Det er en artikel i Politiken, der for alvor har fået nyhedsmedierne op på dupperne omkring en tankevækkende konklusion på et nyt dansk studie.
Det er en artikel, der for nylig er udkommet i Journal of American Academy of Dermatology, som peger på, at der er op til syv gange forhøjet risiko for at udvikle en bestemt type hudkræft, hvis man over en længere periode indtager hydrochlorthiazid, der er indeholdt i blodtrykssænkende medicin.
Der konstateres omkring 2500 nye tilfælde af en type hudkræft kaldet pladecellekræft i årligt i Danmark, og det vurderes at op mod 1/10 af disse tilfælde kan tilskrives brugen af medicin med hydrochlorthiazid. I nabolaget af 250.000 danskere indtager dagligt medicin med hydrochlorthiazid i kombinationspræparater.
Inden panikken breder sig er der nogle ting, som er værd at overveje:
- Risikoen er først forhøjet efter længere tids brug.
- På trods af påvisningen væsentlig forhøjet risiko for at udvikle pladecellekræft (op til 7 gange højere) er den relative risiko stadig lav. Der er tale om en årlig incidens på 250 tilfælde, der i undersøgelsen kan tilskrives brug af hydrochlorthiazid for gruppen af 250.000 brugere. Det er 1 ud af 1000.
- Pladecellekræft er en type hudkræft, hvor prognosen er god. Næsten alle, der får diagnosticeret denne type kræft bliver helbredt.
- Risikoen for at udvikle hudkræft hænger generelt sammen med eksponering for solen. Hydrochlorthiazid øger hudens lysfølsomed, og påpasseliged i solen vil kunne reducere effekten af stoffets uheldige bivirkning.
- Helbredsrisikoen ved at undlade at tage blodtrykssænkende medicin kan være væsentlig større end den utilsigtede bivirkning i forhold til kræftrisiko.
Når det så er sagt, så er det godt med studier af denne karakter, der kan påvise potentielle kedelige bivirkninger ved hyppigt anvendt medicin.
Om konsekvensen skal være at patienter, der tager hydrochlorthiazol fremover skal anbefales alternative præparater, eller blot være mere varsomme i forhold til at udsætte sig for solens stråler – er forhåbentlig noget, som bliver afklaret nu da der er opmærksomhed på problemet.
Leave a Reply