Overgangsalderen, ogs\u00e5 kaldet menopausen eller klimakteriet, betegner den periode hvor kvinden holder op med at menstruere, og alts\u00e5 ikke l\u00e6ngere er i stand til at blive gravid. I den forbindelse opst\u00e5r der v\u00e6sentlige hormonelle \u00e6ndringer,\u00a0som kan manifestere sig ved forskellige symptomer, ind til der atter opst\u00e5r en balance i kroppen. Den nedsatte hormonproduktion leder til flere permanente \u00e6ndringer i kroppens fysiologi.<\/p>\n
Kvinder i den f\u00f8dedygtige alder genneml\u00f8ber gentagne menstruationsperioder, hvorunder k\u00f8nsorganerne underg\u00e5r cykliske forandringer baseret p\u00e5 hormonelle p\u00e5virkninger. En periode varer gennemsnitligt 28 dage og 1. dag defineres som den dag, hvor menstruationsbl\u00f8dningen starter. De f\u00f8rste 14 dage i perioden betegnes for den follikul\u00e6re fase (opdelt i menses og proliferationsfasen), og de sidste 14 dage for den luteale fase (sekretionsfasen). Midt i perioden forekommer \u00e6gl\u00f8sningen (ovulation).\u00a0 I tilf\u00e6lde af at menstruationsperioden er l\u00e6ngere eller kortere end 28 dage er det stort set altid den follikul\u00e6re fase, der varierer, mens den luteale fase er konstant. Follikel stimulerende hormon (FSH) produceres i hypofysen og stimulerer v\u00e6ksten af \u00e6gbl\u00e6rerne (folliklerne). I l\u00f8bet af den follikul\u00e6re fase stiger m\u00e6ngden af hormonet \u00f8strogen gradvist, dannet fra \u00e6ggestokkens (ovariets) follikler, hvilket medf\u00f8rer, at menses stopper og livmoderens indre slimhinde (endometriet) fortykkes. \u00d8strogen-niveauet topper kort f\u00f8r afslutningen af den follikul\u00e6re fase, hvorefter det falder kraftigt. Niveauet stiger dog atter en smule mod midten af den luteale fase. Midt i cyklus, stimuleret af luteiniserende hormon (LH) fra hypothalamus, afgives en \u00e6gcelle fra en af folliklerne. Den resterende del af folliklen \u00e6ndrer sig til et gult legeme (corpus luteum), der begynder at producere hormonet progesteron, hvis niveau topper i midten af den luteale fase. Under p\u00e5virkning af progesteron \u00e6ndrer livmoderens slimhinde sig s\u00e5 den er klar til at modtage et befrugtet \u00e6g (implantering eller nidation). Hvis dette ikke sker vil det gule legeme henfalde, og niveauerne af \u00f8strogen og progesteron falder mod periodens slutning – og menstruation p\u00e5begyndes n\u00e5r livmoderen afgiver dele af sin slimhinde. Disse cykliske variationer i niveauet af hormoner genneml\u00f8bes s\u00e5ledes for hver periode frem til overgangsalderen, medmindre andre p\u00e5virkninger ‘forstyrrer’ systemet – f.eks. graviditet, indtagelse af p-piller eller ved visse sygdomme.<\/p>\n
Ved indledningen til overgangsalderen bliver menstruationerne uregelm\u00e6ssige da lageret af \u00e6g i \u00e6ggestokkene er ved at v\u00e6re opbrugt. Menopausen defineres typisk som det tidspunkt, hvor det er et \u00e5r siden\u00a0sidste menstruation.\u00a0Gennemsnitligt n\u00e5r danske kvinder overgangsalderen omkring deres 51. leve\u00e5r, men kan under normale omst\u00e6ndigheder variere fra 45\u00a0til 55 \u00e5rs alderen. Optr\u00e6der overgangsalderen inden kvinden er fyldt 40 betegnes det for pr\u00e6matur overgangsalder.<\/p>\n
N\u00e5r kvinden l\u00f8bet t\u00f8r for sit lager af \u00e6g vil hun oph\u00f8re med at f\u00e5 \u00e6gl\u00f8sning, hvilket leder til at f\u00f8rst progesteron, og herefter \u00f8strogen ikke l\u00e6ngere stiger efter det ovenn\u00e6vnte karakteristiske cykliske m\u00f8nster. Dette drastiske fald i hormonproduktionen har indvirkning p\u00e5 flere af de af kroppens v\u00e6v og organer, der hidtil har v\u00e6ret under deres indflydelse, s\u00e6rligt af \u00f8strogen.<\/p>\n
Denne \u00e6ndring kan manifestere sig ved en r\u00e6kke symptomer, heriblandt:<\/p>\n
En del af symptomerne er midlertidige, ind til kroppen genfinder en\u00a0hormonel balance, om end perioden kan str\u00e6kke sig over flere \u00e5r. Nogle af symptomerne vil v\u00e6re direkte effekter af det dalende hormon-niveau, mens andre kan v\u00e6re afledt af disse effekter. For nogle er symptomerne meget milde, og for andre\u00a0er der st\u00f8rre gener forbundet med perioden.<\/p>\n
Da niveauet af \u00f8strogen permanent er lavt efter overgangsalderen, vil\u00a0nogle af symptomerne v\u00e6re tegn p\u00e5 varige\u00a0fysiologiske \u00e6ndringer, der kan udvikle sig med stigende alder.<\/p>\n
En del kvinder finder at de har f\u00e6rre gener i forbindelse med overgangsalderen, hvis de spiser sundt og motionerer regelm\u00e6ssigt. Dette\u00a0mindsker desuden risikoen for at udvikle af nogle af de komplikationer, der kan opst\u00e5 i k\u00f8lvandet p\u00e5 den nedsatte \u00f8strogen-produktion. Nogle fors\u00f8ger sig ogs\u00e5 med f\u00f8devarer eller naturpr\u00e6parater, der er rige p\u00e5 plante\u00f8strogener fra soja, h\u00f8rfr\u00f8 eller r\u00f8dkl\u00f8ver. Der er dog ikke videnskabelig evidens for at berige sin kost med dette giver f\u00e6rre hedeture.<\/p>\n
Den mest effektive behandling af gener i forbindelse med overgangsalderen er hormonel behandling. Hvis generne er koncentreret omkring udt\u00f8rrede slimhinder, bl\u00e6rebet\u00e6ndelse eller inkontinens kan\u00a0det afgr\u00e6nses til en lokal behandling.\u00a0For mere spredte symptomer kan der gives en generel behandling. Det vil typisk foreg\u00e5 som en kombinationsbehandling med \u00f8strogen og gestagen (svarer til progesteron). Her anbefaler L\u00e6gemiddelstyrelsen at behandlingen forl\u00f8ber s\u00e5 kort tid som muligt med s\u00e5 lav dosis som muligt, da der kan v\u00e6re visse bivirkninger og risici forbundet med indtagelse af hormoner.<\/p>\n
Som n\u00e6vnt er en del af de symptomer, som opleves ved overgangsalderen tegn p\u00e5 permanente fysiologiske forandringer, som f\u00f8lge af det reducerede \u00f8strogen-niveau. Smerter ved samleje, bl\u00f8dningsforstyrrelser og inkontinens skyldes, at slimhinderne mange steder bliver tyndere, og kan udt\u00f8rre. P\u00e5 l\u00e6ngere sigt leder det nedsatte niveau af \u00f8strogen til en stigning risikoen for at udvikle diabetes, hjerte-karsygdomme og knoglesk\u00f8rhed (osteoporose).\u00a0Kort efter\u00a0\u00f8strogen-nedgangen ved overgangsalderen \u00f8ges kvinders risiko for at udvikle hjerte-karsygdomme til samme niveau som for m\u00e6nd. For knoglernes vedkommende accelereres tabet af knoglemasse som f\u00f8lge af det faldende \u00f8strogen-niveau,\u00a0og hvis man er udsat kan det udvikle sig til decideret knoglesk\u00f8rhed.<\/p>\n
<\/p>\n
Kilder:<\/p>\n
Human Fysiologi – en grundbog. J\u00f8rgen Warberg, Polyteknisk Forlag, 5. udgave, 2009<\/p>\n
Hvad er overgangsalder?<\/a> Christine Felding. Netdoktor.dk, 6.6.2013<\/p>\n Symptomer og gener i overgangsalderen.<\/a> Christine Felding. Netdoktor.dk, 6.6.2013<\/p>\n