Hvorvidt et forhøjet kolesterol-tal er en risikofaktor for udvikling af hjerte-kar sygdom eller ej er et kæmpe diskussionspunkt på diverse sociale medier. Den danske læge Uffe Ravnskov var tidligt ude med budskabet om, at et forhøjet kolesteroltal er en risikofaktor for en ganske lille del af befolkningen, og at statin-medicin har en meget beskeden virkning på hjerte-kar sygdom – og den lille effekt er ikke pga. en reduktion af kolesteroltallet.
Den gældende globale konsensus blandt den etablerede lægestand er dog, at det er nyttigt, at reducere niveauet af LDL-kolesterol i forhold til at sænke risikoen. Et mindretal læger og sundhedsfaglige promoverer en alternativ forklaring – ofte med fokus på at det ikke er LDL-kolesterol, der er the bad guy, men at det er andre faktorer som er i spil, bl.a. kar-inflammation med ophobning af kolesterol som en følgevirkning. En del influencere kan benytte lejligheden til at spinne en fængende konspirationshistorie om, at medicinalindustrien i årtier har scoret kassen på at ‘tvinge’ statin-medicin ned i halsen på sygeliggjorte patienter på et forkert grundlag – altså en korrelation, der ikke kan knyttes til en egentlig årsagssammenhæng.
En af de ting, der tilsyneladende har givet ‘kolesterol-myten’ vind under sejlene er nogle kostregimer som keto- og carnivor-diæter, som har en vis popularitet i visse kredse – og for en hel del medfører denne kostomlægning en stigning i kolesteroltallet.
Jeg har hørt ganske fornuftige argumenter fra begge fronter – og jeg må indrømme, at jeg pt. ikke har et overblik over hvad der er sandheden. Og måske er det fordi, der er flere sandheder – hvor LDL-kolesterol er én vigtig parameter, men at dens betydning kan variere fra person til person alt afhængigt af status på andre helbredsparametre.
En rapportering, som den jeg referer til nedenfor får mig dog til at hælde til, at for den generelle befolkning så er LDL-kolesterol en betydende faktor i forhold til risiko for hjerte-kar sygdom.
Det seneste fra den lejr, som altså stadig er i overtal, er repræsentanter fra the European Atherosclerosis Society Consensus Panel. Man må sige at de har lagt sig i selen for at løfte bevisbyrden mest muligt. De har associeret LDL-kolesterol-niveau (LDL-C) til atherosclerose-betinget hjerte-kar sygdom ved at gennemtravle en lang række forskellige typer studier; heriblandt epidemiologiske, kliniske og såkaldt Mendelske randomiseringsanalyser. Fordelen ved epidemiologiske undersøgelser er at man kan følge store cohorter over relativt lang tid, men man kan ikke konkludere at der er en decideret årsagssammenhæng. De randomiserede kliniske studier giver til gengæld en meget direkte årsag-virkning sammenhæng, men over kortere tid. De Mendelske studier giver et ret stærkt grundlag for at kunne knytte sammenhæng mellem den undersøgte faktor og den effekt, det har. Denne type studier er baseret på at se på et antal specifikke genvarianter, der i dette tilfælde medfører lavt LDL-C. Nedarvningen af disse genvarianter opfattes generelt som tilfældigt nedarvet.
Hele artiklen kan findes her. Graferne på figuren tegner et utvetydigt billede af, at et lavere LDL-kolesteroltal giver en reduktion i risikoen for at udvikle hjerte-kar sygdom, og tilsammen står data ret stærkt. Til gengæld skal det også lige nævnes at jeg nok aldrig har set så langt et afsnit om conflict of interest i en videnskabelig artikel. Tilknytningen til medicinalfirmaer for forfatterne til artiklen er overvældende.
Jeg ser frem til fremtidige uafhængige videnskabelige arbejder, der tager handsken op og forfølger de konklusioner, som præsenteres i artiklen.
Leave a Reply