Dostarlimab – et monoklonalt antistof til kræftbehandling

Forleden faldt jeg over en artikel på Avisen.dk med den noget opsigtsvækkende titel: Mirakelkur mod kræft konstateret, forfattet af Per Kuskner.

Artiklen refererer til et videnskabeligt studie af lægemidlet dostarlimab, hvor resultaterne fra et såkaldt fase 2 klinisk studie på patienter med endetarmskræft blev publiceret i The New England Journal of Medicine.

Dostarlimab er et såkaldt monoklonalt antistof rettet mod et overfladeprotein på lymfocytter kaldet PD-1 (programmed death protein 1 eller CD279). Dostarlimab fungerer som en såkaldt PD-1 inhibitor og kan aktivere immunsystemet så det potentielt kan angribe kræftceller.

I det nævnte studie fandt forskerne, at for 12 ud af 12 patienter med endetarmskræft i stadie II eller III, der modtog 6 måneders antistofbehandling var deres kræftknude forsvundet, således at det (mindst 6 måneder efterfølgende) ikke var nødvendigt at gå videre med kemoterapi.

We’ve now treated a total of 14 patients, and all—100%—have had a clinical complete response to dostarlimab alone…. No patients have required chemotherapy, radiation, or surgery. There were no grade 3 or 4 events. There have been no disease recurrences observed … though longer follow-up is certainly required to establish the durability of this treatment. – Andrea Cercek, førsteforfatter på studiet, udtalt på The ASCO Annual Meeting.

Det lyder som et fantastisk resultat, hvilket også har fået klinikere til at udtale, at så høj effektivitet ift. behandling af endetarmskræft ikke er set før.

I think everyone in this room will agree that the results are clinically meaningful. The 100% clinical complete response rate is unprecedented in rectal cancer, and the potential to decrease morbidity by eliminating pelvic radiation and surgery for our patients is huge. – Kimmie Ng, Co-Director af Colon and Rectal Cancer Center på Dana-Farber Cancer Institute.

Hvis vi vender tilbage til artiklen på Avisen.dk, kunne man godt få det indtryk af at dostarlimab måske er det helt store gennembrud for behandling af kræft i tyk- og endetarm og måske for kræftbehandling i det hele taget. Inden man begynder at tænke de tanker, er der lige et par forbehold, som skal på banen.

Uagtet at det er en imponerende 100% behandlingseffektivitet er det aktuelle studie baseret på behandling af ret få patienter (blot 12 patienter da studiet blev publiceret), og der skal et større studie med flere patienter til at verificere, at det virkelig holder.

Dernæst er det vigtigt at holde sig for øje, at de patienter som indgik i studiet er blevet nøje udvalgt. De havde såkaldt dMMR (mismatch repair deficient) endetarmskræft, hvilket kun udgør 5-10% af tilfældende af endetarmskræft. Det er tidligere påvist, at netop denne type endetarmskræft kan reagere på såkaldte PD-1 inhibitorer, men det er langt fra ensbetydende med, at det samme vil gøre sig gældende for de resterende 90-95% af tilfældene.

Og hvad angår andre kræftformer, så er det nok også en idé at vente lidt med at løfte armene for højt i vejret. Dostarlimab behandling af andre kræftformer, med samme mismatch repair deficiency som patienterne i det aktuelle studie giver ikke nødvendigvis lige så imponerende resultater. I slutningen af 2021 færdigbehandlede Medicinrådet i Danmark en ansøgning om brugen af dostarlimab til anvendelse af dMMR livmoderkræft for patienter med tilbagefald. Rådet konkluderede, at udover mindre bivirkningsgrad end kemoterapi, så var antistofbehandlingen i de fleste tilfælde ikke mere effektiv end traditionel behandling af disse patienter. I andre tilfælde var behandlingen marginalt bedre, men ikke så overbevisende, at den kunne anbefales i forhold til udgiften til medicinen. Medicinrådets anbefalinger er som altid værd at tage til efterretning, også i dette tilfælde, hvor prisen på medicinen er skyhøj (ifølge Avisen.dk er prisen i USA på $9.000 pr. injektion).

Så ind til videre må konklusionen være, at der sandsynligvis er gode udsigter for behandling af en lille patientgruppe med endetarmskræft, og at det bestemt er værd at forfølge om der er potentiale for en lignende virkning på andre kræftformer.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*