I forlængelse af, at jeg skrev et indlæg omkring et videnskabeligt studie, der undersøgte kostens betydning for fremtidig risiko for at udvikle demens faldt jeg over en anden undersøgelse; nogle forskere havde kigget på om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og risikoen for demens.
Også dette studie benyttede sig af data, som er en del af en større befolkningsundersøgelse. Denne gang er det data fra UK Biobank med oplysninger indsamlet i perioden 2006 og 2010, og registerdata i forhold til udvikling af forskellige demenssygdomme, inklusive Alzheimers, pr. 2024.
Baggrunden for denne registerundersøgelse afslører denne type studiers svagheder, men samtidig kan det alligevel give et fingerpeg om stastistiske sammenhænge, ikke mindst pga. det høje antal deltagere, som bidrog med data: næsten 480.000 personer.
Forskerne forholdt sig til et enkelt spørgsmål, som deltagerne havde svaret på i forbindelse med inklusionen i studiet: “In the last 4 weeks, which forms of transport have you used most often to get about (not including any journeys to and from work)?”
Deltagerne kunne vælge mellem forskellige transportmåder; a) passiv transport (bil/andet motorkøretøj eller offentlig transport), b) gang, c) gang kombineret med motorkøretøj eller offentlig transport, d) cykling eller cykling kombineret med anden transport.
Resultatet af studiet blev, at den gruppe, som havde svaret at de oftest havde cyklen som det foretrukne transportmiddel, havde en signifikant lavere risiko for at udvikle demens. Desuden havde de gennemsnitligt et mere veludviklet hippokampus-område i hjernen.
Dette er måske ikke så overraskende, at fysisk aktivitet tilsyneladende kan lægge en dæmper på risikoen for at udvikle demens. Tilsvarende var risikoen lavere for de som havde gang, som deres foretrukne form for transport, men kun hvis den var kombineret med anden form for transport (valgmulighed c). Rent faktisk var gang (valgmulighed b) associeret med en smule forhøjet risiko for at udvikle Alzheimers, sammenlignet med fortrinsvis at være inaktiv under transport (valgmulighed a).
Forskernes egen forklaring på dette er, at gang alene ikke er en tilstrækkelig kognitiv udfordring, mens cykling og det at føre bil kræver et større motorisk engagement. Faktisk kunne forskerne aflæse fra de tilgængelige data, at ved underopdeling af gruppen for passiv transport havde de som selv kørte tendens til lavere risiko for demens end de som benyttede offentlig transport. De undgår dog en nærmere diskussion af hvorfor de som kombinerer gang og anden transport så rent faktisk har en lavere risiko – hvorvidt det simpelt hen kan hænges op på den del af personerne, der går og kører bil på bekostning af de, som går og tager offentlig transport.
Forskernes egen overordnede tolkning af data, er at det vil give mening at anbefale aktiviteter, der omfatter et vist niveau af kognitivt engagement, som cykling, for at hjælpe med at sænke risikoen for udvikling af demenssygdomme.
Som sagt er der der en række åbenlyse formodninger i dette studie, der gør at resultaterne skal tages med et gran salt. Blandt andet er det langt fra sikkert, at deltagerne har haft samme type primære transport i tiden før besvarelsen af spørgsmålene, og ikke mindst om de har bevaret de samme vaner for aktivitet i årene efter. Derudover er der ingen information omkring aktivitetsniveauet i de forskellige grupper, blot typen. Som resultaterne står nu, kunne det se ud til, at det ville kunne give bedre hjernehelbred at sætte sig i sin bil frem for at gå. Forskerne refererer dog selv, at et målrettet program for gangaktiviteter kan have positive effekter på de kognitive evner, hvis man er i risikozonen for at udvikle demens. Og de kunne snildt have vendt deres blik mod en anden artikel i søstertidskriftet JAMA Neurology fra 2022, hvor både skridtantal og kadence kunne associeres til lavere risiko for demens.
Artiklen blev publiceret i JAMA Network Open i juni 2025: Active Travel Mode and Incident Dementia and Brain Structure.
Leave a Reply