For ikke så længe siden faldt jeg over en videnskabelig artikel, et såkaldt systematisk review, hvor forfatterne havde besluttet sig for at gennemgå den tilgængelige videnskabelige litteratur for om traditionelle urter kan have indflydelse på mænds niveau af testosteron.
Argumentet for at kigge nærmere på dette er at som mænd bliver ældre så falder deres testosteron-niveau, og i nogle tilfælde så meget, at det klinisk kan opfattes som hypogonadisme. Hypogonadisme kan på sigt øge risikoen for sygdom og død.
Forfatterne til artiklen Examining the Effects of Herbs on Testosterone Concentrations in Men: A systematic Review fandt 32 videnskabelige artikler fra perioden 2001 og 2019, som de valgte at medtage under de valgte kriterier. På forhånd er der nogle åbenlyse udfordringer, der gør at deres konklusioner ikke vil kunne fremstå som absolut nagelfaste: Studierne har generelt relativt få deltagere, hvilket gør den statistiske sikkerhed mindre, doser og præparationer er ofte forskellige fra studie til studie – og halvdelen af studierne blev udført på yngre personer, hvilket ikke nødvendigvis gør at resultaterne kan ekstrapoleres til mere seniore mænd.
Det hindrede dog ikke forskerne i at kaste sig over den tilgængelige litteratur for ikke mindre end 12 urter, hvor jeg må indrømme, at for de fleste havde jeg end ikke hørt om dem før:
- Panax ginseng (Asiatisk ginseng)
- Fenugreek (Almindelig bukkehorn, Trigonella foenum-graecum)
- Ashwagandha (Withania somnifera)
- Tribulus (Tribulus terrestis)
- Maca (Lepidium meyenii)
- Rhodiola (Rhodiola rosea)
- Musali (Chlorophytum borivilanum)
- Garcinia (Garcinia camogia)
- Cordyceps (Cordyceps sinesis)
- Forskohlii (Coleus forskohlii, Coleus barbatus)
- Reishi (Ganoderma lucidum)
- Cordyceps (Cordyceps sinesis)
- Stinging nettle (Stor nælde, Urtica dioca)
- Tongkat Ali (Longjack, Eurocoma longfolia)
Rhodiola, Musali, Cordyceps, Forskohlii, Reishi, Cordyceps, Singing nettle, Tongkat Ali
For de 9 sidstnævnte urter på ovenstående liste fandt forskerne kun et enkelt studie for hver at gennemgå, hvilket gør grundlaget for eventuelle konklusioner yderst tvivlsomme. Sammenlignet med placebogruppen var der kun én af disse urter, Forskohlii, der gav en signifikant forøgelse af total testosteron-niveauet (13,6% sammenlignet med -2,9% hos placebo efter 12 uger, for en gruppe yngre overvægtige mænd). Her sås dog ingen effekt på niveauet af frit testosteron.
Panax ginseng
Ginseng har en lang historie i den traditionelle medicin, og tages ofte som kosttilskud for at fremme mental energi og hukommelse. Jeg havde ikke hørt om at ginseng også blev anset som et potentielt middel til at fremme testosteron. Baseret på de 7 studier, som blev medtaget her viste de 6 dog heller ingen effekt. Et enkelt studie viste en mild positiv effekt hos en gruppe overvægtige mænd med stofskiftesyndromer (5,6% stigning ift. -2,9% i placebogruppen). Det tyder altså ikke på, at der er en generel effekt på testosteron-niveauet ved indtagelse af ginseng.
Fenugreek
Jeg har skrevet om effekten af ekstrakt fra bukkehornsfrø i et tidligere indlæg, hvor jeg også henviste til konklusioner fra forskernes analyse af 6 studier. De 4 af disse studier pegede på, at bukkehorn kan øge niveauet af total testosteron hos mænd. De 3 af studierne inkluderede yngre mænd (22.7% vs -2.0% hos placebo, 6.6% vs -13.3% hos placebo, 28,0% vs 5,8 hos placebo) og det fjerde omfattede en gruppe af overvægte, og lidt ældre mænd (43-70 år; 12,2% vs -6,1% hos placebo). I 3 af de 4 studier, var der også en effekt på (beregnet) frit testosteron. Som sagt var der også 2 studier, der ikke viste en forskel, hvoraf det ene blev udført på en gruppe seniorer (53-72 år). Så selvom det er usikkert, hvor effektivt bukkehorn er i forhold til at forøge niveauet af testosteron hos mænd, så viser de tilgængelige studier at denne urt har potentialet til det.
Ashwagandha
Dette er en af de urter jeg ikke havde hørt om før. Den går undertiden under betegnelsen indisk ginseng, og har historisk set haft stor betydning i traditionel indisk medicin. I 3 ud af de 4 studier, som blev medtaget i dette review, viste ashwagandha en positiv effekt på testosteron-niveauet hos mænd ved indtagelse. Det inkluderede en gruppe af overvægte mænd med en gennemsnitsalder på omkring 50 år (16.% stigning sammenlignet med placebo). Hos yngre mænd var der også en effekt i 2 studier (på 15.3% vs 2.7% hos placebo og 17,3% vs 3,8% hos placebo) – i sidstnævnte var det en gruppe infertile mænd, der blev testet. I det studie, hvor der ikke sås en signifikant effekt var der en en stigning på omkring 11% i testosteron-niveauet, den var blot ikke højere end i placebogruppen. Måske det har spillet ind, at udvælgelseskriteret for disse mænd var, at de var stressede.
Tribulus
For nogle år siden var denne urt nok en af de mest omtalte – i alt fald hos visse kredse, der ønskede at finde måder at booste testosteron for muskelopbygning, uden at supplere med anabolske steroider på ulovlig vis. Her fandt forskerne 4 studier, som opfyldte kriterierne for at komme med i betragtning. Ingen af disse studier påviste en signifikant effekt af tribulus på testosteron-niveauet hos mænd i forhold til kontrolgruppen.
Maca
Maca kaldes undertiden også for peruviansk ginseng, og har indgået som et fast indslag i kosten hos folk, der lever omkring Andesbjergene, blandt andet fordi det er en hårdfør plante, der kan dyrkes ved relativt stor højde. De 3 studier, som forskerne kiggede på vidnede dog ikke om at den traditionelle opfattelse af at maca fremmer libido hos mænd, kan overføres til en øgning af testosteron-nievauet.
Opsummering
Rigtig mange af de studier, som er blevet udført med traditionelle urter som kosttilskud er blevet udført uensartet, hvilket gør det svært at sammenligne resultaterne direkte. Forfatterne til det systematiske review, som jeg her har henvist til har dog gjort deres bedste og er nået frem til, at på baggrund af de aktuelle studier – er der 2 urter, der potentielt kan bruges til at hæve testosteron-niveauet hos mænd: Almindelig bukkehorn (fenugreek) og Ashwagandha. Dermed ikke sagt, at det er midler der kan bruges til at behandle hypogonadisme, det vil nok højst kunne have en effekt i grænsetilfælde – og kun i nogle situationer, da effekten er moderat. Derudover er der hele problematikken omkring en standardisering af denne type kosttilskud, hvor stor skal dosen være før der er en effekt, og hvordan er indholdsstofferne ekstraheret fra planten. Jeg er dog sikker på at der er producenter, der ser økonomiske muligheder særligt i denne type præparater, og vil begynde at få testet standardiserede produkter.
Leave a Reply