 17% protein og 32% fedt (12% fra m\u00e6ttet fedt).<\/p>\n

    I tabellen nedenfor kan det ses, at omkring 70% m\u00e6nd 45-64 & 65+ \u00e5r\u00a0f\u00e5r >30% energit fra fedt gennem kosten, mens tallet er noget lavere for kvinder – omkring 60% for begge aldersgrupper. Forskellige kosttrends har sat sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved n\u00f8dvendigheden i at sk\u00e6re p\u00e5 fedtet, hvis sukkerindtaget begr\u00e6nses. Men ud fra de g\u00e6ldende kostr\u00e5d har er det de to \u00e6ldste aldersgrupper, der stikker mest frem i forhold til for h\u00f8jt indtag af fedt. Det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende for indtag af m\u00e6ttet fedt (ikke medtaget i nedenst\u00e5ende figur). Her ligger m\u00e6ndene ogs\u00e5 v\u00e6sentligt h\u00f8jere end kvinderne (85-87% vs 75-78%\u00a0indtager >10% m\u00e6ttet fedt ud af det samlede energiindtag). De senere \u00e5r er der kommet mere fokus p\u00e5 indtag af sukker som forklaringen p\u00e5 stigningen i antallet af overv\u00e6gtige, og associerede lidelser. Her er det interessant at se, at b\u00e5de for m\u00e6nd og kvinder >45 \u00e5r er andelen af personer, der\u00a0f\u00e5r >10% af deres energiindtag fra tilsat sukker v\u00e6sentligt lavere end for de yngre aldersgrupper (omkring 9-10% vs 16-19%). Set i forhold til at >45 \u00e5r grupperne bidrager v\u00e6sentligt til andelen af overv\u00e6gtige, er det tilsyneladende ikke den s\u00f8de tand, der er den st\u00f8rste synder.<\/p>\n

    \"\"<\/p>\n

    Tidligere kampagner, der har pl\u00e6deret for st\u00f8rre indtag af frugt og gr\u00f8nt har ikke\u00a0gjort lige stort indtryk p\u00e5 alle. Samlet set er det hovedparten af alle m\u00e6nd, der ikke spiser frugt hver dag. De \u00e6ldre aldersklasser er lidt bedre med end de helt unge (65-67% vs 78% der ikke spiser frugt hver dag). Kvinderne er bedre til at huske at indtage frugt, her er det blot 37-42% af 45+ \u00e5rige, der ikke spiser frugt. Igen er de helt unge d\u00e5rligere til at huske frugten, mindre end 50% spiser frugt hver dag. Det skal dog tilf\u00f8jes, at der hverken er taget h\u00f8jde for hvor meget frugt der indtages, og\u00a0hvorvidt den manglende frugt eventuelt kompenseres med indtag af gr\u00f8ntsager.<\/p>\n

    Indtag af fisk tilskrives sundhedsfremmende effekter,\u00a0ikke mindst p\u00e5 baggrund af indholdet af omega-3-fedtsyrer i fede fisk. Som det ses af tabellen\u00a0er det\u00a065+ grupperne b\u00e5de for m\u00e6nd og kvinder, som er bedst til at f\u00e5 fisk p\u00e5 menuen til aftensmad (63%-68% f\u00e5r fisk til aftensmad mindst 1 gang ugentligt). De yngre aldersgrupper, inklusive de 45-64 \u00e5rige halter noget efter. Desv\u00e6rre tager unders\u00f8gelsen ikke h\u00f8jde for at\u00a0nogle m\u00e5ske v\u00e6lger at spise fisk til frokost; en gang makrel p\u00e5 br\u00f8d vil s\u00e5ledes ikke figurere i data. S\u00e5 det er muligt, at fiskeindtaget er v\u00e6sentligt underestimeret.<\/p>\n

    Bortset fra indtagelse af fordeling af fedt i kosten fremst\u00e5r 45+ aldersgrupperne generelt med bedre kostvaner end de yngre grupper (ifht. sukker, frugt & fisk) – og kvinderne er sundere end m\u00e6ndene.<\/p>\n

    Rygning<\/h3>\n

    Rygning er en uomtvistelig livsforkortende last. Rygning giver en kraftig for\u00f8gelse i risikoen for ikke blot at udvikle luftvejssygdomme som kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og lungekr\u00e6ft, men ogs\u00e5 andre lidelser som hjertekarsygdom og flere andre kr\u00e6ftformer.<\/p>\n

    \"\"<\/p>\n

    B\u00e5de for\u00a0m\u00e6nd og kvinder\u00a0ligger den h\u00f8jeste andel af rygere blandt de\u00a025-64 \u00e5rige (Figur 2). Gruppen med den laveste andel af rygere overhovedet er 65+ kvinder. \u00a0For\u00a0begge k\u00f8n er andelen af storrygere (>14 cigaretter om dagen) ogs\u00e5 st\u00f8rst blandt de 25-64-\u00e5rige (10% for m\u00e6nd og 8.5-9% for kvinder). B\u00e5de for rygning generelt og for storrygere g\u00e6lder det, at andelen af rygere falder med l\u00e6ngden af uddannelse (ses ikke af figuren).<\/p>\n

    Den nogenlunde ensartede fordeling (m\u00e6nd: gennemsnit 15.5%, fordeling 13-17.5%; kvinder: gennemsnit 14.5%, fordeling 10-16%) blandt aldersgrupperne peger ikke p\u00e5, at de n\u00e6ste generationer af seniorer f\u00e5r f\u00e6rre rygere, medmindre\u00a0tilbud om rygestop pludselig bliver mere attraktive, eller at det bliver mindre moderne at ryge. Det skal n\u00e6vnes, at SUSY-2005 unders\u00f8gelsen n\u00e5ede frem til 29.5% daglige rygere mod gennemsnitligt 15.1% i KRAM-unders\u00f8gelsen. 2014-data fra NORMO unders\u00f8gelsen angiver, at omkring 22.5% m\u00e6nd og 20% kvinder ryger dagligt. Det vil sige at det umiddelbart er lidt sv\u00e6rt at overskue, hvordan udviklingen i rygning egentlig forl\u00f8ber.<\/p>\n

    If\u00f8lge Sandheden om Sundhed<\/em> er der ellers m\u00e6rkbare statistiske effekter af et rygestop. Afl\u00e6st alene p\u00e5 levetiden svarer det til:<\/p>\n