Forleden fik jeg hevet bogen Timeglasmodellen ud af min bogreol, hvor den har stået og samlet støv siden jeg gennemlæste den for 3-4 år siden. Bogen er skrevet af den belgiske læge Kris Verburg, og blev udgivet i Danmark i 2014. Verburgs budskab er i bund og grund, at den traditionelle kostpyramide er langt fra sundhedsfremmende og promoverer en såkaldt timeglasmodel, hvor både de sunde og de usunde fødevarer udstilles. Timeglasmodellen fremhæver bl.a. indtag af grøntsager, bælgfrugt, frugt, havregrød, fisk på bekostning af mælkeprodukter, brød, kartofler, ris samt de gængse usunde forarbejdede fødevarer, inklusive kager og slik. Dr. Verburgs kostmodel skulle efter eget udsagn være underbygget af en grundig gennemgang af den tilgængelige videnskabelige litteratur.
Jeg ville egentlig have medtaget bogen i sektionen læsestof på denne blog, men efter at have gennemlæst den var mit indtryk, at dr. Verburg havde tendens til at cherry-picke, dvs. selektivt udvælge, de videnskabelige studier, som underbyggede hans timeglasmodel, og undgå de studier, der ikke pegede i den ønskede retning. Jeg kunne selvfølgelig have lagt indlægget under det kritiske øje, men så langt kom jeg altså ikke inden bogen røg ind på hylden ved siden af Dukan kuren.
Nå, men da jeg atter stod med bogen i hånden slog jeg op på et tilfældigt sidetal (side 125), og læste et afsnit, hvor dr. Verburg ikke lagde skjul på sin mening om at mælkeprodukter ikke hører til i menneskers fordøjelsessystem – og det omfatter også de af europæisk afstamning, som godt kan omsætte laktose.
“Vores fjerne forfædre strejfede rundt på den afrikanske savanne og i den tropiske urskov uden at drikke så meget som en dråbe komælk. Derfor er vores tarme og krop ikke skabt til at tåle mejeriprodukter.” Kris Verburg i Timeglasmodellen.
Hans argumenter for at holde sig fra mælk og mælkeprodukter er interessante:
- Indtagelse af meget mælk øger risikoen for at udvikle Parkinsons sygdom
- Kvinder, der drikker/spiser mælkeprodukter mere end én gang om dagen har en forhøjet risiko for at få kræft i æggestokkene
- Mænd, der drikker to glas mælk eller mere om dagen har større risiko for at udvikle aggressiv prostatakræft
- Kvinder, der drikker to glas mælk om dagen eller mere har større risiko for knoglebrud i hoften
Disse konklusioner er han nået frem til efter at have læst den videnskabelige litteratur på området. Det skal dog påpeges, at alle ovenstående udsagn er baseret på kohorte-/befolkningsundersøgelser, hvor man evt. kan se en korrelation (fx at de mænd, der indtager mest mælk oftere får kræft i prostata), men ikke endegyldigt kan sige at det rent faktisk betyder, at der er en årsagssammenhæng (fx høj indtagelse af mælk forårsager kræft hos mænd).
“En undersøgelse af 7500 personer publiceret i Neuronology viste, at de, der drak meget mælk, har dobbelt eller tre gange så høj risiko for at få Parkinsons sygdom, som dem, der ikke drak mælk.” Kris Verburg i Timeglasmodellen.
Men når man lige læser afsnittet om mælk i dr Verburgs bog kan man godt undre sig over, at det ikke er bragt mere på banen i et land som Danmark, hvor vi generelt har et stort forbrug af mælkeprodukter. I det mindste erindrer jeg ikke at være stødt på en større debat i det offentlige rum, hvor mælkeprodukter har været særligt i søgelyset.
Der har dog muligvis været lidt røre i forbindelse med udgivelsen af Timeglasmodellen i Danmark, som passerede hen over mit hoved. I alt fald kan jeg se, at Mejeriforeningen har fundet det nødvendigt, at ‘forsvare’ deres produkt med et en lille ‘oplysningskampagne’ på maelken.dk. Her har de en kampagneside om Mælkens rolle for kræft, hvor de citerer Kræftens Bekæmpelse for at “der ikke er nogen sammenhæng mellem mælk og risiko for kræft i æggestokkene/brystkræft/blærekræft.” Mejeriforeningen nævner faktisk også, at der er studier, der peger på at et højt indtag af mælk muligvis kan øge riskioen for at udvikle prostatakræft hos mænd, men her undlader de ikke at nævne, at der er tale om kohortestudier, der ikke kan konkludere endeligt på årsagssammenhænge. Mejeriforeningen tilbageviser også en direkte sammenhæng mellem indtag af mælk og knogleskørhed, dog uden at henvise til konkrete studier. Jeg kunne ikke finde noget på Mejeriforeningens hjemmeside om Parkinsons sygdom.
Måske dr. Verburg stadig vil synes, at han har tilstrækkeligt skyts til at anbefale at man holder sig fra mælkeprodukter. Men det er nok vigtigt at påpege, at han formentlig har gjort sig skyldig i cheery picking, som jeg nævnte tidligere i indlægget. Afsnittet i bogen nævner nemlig intet om sammenhængen mellem indtag af mælk og tyktarmskræft, på trods af at der var udgivet studier om det inden han skrev sin bog.
Jeg tænker, at det er på sin plads at kigge på hvad status er for nuværende i forhold til dr. Verburgs ‘anklager’ mod mejeriprodukter. I den sammenhæng giver det nok mest mening at fokusere på de seneste meta-analyser på området.
Parkinsons sygdom: De fire seneste meta-analyser jeg kunne finde (fra 2014, 2017, 2020, 2021) peger alle på en mulig sammenhæng mellem et højt indtag af mælkeprodukter og en øget risiko for at udvikle Parkinsons sygdom.
“Dairy foods (milk, cheese) might be positively associated with increased risk of PD, especially for men.” Jiang et al, Eur J Epidemiol, 2014. Bemærk anvendelsen af frasen “might be…”
“Frequent consumption of dairy products appears to be associated with a modest increased risk of PD in women and men.” Hughes et al, Neurology, 2017.
Det skal dog bemærkes, at sammenhængen ikke er entydig, og at de to nyeste undersøgelser også kigger på mere overordnede helbredseffekter, og kommer frem til at indtag af mælk generelt kan være sundhedsfremmende.
Kræft i æggestokkene: Her er resultaterne en smule brogede. Nogle studier peger på, at der ikke er en sammenhæng eller måske en mindre risiko for at udvikle kræft ved indtag af mejeriprodukter med lavt fedtindhold (2015, 2020, 2021) mens nogle studier pegede på en mulig sammenhæng mellem indtag af mælk med et højt fedtindhold og en let forhøjet risiko for at udvikle kræft. (2015, 2020, 2022).
Prostatakræft: De fleste metaanalyser finder en mulig sammenhæng mellem indtag af mælk og forhøjet risiko for at udvikle prostatakræft (2019, 2021, 2022, 2022). En enkelt meta-analyse fokuserede på protein fra mælkeprodukter, og fandt en mulig sammenhæng mellem et indtag på >30 gram mælkeprotein om dagen og forhøjet risiko for at udvikle prostatakræft (2022). Der er dog ikke tale om en entydig sammenhæng.
“In conclusion, although there are some data indicating that higher consumption of dairy products could increase the risk of prostate cancer, the evidence is not consistent.” Lopez-Plaza et al, Adv Nutr, 2019.
Hoftebrud/Osteoporose: En nylig metaanalyse fandt en mindre risiko for udvikling af osteoporose ved indtagelse af mælk (2021). Andre analyser peger dog i retning af at mælk hverken gør fra eller til ift. risikoen for at få hoftebrud (fx 2020). En cohorteanalyse, som fortjener at komme med da den er baseret på data fra norden (Norge) finder ingen sammenhæng mellem indtag af mælk og risiko for hoftebrud (2019). En metaanalyse fra 2019 fandt heller ingen sammenhæng mellem mælkeindtag og risiko for hoftebrud (2019).
“Given the advantages of the cohort over case-control studies, we concluded that a greater intake of milk and dairy products was not associated with a lower risk of osteoporosis and hip fracture.” Malmir et al, Crit Rev Food Sci Nutr, 2020.
Tyktarmskræft: Flere meta-analyser peger på, at indtagelse af mælk og mælkeprodukter mindsker risikoen for at udvikle tyktarmskræft (2012, 2014, 2019, 2022). Jeg har medtaget en analyse fra 2012 for at demonstrere, at denne formodning var på banen inden dr. Verburg udgav Timeglasmodellen.
Brystkræft, hjertekar sygdom, slagtilfælde forhøjet blodtryk, type 2 diabetes, Alzherimers: Nogle metaanalyser peger på en positiv korrelation mellem indtag af mælk og en reduktion i risiko for de nævnte lidelser (2020, 2021, 2022). Nogle af de oprindelige studier blev udført inden udgivelsen af Timeglasmodellen.
Hvad er konklusionen så?
Som kan læses ud af ovenstående, så er billedet af mælks effekt på helbredet lidt mere nuanceret end dr. Verburgs udlægning. Mælk er ikke entydigt usundt – eller entydigt sundt for den sags skyld. Faktisk viser de lidt varsomme konklusioner på de forskellige meta-analyser, at mælk hverken bør opfattes som farlig for helbredet eller som en super-food. Hvis man ikke er laktose-intolerant, kan almindelig mælk og mælkeprodukter efter min mening fint indgå som en del af en sund varieret kost. Men der er heller ingen grund til at bekymre sig om at man kommer til fx at få knogleskørhed, hvis man ønsker at undgå mælk og mælkeprodukter. Der kan man fint finde andre alternative kilder til kalk.
Jeg synes at en af artiklernes opsummering fint indrammer mit syn på mælk:
“Dose-response analyses indicated that an increment of 200 ml (approximately 1 cup) milk intake per day was associated with a lower risk of cardiovascular disease, stroke, hypertension, colorectal cancer, metabolic syndrome, obesity and osteoporosis. Beneficial associations were also found for type 2 diabetes mellitus and Alzheimer’s disease. Conversely, milk intake might be associated with higher risk of prostate cancer, Parkinson’s disease, acne and Fe-deficiency anaemia in infancy. Potential allergy or lactose intolerance need for caution. Milk consumption does more good than harm for human health in this umbrella review. Our results support milk consumption as part of a healthy diet.” Zhang et al, Nutr Metalab, 2021.
Da jeg var yngre indtog jeg relativt store mængder mælk og mælkeprodukter. Den gang var min kost også en smule mere ensidig. Nu har jeg sat mit forbrug en hel del ned som følge af at min kost er blevet mere varieret, men jeg opfatter stadig mælkeprodukter som en nyttig komponent i en sund kostplan.
Leave a Reply