{"id":850,"date":"2017-03-15T01:58:24","date_gmt":"2017-03-15T01:58:24","guid":{"rendered":"https:\/\/seniorfitness.blog\/?p=850"},"modified":"2017-03-16T22:21:20","modified_gmt":"2017-03-16T22:21:20","slug":"q-a-oedelaegger-man-sine-knae-ved-at-loebe","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/seniorfitness.blog\/?p=850","title":{"rendered":"Q & A: \u00d8del\u00e6gger man sine kn\u00e6 ved at l\u00f8be?"},"content":{"rendered":"

Den amerikanske l\u00e6ge Kenneth Cooper var manden, der introducerede begrebet aerobics<\/em>, og fandt p\u00e5 Cooper testen (l\u00f8b s\u00e5 langt du kan p\u00e5 12 minutter), som stadig bruges den dag i dag. Da bestselleren Aerobics<\/em> udkom i 1968 indf\u00f8rte Cooper et pointsystem for at s\u00e6tte tal p\u00e5 effektiviteten af forskellige typer tr\u00e6ning – og her scorede jogging og l\u00f8b som noget af det bedste. Cooper var helt klart med til at grundl\u00e6gge den l\u00f8bekultur, som sidenhen er blevet mere popul\u00e6r end nogensinde.<\/p>\n

Andre stemmer er dog langt fra enige i, at l\u00f8b er blandt de bedste motionsformer. Eksempelvis har forfatterne bag styrketr\u00e6ningsbogen Body By Science<\/em> (John Little og\u00a0Doug McGuff) ikke mange positive ord til overs for Cooper: “I fremtiden vil han frem for at v\u00e6re kendt som ‘manden der reddede amerikanernes hjerter’, blive husket som ‘manden, der \u00f8delagde amerikanernes kn\u00e6’.” Andre styrketr\u00e6ningsproponenter stemmer i; eksempelvis\u00a0Frederick Hahn\u00a0i The Slow Burn Fitness Revolution<\/em>:\u00a0“Selv hvis de ikke f\u00e5r andre skader ender l\u00f8bere med at f\u00e5 d\u00e5rlige kn\u00e6, beskadigede hofter og svag ryg – alt sammen skader,\u00a0der opst\u00e5r ved den\u00a0p\u00e5virkning som kroppen\u00a0uds\u00e6ttes for\u00a0n\u00e5r du l\u00f8ber.”\u00a0Som var det en fastnaglet konklusion\u00a0er der ingen af de ovenn\u00e6vnte forfattere, som gjorde sig den ulejlighed at underbygge deres udsagn og dokumentere, at l\u00f8betr\u00e6ning fremmer udviklingen af slidgigt i kn\u00e6.<\/p>\n

Jagten p\u00e5 et svar<\/h3>\n

Faktisk er det ikke trivielt at\u00a0finde frem til\u00a0den konklusion, at l\u00f8bere\u00a0har st\u00f8rre tendens til at udvikle slidgigt. Der findes videnskabelige studier, som\u00a0har rapporteret en \u00f8get risiko for at udvikle slidgigt i kn\u00e6 og hofter, men en del af disse omfatter studier omfattende eliteatleter eller l\u00f8bere med h\u00f8jvolumen tr\u00e6ning (1, 2, 3). Et af studierne inkluderede data fra over 16.000 deltagere med en gennemsnitlig opf\u00f8lgningstid p\u00e5 10 \u00e5r.\u00a0Dataindsamlingen foregik dog ved selvrapportering, da det var praktisk umuligt at foretage radiologiske unders\u00f8gelser af s\u00e5 mange personer (3).\u00a0Hvor der var en signifikant sammenh\u00e6ng mellem et h\u00f8jt tr\u00e6ningsniveau og slidgigt hos yngre m\u00e6nd s\u00e5s det ikke hos kvinder eller \u00e6ldre m\u00e6nd, hvilket g\u00f8r en endelig konklusion lidt vanskelig.\u00a0Det skal nok\u00a0tages til indt\u00e6gt, at en del studier lider af designm\u00e6ssige svagheder\u00a0bl.a. ved at kunne v\u00e6re biased<\/em> mod, at de sundeste personer befinder sig i ‘l\u00f8begruppen’ eller at kun f\u00e5 personer indg\u00e5r i studiet.\u00a0Der er dog masser af unders\u00f8gelser, der ikke kan konkludere, at l\u00f8betr\u00e6ning, endda langdistancel\u00f8b, \u00f8ger\u00a0risikoen for slidgigt i kn\u00e6 og hofter sammenlignet med inaktive personer (4,\u00a05, 6,\u00a07, 8, 9, reviews: 10, 11, 12<\/span>)\u00a0. Et studie viste endda, at atleter, som havde v\u00e6gttr\u00e6net havde st\u00f8rre tendens til at udvikle slidgigt end l\u00f8bere (13). En ting, der skal holdes in mente er dog, at akutte kn\u00e6skader kan lede til \u00f8get risiko for at udvikle slidgigt senere i livet (14, 15).<\/p>\n

Opsummering<\/h3>\n