Jeg kan efterhånden selv godt mærke, at når man runder en vis alder, så giver kroppen lidt oftere udtryk for at den har været i gang i mere end et halvt århundrede. Det er også baggrunden for at jeg fik lavet en aftale med min praktiserende læge om at få lavet et årligt servicetjek, som kan hjælpe med at fange hvis der er helbredsparametre, som rykker sig væk fra de “grønne felter” (alt ok) så man kan forsøge at sætte ind inden de bliver “røde” (kritisk tilstand). Det er naturligvis ikke alt, der bliver fanget ved et årligt helbredstjek hos lægen, og der kan naturligvis også opstå ting, som ikke bør udskydes til den ene gang om året.
Forstyrrelser i hjerterytmen
For måske 1½ års tid siden valgte jeg at tage kontakt til min læge pga. lidt diffuse symptomer omkring min hjerterytme. Det bedste måde jeg kunne beskrive det var, at det ind imellem føltes som om at jeg tydeligt kunne mærke mit hjerte banke, ikke nødvendigvis hurtigt, men snarere hårdt. Og det var i hvile vel at mærke. Det er noget jeg ikke har bemærket tidligere. Efter tjek af blodtrykket fik jeg målt min hjerteaktivitet hos lægen vha. elektrokardiografi. Ved hjælp af elektroder, som placeres en række steder rundt på kroppen kan et EKG-apparat måle de elektriske impulser, der sendes gennem hjertet når det slår. Målingen viste intet uregelmæssigt. Så jeg blev sendt hjem med beskeden om at mit hjerte fungerede normalt, men at jeg måtte vende tilbage, hvis jeg blev ved med at opleve noget som føltes ‘forkert’. Det skal siges, at jeg nok ikke var helt fri for at føle mig som en hypokonder, men samtidig havde jeg det også godt med at få konstateret, at det ikke virkede som om at mit hjerte var ved at stå af.
Hvis vi spoler frem til en måneds tid efter mit første årlige helbredstjek, begyndte jeg atter at mærke nogle uregelmæssigheder i brystet. Denne gang var det mere markant, og relativt ofte. Jeg lagde mest mærke til det når jeg var relativt afslappet, fx når jeg sad i toget eller forsøgte at falde i søvn. Det føltes som om mit hjerte slog ekstra hårdt en gang imellem, hvilket kunne give en uro eller et ubehag i hele kroppen.
Hjerteflimmer eller ekstraslag?
Hjertet kan opfattes at være en smule autonomt i den forstand, at det af sig selv starter en impuls, der leder til at det trækker sig sammen. Den elektriske impuls startes i sinusknuden ved et af hjertets fire kamre, højre forkammer. Signalet forplanter sig herefter til begge forkamre (atrier) og til AV-knuden hvorfra signalet med en lille forsinkelse føres til hjertekamrene (ventrikler). Den lille forsinkelse tillader, at blod kan pumpes fra forkamrene til de to hjertekamre inden disse pumper blodet videre ud i kroppen – højre hjertekammer pumper blod til lungekredsløbet mens venstre hjertekammer sender blodet ud til resten af kroppen.
Hvis der opstår fejl i den elektriske impulsledening gennem hjertet vil det kunne opleves som hjerterytmeforstyrrelser (arytmi). Groft sagt kan forstyrrelser i hjerterytmen inddeles i ekstraslag, hurtig hjerterytme (takykardi) og langsom hjerterytme (bradykardi). Ekstraslag kaldes også for ekstrasystoler (systole er den fase, hvor hjertet trækker sig sammen), mens hurtig hjerterytme (som følge af arytmi) kan bl.a. skyldes atrieflimren (hjerteflimmer), eller hurtig puls fra hjertekamrene (ventrikulær takykardi). Hvor ekstrasystoler i langt de fleste tilfælde er uskadelige kan følgevirkninger af ubehandlet atriekammerflimren og ventriklær takykardi være alvorlige.
Under alle omstændigheder er det en rigtig god idé at få afklaret hvilken type arytmi der er tale om.
For mit vedkommende overvejede jeg om det kunne være atrieflimren eller ekstrasystoler, som jeg oplevede. Atrieflimren kan være periodisk (paroksystisk) og i de tilfælde kan det være lidt svært at sige om det er det ene eller det andet når ‘anfaldet’ er forbigående. Jeg var netop begyndt at løbetræne igen, og syntes at det var lidt hårdere end normalt. Det fornuftbetonede ræsonnement var, at jeg nok lige skulle have lov til at løbe mig i form igen, men nogle af tankerne kredsede nok et andet symptom på atrieflimren: reduceret fysisk kapacitet og øget tendens til åndenød ved fysisk aktivitet.
Hjemme-diagnosticering med et EKG-apparat
Op til en ferie, hvor jeg samtidig havde særligt travlt på arbejde, begyndte jeg at opleve denne hjertebanken ganske hyppigt. Jeg skulle nok have ringet for at få en akut tid hos lægen, men jeg havde i baghovedet, at ved sidste besøg, var jeg gået derfra med følelsen af at det var noget jeg indbildte mig. Derudover var der nogle praktiske forhindringer, der gjorde, at det ville blive ret besværligt at komme til en fysisk konsultation. Derfor valgte jeg at bestille et EKG-apparat på nettet hos en forhandler, der reklamerede med hurtig levering.
EKG-apparatet ankom med posten tidsnok til at jeg havde hele ferien til at teste det. Det smarte var at jeg nu kunne måle min hjerterytme på de tidspunkter og situationer, der passede bedst. Og det kunne bruges ‘håndholdt’ til improviserede målinger i 30 eller 60 sekunder af gangen, eller mere planlagt med ledningsførte elektroder over 5 minutter.
Der skulle ikke mange forsøg til før jeg fangede min hjertearytmi i aktion. Målingen røg videre til den medfølgende app på mobilen, og efter en software-analyse fik jeg en melding om at mit elektrokardiogram indeholdt eksempler på premature ventricular contraction (PVC) eller ekstrasystoler.
Da jeg ikke har forudgående erfaring i at tyde elektrokardiogrammer skulle det naturligvis ikke afholde mig fra et lægebesøg.
Diagnosen hos lægen
Efter ferien tog jeg kontakt til mit lægehus, og en læge sørgede for at booke en akuttid, hvilket understreger at arytmier bestemt skal tages alvorligt.
Lige inden min lægekonsultation fik jeg målt et elektrokardiogram hos sygeplejersken. Hun placere en masse elektroder (10 vistnok) rundt omkring på min krop. Lidt overraskende tog selve målingen ikke meget længere end tiden hun var om at sætte elektroder på og fjerne dem igen. Det var også en akuttid, jeg havde fået, presset ind mellem andres. De 1-2 minutter jeg blev målt var der ingen arytmi at se.
Derfor kunne jeg med en vis tilfredshed tage mit apparat og mine egne målinger frem og vise dem under konsultationen med lægen. Lægen kunne ud af kardiogrammerne også konstatere at jeg ind imellem har ekstrasystoler. Og hun kunne berolige mig med at selvom de ind imellem kan føles ubehagelige, kunne jeg opfatte det som en ufarlig tilstand.
En lille besked jeg kunne tage med mig hjem er at en forøgelse af hyppigheden af ekstrasystoler kan hænge sammen med øget stress. Og kronisk stress er en tilstand, som over tid kan presse sundhedstilstanden fra grøn, over gul og orange og helt over i det røde felt.
Så mit hjerte har nok forsøgt at fortælle mig noget.
Det er en væsentlig take-home message!
Leave a Reply